Prognose spår historisk vælgerlussing til Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti står til at komme i Folketinget, men kun lige akkurat. Alligevel kan det ses som en sejr, vurderer politisk analytiker.
Dansk Folkeparti står til 2,7 procent af stemmerne i den første valgprognose, hvor 69,7 procent af stemmerne er talt op.
Hvis dette bliver det endelige valgresultat, står Dansk Folkeparti med den hidtil laveste vælgeropbakning, siden partiet blev valgt ind i Folketinget i 1998.
Men dog står partiet – der i meningsmålinger har bevæget sig helt ned mod spærregrænsen – til at blive valgt ind i Folketinget.
- Det er en helt vild udvikling, at et af de mest toneangivende partier i dansk politik i de seneste årtier står til at være så tæt på spærregrænsen, siger TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren.
2,7 procent af stemmerne betyder, at Dansk Folkeparti kan få 5 mandater i Folketinget.
Et valgresultat på 2,7 procent af stemmerne vil være en markant tilbagegang fra det, der allerede blev betegnet som et katastrofevalg i 2019, hvor partiet fik 16 mandater.
Og kontrasten til valget i 2015 er næsten ubegribelig. For blot 2 valgperioder siden blev Dansk Folkeparti det næststørste parti i Folketinget med 37 mandater.
Tidligere viste en exitpoll, at partiet stod til 2,9 procent af stemmerne. Her lød kommentaren fra næstformand i Dansk Folkeparti, René Christensen:
- 2,9 procent af stemmerne er bestået, men det er ikke brændende.
- Det svarer til, at man holder rejsegilde. Nu er fundamentet rejst, så kan vi bygge videre, tilføjede han.
En sejr trods historisk nedtur
Selvom et valgresultat med fem mandater vil være det dårligste nogensinde for Dansk Folkeparti, kan det udlægges som en sejr for den nye formand Morten Messerschmidt, når man ser på den tumult, der har været i partiet de seneste år, mener Jesper Vestergren.
- Derfor må man også drage et lettelsens suk i Dansk Folkeparti, hvis det her bliver valgresultatet. Succeskriteriet for Dansk Folkeparti var ganske enkelt, at de skulle overleve ved det her folketingsvalg, siger han.
Siden valgfesten i 2015 har Dansk Folkeparti gennemgået en krise med vigende meningsmålinger, dårlige resultater ved folketings- og kommunalvalg, formandsskifte og medlemsflugt blandt folketingsmedlemmer på Christiansborg.
Udefra er partiet blevet udfordret af nye indvandrekritiske partier såsom Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne, mens også Socialdemokratiet har fået en mere indvandrerkritisk linje.
Formandens uvisse svindelsag
Én ting er partiets deroute. En anden er formand Morten Messerschmidts ditto.
Han er til dato den danske politiker, der har fået flest personlige stemmer ved et Europaparlamentsvalg – hele 465.758 stemmer blev det til ved valget i 2014.
Men der blev sat en stopper for succesen i Bruxelles, da han blev tiltalt for svindel med EU-midler i den såkaldte Meld og Feld-sag.
Han blev dømt skyldig i byretten i sommeren 2021, men ankede på stedet. Siden blev hans dom ophævet, da dommeren blev vurderet inhabil, og sagen skal nu gå om.
Under valgkampen har Morten Messerschmidt været forbi DR-programmet 'Mød partierne'e, hvor vært Kåre Quist lagde ud med påstande, som DF-formanden skulle be- eller afkræfte. Et udsagn gik på, at Morten Messerschmidt vil gå af, hvis Dansk Folkeparti ikke kommer i Folketinget.
- Nej, altså. For det første kommer vi i Folketinget, så det bliver slet ikke relevant. Og i øvrigt er jeg ikke så nem at slå ud, lød det fra Morten Messerschmidt.
Formanden blev også spurgt til, om han forlader sin formandspost, hvis han bliver dømt skyldig i Meld og Feld-sagen.
- Jeg tror, at det er samme svar, sagde Morten Messerschmidt.
Partiets mor
Dansk Folkeparti blev stiftet på Christiansborg 6. oktober 1995, efter at Pia Kjærsgaard og flere andre folketingsmedlemmer brød med Fremskridtspartiet.
Pia Kjærsgaard har været partiets frontfigur og mor. Hun har tidligere omtalt sig selv og de tidligere topfigurer i partiet, Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup, som et dream team og fortalt, at hun kunne være "moragtig med de to drenge", som Berlingske har beskrevet.
Dansk Folkeparti har været hendes livsprojekt, og da der udbrød intern uro og stridigheder i partitoppen i kølvandet på kommunalvalget i 2019, erkendte hun i et interview med Berlingske, at hun var dybt frustreret:
- Jeg havde aldrig troet, at vi ville stå i den her situation i Dansk Folkeparti. Aldrig.
Dansk Folkeparti har kæmpet sig frem til vælgeropbakning og indflydelse i Folketinget med fokus på udlændingepolitikken. Et område, der har fyldt meget på vælgernes dagsorden – særligt ved valget i 2015, hvor der var flygtningekrise og syriske flygtninge gik på motorvejen.
Pia Kjærsgaard vil bygge partiet op forfra
Ved dette folketingsvalg har flygtninge og indvandrere været det femtevigtigste emne for vælgerne ifølge en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.
Valgkampen har i højere grad været præget af diskussioner om sundhedsområdet, inflation, ældreområdet og klimadagsordenen.
Selvom Dansk Folkeparti i meningsmålinger har bevæget sig ned i nærheden af spærregrænsen, har Pia Kjærsgaard til det sidste fastholdt, at partiet nok skal komme i Folketinget.
- Jeg tror, at det giver et resultat, at vi har været så flittige, som vi har været. Vi skal nok komme godt i mål. Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om. Og så starter vi simpelthen forfra med at bygge partiet op, sagde hun til TV 2 på valgdagen tirsdag.
Hvordan tror du, at det ender i aften?
- Jeg kan ikke se, hvordan det ender, men jeg er helt sikker på, at vi nok skal komme i Folketinget, siger hun og tilføjer:
- For et Folketing uden Dansk Folkeparti ville da være mærkværdigt. Og det kommer ikke til at ske. Det er jeg sikker på. Vi nok skal komme ind.