Der er behov for reformer, men hvilke? Her er fire partiers bud
Manglen på arbejdskraft er det store problem for velfærdssamfundet. Det er politikerne enige om. Men de har forskellige bud på, hvordan man løser det.
Reformer, reformer, reformer. Ordet fyger imellem de 14 partiledere under debatterne.
Så sent som søndag aften rakte statsminister Mette Frederiksen (S) hånden ud mod Moderaternes Lars Løkke Rasmussen under partilederdebatten 'Demokratiets aften' på DR.
- Jeg tror, at du og jeg, Lars, godt kunne blive enige om meget af en strukturreform på sundhedsområdet, sagde hun.
Og det efterlod Løkke tydeligt frustreret, at han og Mette Frederiksen ikke fik lov at fortsætte netop den samtale.
Også flere af de andre partier har i løbet af valgkampen adresseret behovet for reformer. Altså fundamentale forandringer af, hvordan vores samfund er indrettet.
Men hvad er det egentlig, partierne gerne vil forandre, og hvordan vil de gøre det?
De spørgsmål har TV 2 stillet til de tre partier, der bejler til statsministerposten, og ham, der kan ende med at afgøre, hvem af dem der får den. Her er, hvad de svarer:
Lars Løkke Rasmussen (M) har særligt fire "gode reformer", han gerne vil lave, hvis han får politisk opbakning til det:
- Sundhedsreform
- Vores sygehusvæsen er i frit fald. Det kan man ikke løse bare med flere penge eller et løntillæg, siger Moderaternes formand, Lars Løkke.
Sundhedsområdet er "et smertensbarn", siger han.
- Det er en hjørnesten i vores velfærdssamfund, at vi har fri og lige og gratis adgang til god sygdomsbehandling. Det smerter mig dybt, at det er præget af ventetider og aflyste operationer. Det er det vigtigste i den offentlige sektor.
Lars Løkke vil ændre det nuværende system, hvor de fem regioner har hver deres sygehusvæsen. Han ønsker ét samlet dansk sygehusvæsen med fælles it-system, "ordentlig løn" til kernemedarbejdere og et mere ensartet akutberedskab.
- Det varierer jo fra region til region, hvor hurtigt ambulancen kommer. Dine overlevelseschancer er ikke ens i hele landet, hvis du for eksempel får en blodprop i hjernen. Et lille land som Danmark burde have et mere ensartet sygehusvæsen, siger Lars Løkke.
- Su-reform
- Vi har et su-system, som vi har indrettet på en sådan måde, at vi ikke tåler, at unge udlændinge får lov at bruge det. Derfor lukker vi ned for engelsksprogede uddannelser og holder talent ude af Danmark. Det er en rigtig, rigtig dårlig ide.
- Skattereform
- Vi har brug for en skattereform, fordi vi har brug for at få nogle flere hænder ud på arbejdsmarkedet, og vi har brug for at få nogle andre rammevilkår for vores virksomheder.
- Reform af de borgernære institutioner som skoler, plejehjem og daginstitutioner
Lars Løkke begrunder reformforslaget med, at "den offentlige sektor er ved at sande til". Han nævner TV 2s udsendelser fra nogle af landets plejehjem ('Plejehjemmene bag facaden' og 'Opråb fra plejehjemmet', red.), der viser, at det ikke fungerer lige godt alle steder.
Et problem, der vil vokse i takt med, at der kommer flere ældre og færre på arbejdsmarkedet til at tage sig af dem.
Venstre har en lang række forslag til reformer, lyder det fra partiets finansordfører, Troels Lund Poulsen. De er "nødvendige for at fremtidssikre velfærdssamfundet".
- Arbejdsmarkedsreform
- Vi har brug for flere hænder for at få vores samfund til at hænge bedre sammen. Både i forhold til de private virksomheder, der efterspørger mere arbejdskraft, men også fordi den offentlige sektor kommer til at mangle hænder, fordi vi bliver flere ældre og flere børn. Derfor skal vi sikre, at der er de hænder, som der er brug for, siger Troels Lund Poulsen.
Venstre vil også give bedre muligheder for at gå fra deltid til fuldtid.
- Skattereform
- Vi skal give skattelettelser for, at det bedre kan betale sig at arbejde. I øjeblikket er der nogle steder, hvor det ikke kan betale sig at arbejde. Derfor vil vi gerne gøre forskellen større.
- Reform for bedre vilkår for udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde
- Vi skal gøre en ekstra indsats for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Det vil også give flere hænder. Man kan tiltrække arbejdskraft til Danmark inden for de sektorer, der mangler hænder.
- Su-reform
Venstre vil også lave en reform af su'en for de videregående uddannelser. Partiet lægger op til, at man kun skal kunne få su i fem år i stedet for de nuværende seks år.
Men hvorfor er der ligefrem brug for reformer?
- Fordi hvis man skal gøre noget, der er holdbart, bliver man jo nødt til at være sikker på, at det, man beslutter, også kan lade sig gøre, siger Troels Lund Poulsen.
- Hvis man som Venstre gerne vil styrke velfærdssamfundet og give flere penge til sundhed og ældre, skal man også være sikker på, at der er nogle mennesker til at udføre den service, som man har fundet pengene til.
- Vi har brug for ret store reformer, hvis vi skal sikre, at vi har en arbejdsstyrke, der er stor nok til, at vi kan få et velfærdssamfund til at fungere og blive ved med at være et velstående land, siger Rasmus Jarlov, der er reformordfører for Det Konservative Folkeparti.
Han opremser de tre, han ser som de mest nødvendige:
- Skattereformer
- Reformer, der skaffer mere midlertidig arbejdskraft
- Reformer, som lader pensionsalderen følge med, når levealderen bliver længere
- Det største problem for Danmark er mangel på arbejdskraft, siger Rasmus Jarlov.
- Det er et kæmpeproblem, hvis ikke vi har arbejdskraft nok til at bemande vores hospitaler, plejehjem og skoler – og til det private arbejdsmarked, som også står og mangler hænder. Så kommer vi til at mangle skatteindtægter, og vi kommer ikke til at få et velfungerende sundhedsvæsen eller en velfungerende ældrepleje eller noget som helst andet, hvis ikke der er nogen til at bemande det.
Da TV 2 møder statsminister Mette Frederiksen (S) mandag eftermiddag, betoner hun, at en af den kommende regerings vigtigste opgaver er at lave en akutpakke for sundhedsvæsenet, og dernæst er der brug for mere inflationshjælp til danskerne, der er hårdt pressede af de stigende priser.
- Kigger vi så lidt længere frem, er det både reformer af arbejdsmarkedet og uddannelse, der er afgørende, siger hun.
Regeringen præsenterede i ugen før valgudskrivelsen reformudspillet 'Danmark kan mere III', der blandt andet handler om at "styrke universitetsuddannelserne, så de unge får flere uddannelsesveje af høj kvalitet, der ruster dem med de kompetencer, der efterspørges i fremtiden".
Udspillet handler også om den store udfordring, at "store årgange går på pension, og færre unge søger ind på velfærdsuddannelserne. Det skaber mangel på medarbejdere i den offentlige sektor".
Reformudspillet gør ifølge regeringen "op med bureaukratiet, så der er mere tid til borgerne".
Om udspillet bliver til virkelighed eller skal arkiveres lodret, afhænger af valgresultatet tirsdag.
Men måske vi i aften kan få et mere uddybende svar på, hvad Socialdemokratiet helt præcist mener med de foreslåede reformer, når de 14 partiledere mødes for sidste gang inden valget?
Det er i TV 2s partilederdebat, 'Sidste svar', der begynder klokken 20.00 på Christiansborg.