Socialdemokratiet brød valgløfte om energi – nu fryser de i brevdueforening
Der ville være mindre behov for at spare på energien i dag, hvis kommunerne havde energirenoveret i tide.
Bjarne Borresen beholder overtøjet på, da han låser op for klubhuset og går ind.
- Jeg fryser, forklarer Bjarne Borresen, som er formand for brevdueforeningen Westend i Randers.
Man kan se hans ånde, når han forklarer, hvorfor foreningen ikke har tændt for varmen i år.
- Det koster en bondegård med de elpriser, som det lokale elselskab holder sig. Det ville æde foreningens lille kassebeholdning op på en vinter, siger Bjarne Borresen.
Brevduesæsonen er slut for i år, men medlemmerne af Westend mødes stadig hver søndag formiddag for at holde fællesskabet ved lige – hvis det ikke er for koldt.
De fleste i foreningen er pensionister, og Bjarne Borresen frygter, at nogle medlemmer bliver væk fra mødet i dag, fordi de fryser.
Alle sænker temperaturen
Medlemmerne af Westend er ikke de eneste, der kommer til at fryse denne vinter i deres kommunale lokaler. Overalt i landet bliver der skruet ned for temperaturen i kommunale skoler, sportshaller og kontorer.
Men sådan behøvede det nødvendigvis ikke at være.
Næsten syv ud af ti kommunale bygninger har et energimærke i den dårlige ende. Det viser en ny undersøgelse, som brancheorganisationen Synergi har fået udarbejdet.
Socialdemokratiet lovede inden sidste valg, at de ville pålægge kommunerne at spare energi i deres bygninger, men det skete aldrig.
Det er, selvom kommunerne – ifølge undersøgelsen – kunne have sparet en tredjedel af deres energiforbrug ved at lave de energiforbedringer, som tjener sig selv hjem igen.
Det kunne have stillet landet i en bedre situation i dag, mener Klimarådet:
- Flere kommuner burde have haft en mere systematisk tilgang til at energirenovere deres bygninger. Så havde vi stået et andet sted i dag, siger Per Heiselberg, som er medlem af Klimarådet og professor på Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.
En tredjedel af energiforbruget er umiddelbart mere energi, end kommunerne sparer på at sænke temperaturen i bygningerne denne vinter, vurderer seniorforsker Kim B. Wittchen fra Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.
Med andre ord kunne kommunerne i teorien have beholdt den sædvanlige, lune temperatur i bygninger denne vinter og stadig spare på energien.
Forkortet præmiefest
I brevdueforeningen Westend er de af samme grund ikke helt tilfredse.
- Kommunen er da fuldstændig ligeglad med os, siger Bjarne Borresen til et medlem, som har trodset kulden.
- Det ved jeg da godt, svarer medlem Hans Korsgaard.
De snakker om, at kommunen har afslået at betale en varmepumpe til deres klubhus, som ellers ville spare en masse energi og give foreningen råd til at tænde for varmen igen.
Det er kun få uger siden, at Hans Korsgaard modtog præmien som årets foreningsmester. En begivenhed, der normalt er en festlig afrunding på sæsonen med tarteletter og fiskefileter.
På grund af kulden blev det i år en afkortet version med rugbrødsmadder.
Det er, selvom varmepumpen – hvis kommunen havde sagt ja – kunne have tjent sig selv hjem på under to år.
Klimadebattens forsømte barn
Ifølge professor Per Heiselberg fra Klimarådet er problemet, at energiforbedringer er kedelige.
Sammenlignet med andre områder som skoler, plejehjem og vindmøller ligger energirenoveringer typisk langt nede på politikernes liste over prioriteringer, vurderer han.
- Det kan betegnes som klimadebattens forsømte barn, siger Per Heiselberg.
Derfor mener han også, at et lovkrav til kommunerne om energieffektiviseringer i bygninger er en god idé. På den måde kommer der et fokus på området.
Det mente Socialdemokratiet også, da partiet gik til valg i 2019. I deres et-årsplan for, hvad de ville gøre for klimaet, stod der, at ”vi vil stille krav om energibesparelser til alle offentlige bygninger”.
Det har partiet ikke gjort. Tværtimod har regeringen modarbejdet et forslag om netop dét fra SF og Det Konservative Folkeparti.
Konsekvenser for fællesskabet
Den manglende handling ærgrer formanden for brevdueforeningen Westend i Randers.
- Man må konstatere at der er mange steder, hvor politikerne lover et, men ikke gør en skid, siger Bjarne Borresen.
Hans medlemmer finder alternative måder at holde varmen på. Et snapseglas med bitter bliver delt rundt til de fremmødte medlemmer. Det koster syv kroner per mand. Der er ikke råd til, at foreningen betaler for den slags.
- Vi har ikke særlig mange penge, og vi har ikke råd til varmepumpe, siger Bjarne Borresen.
I dag er det et medlem, som giver en omgang. Og han slipper billigere, end han ellers ville. Der er fem medlemmer, som ikke er dukket op søndag formiddag.
- Jeg tror, at det for nogens vedkommende handler om kulden, fortæller Bjarne Borresen, og det ærgrer ham:
- Når nogen mangler, så føler vi, at der mangler noget af den kammeratskabsstemning, hvor vi får snakket sammen, og man får løst de problemer, man måtte have.
Den rette balance
Hvis Socialdemokratiet havde fastholdt at pålægge kommuner krav om energibesparelser til alle offentlige bygninger, var Randers Kommune før eller siden blevet nødsaget til at give brevdueforeningen en varmepumpe.
Fra begge sider af det politiske spektrum lyder der nu kritik af, at Socialdemokratiet ikke levede op til sit løfte:
- Man skal holde det, man lover, når man går til valg, så det, synes jeg, er ærgerligt. Kommunerne havde også stået i en bedre situation i dag, siger Katarina Ammitzbøll fra de konservative, som fremsatte et lovforslag om energiforbedringer i kommuner, der blev afvist af Socialdemokratiet.
SF ville også have ønsket, at regeringen havde gjort alvor af deres valgløfte:
- Det er rigtig ærgerligt at der ikke er blevet vist rettidig omhu. Konsekvensen mærker vi nu, hvor børn, unge og ældre skal fryse i de offentlige bygninger, siger Lisbeth Bech-Nielsen fra SF.
I et skriftligt svar siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), at regeringen ønsker, at kommunerne bliver mere energieffektive, men at det ikke må gå hårdt ud over velfærden:
- Derfor er vi ikke overbeviste om, at SF og K har fundet den rette balance her. Men vi ser meget gerne på, om vi kan finde hinanden i et kompromis efter valget, lyder det fra Dan Jørgensen.