Danske stemmer

Nyt S-udspil skal skaffe flere varme hænder – men får det en tidligere sygeplejerske til at vende tilbage?

Socialdemokratiets Nicolai Wammen sagde på onsdagens pressemøde, at man er nødt til at prioritere hver en krone.

For få penge og alt for langsomt.

Det er dommen fra nuværende og tidligere sygeplejersker over det lønudspil, Socialdemokratiet onsdag fremlagde på Plejecenter Sølund i København.

En af kritikerne er Bente Alkærsig Rasmussen, som har været en af TV 2s 'Danske Stemmer' i valgkampen. Hun er næstformand i Dansk Sygeplejeråds kreds i Midtjylland og har tidligere forsøgt at få Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, til at svare på, hvordan hun vil få sundhedsvæsenet til at hænge sammen.

Seks dage før valget kom svaret så.

Tre milliarder kroner og syv principper

Socialdemokratiet vil fra 2024 til 2030 tage tre milliarder kroner fra det økonomiske råderum og bruge til bedre løn og arbejdsvilkår for offentlige ansatte.

Præcis hvilke faggrupper, der skal have mere i løn, vil Socialdemokratiet ikke svare på. Det skal afklares efter valget, hvor Socialdemokratiet – hvis partiet genvinder magten – blandt andet vil indkalde lønmodtagerne og arbejdsgiverne til trepartsforhandlinger.

Står det til Socialdemokratiet, skal de tre millarder kroner udmøntes efter syv udvalgte principper.

Blandt andet skal pengene bidrage til at løse rekrutteringsudfordringerne, målrettes borgernære opgaver og reducere antallet af vikarer.

Her er Socialdemokratiets syv principper, der skal afgøre, hvem der får mere i løn

Regeringen vil lade det være op til arbejdsmarkedets parter at fordele pengene, men det skal være ud fra følgende principper:

  1. Pengene skal bidrage til at løse rekrutteringsudfordringerne, som vores velfærdssamfund står over for.
  2. Pengene skal bidrage til at sikre ligeløn ved at nedbringe forskellen i, hvordan medarbejdere med samme type uddannelse og opgaver aflønnes.
  3. Pengene skal målrettes stillinger med borgernære opgaver, fordi de har en "afgørende værdi for vores velfærdssamfund".
  4. Pengene skal få flere til at vælge at arbejde på fuld tid i velfærdssektoren.
  5. Udmøntningen skal bidrage til, at det bliver mere attraktivt at være fastansat frem for at arbejde for et vikarbureau.
  6. Udmøntningen skal aftales nærmere i en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter. Og den skal i videst muligt omfang baseres på Lønstrukturkomiteens arbejde for at få et objektivt og sagligt grundlag.
  7. Udmøntningen skal være økonomisk ansvarlig. De konkurrenceudsatte private erhverv skal fortsat sætte rammen for lønudviklingen i samfundet. Og udmøntningen må ikke øge inflationen. Forbedringerne – og lønforhøjelserne – skal indfases gradvist fra overenskomstforhandlingerne i 2024 og frem til 2030, hvor planen skal være fuldt indfaset.

Der mangler sygeplejersker overalt

Men det er slet ikke konkret nok, mener Bente Alkærsig Rasmussen.

Sidste år gav politikerne regionerne én milliard mere, som kunne fordeles ud til frontpersonale i sundhedsvæsenet for at lette trykket i vintermånederne, så Danmark kunne komme bedst igennem coronakrisen.

Heller ikke dengang ville politikerne udvælge de specifikke faggrupper, der skulle have flere penge, og ifølge Bente Alkærsig Rasmussen blev det et eksempel på hele udfordringen.

- Det var typisk operationsområdet, intensivområdet og anæstesiområdet, der kunne få flere penge. Problemet er så bare: hvad med alle de andre områder, hvor der også mangler sygeplejersker?, argumenterer Bente Alkærsig Rasmussen.

Mette Diget Christensen stemmer i. Hun er en af de sygeplejersker, der har forladt den offentlige sektor.

Problemet er, at vores løn i så mange år er blevet holdt nede

Mette Diget Christensen, sundhedsplejerske

I dag arbejder Mette Diget Christensen i stedet som sundhedsplejerske i den private sektor.

Hun mener, at det ville have været mere seriøst, hvis Socialdemokratiet havde fremlagt deres udspil, inden valgkampen gik i gang.

- På en eller anden måde synes jeg jo, at de har haft chancen for at gøre det bedre for os, siger Mette Diget Christensen og refererer til både coronakrisen og sygeplejestrejken.

2000 kroner

Hun mener slet ikke, at Socialdemokratiets tre milliarder kroner er nok.

- Det er helt latterligt lidt. Uden at virke alt for forkælet, så er det jo overhovedet ikke noget, man kan mærke, siger hun.

Mette Diget Christensen refererer til et regneeksempel, Socialdemokratiet selv har fået lavet i Finansministeriet.

Her fremgår det, at man for de 2,5 milliarder kroner - som er afsat til at hæve lønnen i dele af den offentlige sektor - kan give 235.000 offentligt ansatte 2000 kroner mere mellem hænderne hver måned – før skat.

- Jeg har været uddannet i 20 år snart. Jeg kan ikke få mere i grundløn. Jeg er på min dødsløn og skal arbejde cirka 25 år endnu, siger Mette Diget Christensen og uddyber:

- Problemet er, at vores løn i så mange år er blevet holdt nede.

Hvad tjener faggrupperne i dag?

Der har været stor diskussion om måden at opgøre sygeplejerskers løn på. Her bruger vi Danmarks Statistiks tal for den såkaldte "standardberegnede timefortjeneste", som lønkommissionen også tager udgangspunkt i.

Ifølge disse tal tjente en fuldtidsansat sygeplejerske i gennemsnit 42.011 kroner om måneden i 2020 inklusiv grundløn, genetillæg, personalegoder, pensionsbidrag og feriegodtgørelse.

  • Til sammenligning tjener en læge ud fra denne regnemetode 63.003 kroner.
  • En pædagog tjener 36.959 kroner
  • Personer med omsorgsarbejde i sundhedssektoren, heriblandt alle sosu'er: 35.337 kroner om måneden.
  • Jordemoder: 40.782 kroner.
  • Lærer i grundskolen: 44.910 kroner. 
  • Politibetjent: 42.742 kroner. 
  • Fængselsbetjent: 39.937 kroner.

 

Mette Diget Christensen vil ikke sætte et beløb på, hvor meget hun synes, lønnen skal stige med. Socialdemokratiets udspil får hende dog ikke til at ønske sig tilbage til den offentlige sektor.

- Der skal en blanding af bedre arbejdsvilkår og en større respekt for det, vi laver, til, hvis jeg skal overveje at vende tilbage, siger Mette Diget Christensen.

Flere vil have forladt faget

Anita Jensen, der er sygeplejerske på øre-, næse- og halsafdelingen på Aarhus Universitetshospital, tilslutter sig ordene fra både Bente Alkærsig Rasmussen og Mette Diget Christensen.

Hun mener desuden, at det går alt for langsomt, når pengene først begynder at komme i 2024.

- De snakker om trepartsforhandlinger. Det er årelange forhandlinger. Vi har brug for handling her og nu, siger Anita Jensen.

Hun tror, at flere vil have forladt faget, inden Socialdemokratiets lønløft er blevet til virkelighed.

Anita Jensen arbejder i dag på deltid, men Socialdemokratiets udspil får hende ikke til at ønske sig flere arbejdstimer.

Et af regeringspartiets syv principper er ellers, at pengene ”skal bidrage til, at flere arbejder på fuld tid”.

Mange vikarer er ikke kun negativt

Det er dog ikke nødvendigvis den rigtige vej frem, mener Ditte Skov, der arbejder som vikar i ældreplejen.

- Der er en presset hverdag. Vi løber rigtig stærkt. Så at man ikke kan få lov til at være på deltid, hvis det er det, man har brug for, det tror jeg ikke fører noget godt med sig, siger Ditte Skov.

_

Hun er også kritisk over for princippet om, at der skal være færre vikarer som hende selv.

Ifølge Ditte Skov er det nemlig ikke kun negativt, at der er mange vikarer.

- Nogle gange er det os, der opdager nogle ting eller kommer med nye input, fordi vi kommer mange steder og oplever forskellige tilgange, forklarer Ditte Skov.

Hver en krone skal prioriteres

Da Socialdemokratiet holdt pressemøde onsdag formiddag fortalte finansminister Nicolai Wammen, at man arbejder efter, at størstedelen af de tre milliarder kroner skal udmøntes ved overenskomstforhandlingerne i 2024.

Han afviste dog, at tre milliarder kroner er for lidt.

- Vi vil meget gerne give bedre rammer for både løn- og arbejdsvilkår. Men vi har også en økonomisk situation, hvor vi er nødt til at prioritere hver en krone, lød det fra Nicolai Wammen.

Ifølge partiformand og statsminister Mette Frederiksen vil det desuden være forkert, hvis Socialdemokratiet gik ind og blandede sig i specifikke faggruppers løn.

- Som politikere skal vi ikke stå præcist og udpege, hvad det er for nogle faggrupper, der skal have et lønløft. Det skal være – og det er – et anliggende for arbejdsmarkedets parter, sagde Mette Frederiksen på pressemødet.