Moderaternes politik øger uligheden, siger eksperter – men 16 kandidater vil det stik modsatte
Flere af Moderaternes folketingskandidater meldte pludselig afbud til planlagte interviews tirsdag og har siden ikke ønsket at udtale sig.
Da Lars Løkke Rasmussen i september præsenterede Moderaternes skatteudspil 'Balance i en brydningstid', var dommen fra den borgerlig-liberale tænketank CEPOS klar:
Reformen vil øge uligheden med 0,52 procent målt ved den såkaldte Gini-koefficient og dermed være "den mest ulighedsskabende reform siden år 2000".
Hos Kraka er udregningen en anden, men konklusionen den samme: Uligheden vil stige.
Alligevel svarer 16 ud af de i alt 47 af Moderaternes folketingskandidater, som har besvaret TV 2s kandidattest, at de er enten enige eller helt enige i, at "den økonomiske ulighed i det danske samfund skal mindskes".
Vil fjerne topskat og indføre afgift
Moderaterne lægger i skatteudspillet blandt andet op til at fjerne topskatten og i stedet indføre en såkaldt ”top-topskat” for de fem procent rigeste.
Derudover foreslår partiet, at man indfører en såkaldt lønsumsafgift, der betyder, at landets virksomheder skal betale en afgift på 3,2 procent på alle medarbejderlønninger over 352.000 kroner om året.
Den samlede plan vil ifølge Cepos' beregninger betyde, at en arbejderfamilie får reduceret sin disponible indkomst med godt 13.000 kroner årligt, mens en funktionærfamilie står til at få godt 14.000 mindre til rådighed.
En direktørfamilie vinder imidlertid 33.600 kroner, skriver Cepos, mens en enlig med en bruttoløn på 180.000 kroner får 7700 kroner ekstra om året.
'Ikke hugget i sten'
TV 2 har i samarbejde med TV 2 Fyn forsøgt at komme i kontakt med de 16 kandidater, hvoraf fem har ønsket at stille op til interview.
En af dem er Jon Stephensen. Han fortæller til TV 2, at han har haft "mange gode snakke" med Lars Løkke Rasmussen om, at uligheden ikke skal blive større, end den er.
- Så ved jeg godt, at der har været et skatteudspil, som er blevet diskuteret. Men skatteudspillet er i sin form ment som at give både i top og i bund, siger han.
Men eksperter har jo vurderet, at skatteudspillet vil øge uligheden. Det harmonerer vel ikke så godt med det, der er vigtigt for dig?
- Det kommer jo helt an på, hvordan man laver de tænkte eksempler. Det er selvfølgelig et udspil, det her, og så må vi jo kigge på det.
Hvad betyder det?
- Der er jo ikke noget, der er hugget i sten. Heller ikke et skatteudspil. Det er jo ikke det samme, som at det er lovgivet, siger Jon Stephensen.
Målet er at 'mindske ulighed'
Flere af de andre kandidater, som TV 2 har talt med, affejer Cepos' beregninger og henviser i stedet til Krakas.
Herunder blandt andre københavnske Ellen Emilie og nordjyske Kristian Klarskov, som mener, at Krakas beregninger viser "det modsatte" af Cepos'.
- Vi lægger os op ad Kraka, da det er dem, som har regnet vores plan igennem, siger Ellen Emilie.
- Det helt overordnede mål er at mindske ulighed i Danmark, og der er ikke en gylden kur, hvor vi rammer spot on på alle. Planen er et forslag, man kan arbejde ud fra, siger Kristian Klarskov.
Over for TV 2 bekræfter Kraka imidlertid, at skatteudspillet vil få uligheden til at stige med 0,32 målt ved Gini-koefficienten.
Til sammenligning steg koefficienten med 0,95 fra 2015 til 2020, som er det senest tilgængelige år.
Kandidater måtte ikke udtale sig
To af de kandidater, det ikke er lykkedes TV 2 at få et interview med, havde en interviewaftale hos TV 2 Fyn tirsdag.
De valgte dog pludselig kort før aftalen at aflyse. Her begrundede den ene kandidat, Kenneth Bjerg, sit afbud med, at han alligevel ikke "måtte" udtale sig for partiet.
Da TV 2 Fyn bad om en begrundelse, henviste Kenneth Bjerg til Moderaternes politiske chef, Jakob Engel-Schmidt. Han afviser, at han skulle have givet de fynske kandidater forbud mod at udtale sig:
- Den konspirationsteori må du simpelthen få bekræftet nogle andre steder, siger han.
En af kandidaterne har sagt, at de ikke må lave interviewet, og han henviser til dig for at få begrundelsen.
- Jeg tænker, at jeg som politisk chef ofte er den, man henviser til lige meget hvad. Og det er også rigtigt, at vi siger til vores kandidater, at når det kommer til de her kandidattests, så kan det godt betale sig lige at spørge tv-stationerne, hvad det handler om, fordi de (kandidattestene, red.) jo er så håbløst unuancerede, siger Jakob Engel-Schmidt og tilføjer:
- Du er meget velkommen til at stille mig et spørgsmål, der handler om politisk substans. Det er derfor, jeg stiller op.
Okay. Det, jeg gerne ville have spurgt de fynske kandidater til, var, at deres svar i kandidattesten stikker i helt forskellige retninger, når de bliver spurgt til økonomisk ulighed...
- Det er da, fordi spørgsmålet er så unuanceret, siger Jakob Engel-Schmidt og gentager, at TV 2 Fyns journalist er "mere end velkommen" til at stille spørgsmål til den politiske substans.
Svarede selv ja til at mindske ulighed
Jakob Engel-Schmidt er selv blandt de 16 kandidater, som i TV 2s kandidattest svarer, at han er "enig" i, at uligheden bør mindskes.
Han supplerer dog besvarelsen med, at "Moderaterne har fremlagt en økonomisk plan, der sænker skatten for 95 procent af de, der går på arbejde, uden at uligheden stiger markant".
Cepos siger, at jeres plan vil skabe mere ulighed. Hvordan hænger det sammen med ønsket om at skabe mindre ulighed?
- Vi har lagt en plan frem, som gør Danmark 20 milliarder kroner rigere og skaber 20.000 jobs.
Men Jakob, synes du, at den økonomiske ulighed i Danmark skal mindskes?
- Altså jeg synes, det er vigtigt at have vækst og føre en socialt ansvarlig politik.
Er det et ja eller nej så?
- Prøv at hør, vi går ikke ind i ultimative ja/nej-spørgsmål på den måde.
Ifølge Jyllands-Postens vægtede gennemsnit af meningsmålingerne står Moderaterne til at få 10,3 procent af stemmerne ved folketingsvalget 1. november.