Mette Frederiksen løfter sløret for de lovede lønstigninger – og medgiver frygt for rivegilde
Socialdemokratiet vil afsætte pengene, og så skal det være op til arbejdsmarkedets parter at fordele dem.
Socialdemokratiet vil afsætte tre milliarder kroner om året til bedre løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor.
Det foreslår partiet i det længe ventede udspil, som skal bidrage til at fastholde blandt andet sygeplejersker, sosu'er og pædagoger i den offentlige sektor, hvor der er hårdt brug for dem.
Det skriver Berlingske.
Statsminister Mette Frederiksen (S) siger til TV 2:
- Vi vælger at afsætte penge nu til at kunne løfte lønnen i den offentlige sektor, fordi der er så store udfordringer med fastholdelse og rekruttering af medarbejdere, at vi risikerer, at vores velfærdssamfund begynder at smuldre for øjnene af os.
2000 kroner mere i løn
Ifølge partiets beregninger vil det give en lønstigning på 2000 kroner om måneden til 235.000 offentligt ansatte, hvis man bruger 2,5 af de tre milliarder på lønstigninger.
Socialdemokratiet mener dog ikke, at det skal være politikerne, der fordeler pengene. Partiet foreslår at lade arbejdsmarkedets parter aftale udmøntningen i de offentlige overenskomstforhandlinger fra 2024 og frem.
- Vi har en stærk dansk arbejdsmarkedsmodel, og den skal vi holde fast i, fastslår Mette Frederiksen.
- Men vi har det politiske ansvar for at afsætte en økonomisk ramme, og det er nyt, at vi gør det. Og det er fordi, der er nogle store udfordringer i vores velfærdsamfund.
Flere børn og ældre – og færre til at tage sig af dem
Udspillet er Socialdemokratiets tilgang til velfærdssamfundets helt store udfordring med mangel på medarbejdere.
De seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR, viser, at næsten halvdelen af alle de opslåede stillinger som sygeplejersker, sosu-assistenter og sosu-hjælpere ikke blev besat – eller blev besat med en, der ikke havde de evner, som blev efterspurgt.
Der er også en kæmpe mangel på for eksempel pædagoger og fængselsbetjente.
Og det bliver kun værre fremover. For siden 2019 er antallet af ansøgere til pædagog-, sygeplejerske-, lærer- og socialrådgiveruddannelserne faldet med 24 procent, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
I 2030 vil Danmark mangle 35.000 pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere, viste en analyse lavet af Damvad Analytics for Danske Professionshøjskoler i maj 2021.
Samtidig bliver vi, ifølge Finansministeriets fremskrivninger, 125.000 flere ældre over 70 år og 50.000 flere børn under syv år i 2030.
Går ud over patienterne
Derfor har regeringen indset, at "vi har behov for at få løn med ind som en helhedsløsning for vores velfærdssamfund", som statsminister Mette Frederiksen allerede har sagt flere gange i løbet af valgkampen.
Det på trods af at regeringen sidste år brød ind i sygeplejerskekonflikten, hvor sygeplejerskernes hovedkrav netop var markant mere i løn.
Det er en ekstraordinær situation, mener Mette Frederiksen.
- Man kan jo se nu på sundhedsområdet, hvad konsekvenserne er, hvis ikke vi kan fastholde og rekruttere medarbejdere. Så risikerer vi ventelister, og det går ud over patienterne, siger hun.
Syv principper
Socialdemokratiet vil i denne uge fremlægge de principper, der skal afgøre, hvor i den offentlige sektor lønkronerne skal falde.
Der vil ifølge TV 2s oplysninger blive tale om syv principper. Et af dem er, at pengene skal bruges til at løse rekrutteringsudfordringerne i den offentlige sektor. Dermed peger pilen mod sundhedssektoren, ældreplejen, daginstitutioner og kriminalforsorgen.
Det betyder også, at Socialdemokratiet hellere vil give en mærkbar lønstigning til de mest trængende faggrupper, mens andre ikke vil se en krone.
Lyn-analyse
Det her er en svær øvelse. Politikerne er nødt til at afsætte penge, så der reelt er flere lønkroner at forhandle om. Men meldingen om, at regeringen nu vil give udvalgte grupper en større løncheck, kan skabe lønpres andre steder.
Både når de private forhandler ny overenskomst næste forår. Og især når det offentlige skal forhandle løn- og arbejdsvilkår i 2024. Her vil alle medarbejdergrupper forsøge at få del i pengene.
Langt fra alle kan gå fra de forhandlinger med mere i løn. Derfor risikerer S, at mange sidder skuffede tilbage, når pengene er fordelt.
Risiko for rivegilde
Når I netop peger på steder, hvor det er svært at rekruttere – hvordan er det ikke at blande sig i arbejdsmarkedets parter?
- Det her er virkelig en balancegang. Men det er også en ekstraordinær situation. Så vi foreslår at afsætte pengene til et lønløft, og så vil der efterfølgende blive indkaldt til trepartsforhandlinger, hvis vi får muligheden for at danne regering, siger Mette Frederiksen.
Hun medgiver, at der er en risiko for, at det ender i et rivegilde blandt faggrupperne for at komme i betragtning til lønstigningen. Men hun håber på opbakning, for der er behov for at tage nye værktøjer i brug.
- Udfordringerne er så store og rammer så mange mennesker, at det skal et kommende folketing kunne arbejde sammen om.
Er der ikke fare for strejker, hvis man som fagforbund kommer tilbage uden at have fået en lønstigning til sine medlemmer?
- Jeg håber jo, at alle vil gå ind i det her med det for øje, at vi har et unikt velfærdssamfund i Danmark. Men alle kan jo mærke, at der er nogen rigtig store udfordringer med ventelister og ældre, som ikke får den værdige ældrepleje, som de bør have. Jeg synes, det er det, der bør være i fokus, når vi kommer i gang med forhandlingerne, siger Mette Frederiksen.
S vil også lave akutpakke
Udspillet er finansieret i Socialdemokratiets 2030-plan. Et andet af principperne fra Socialdemokratiet er, at udmøntningen skal være økonomisk ansvarlig. Den må ikke øge inflationen.
Resten af principperne vil partiet fremlægge i denne uge.
Mandag aften præsenterede Socialdemokratiet også en ny akutpakke med en milliard kroner til de mest pressede områder af sundhedsvæsenet i det første halvår af 2023. Millarden skal blandt andet gå til et lønløft i form af ekstra tillæg og "fastholdelsesbonusser".
Også de penge vil Socialdemokratiet lade andre om at fordele. Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke skal de ud til regionerne og på sygehusene, som derfra skal fordele dem "der, hvor det gør mest gavn".