Eksperter om Socialdemokratiets inflationshjælpepakke: - Samlet set er det ikke noget, der batter
Socialdemokratiet kom lørdag formiddag med nyt forslag til inflationshjælp, som eksperter frygter kan hjælpe for lidt og ramme forkert.
Mette Frederiksen og Socialdemokratiet kunne lørdag præsentere et forslag til en ny runde inflationshjælp i 2023.
Der er tale om en ekstra ældrecheck, midlertidig huslejehjælp, støtte til butikker i små byer og en udskydelse af betalingsfrister for visse virksomheder.
Men rammer forslaget i virkeligheden dem, der har det sværest? Og vil hjælpepakken kunne få konsekvenser for samfundet i en tid, hvor rekordhøje prisstigninger er en realitet?
Poul Thøis Madsen, lektor i medieøkonomi ved Aalborg Universitet og Bent Greve, der har forsket i velfærd, skat og arbejdsmarkedet ved Roskilde Universitet, kalder intentionerne bag den samlede inflationspakke gode, men understreger samtidig, at der er faldgruber.
Håndsrækning til ældre udsatte
Socialdemokratiet foreslår først og fremmest, at de mest udsatte folkepensionister, der modtager en ældrecheck, vil få 5000 kroner ekstra på hånden skattefrit til næste år.
Den gruppe har i forvejen fået tildelt samme beløb, og der vil derfor være tale om en samlet total ældrecheck på 10.000 kroner.
- Ældrechecken har den skønhed, at indgrebet rammer dem, der har mindst, siger Bent Greve til TV 2.
Forslaget er dermed rettet mod dem, der er afhængige af folkepensionen som indtægtskilde, og fordelingspolitisk vurderer begge eksperter, at forslaget om ældrechecken lyder meget fornuftigt.
Svagheden ved forslaget om en ekstra ældrecheck er dog ifølge Bent Greve, at ikke alle har oplevet konsekvenserne af energi- og inflationskrisen.
- Nogle ældre har måske ikke mærket de stærkt stigende varmeudgifter, men vil stadig kunne få et tilskud. Det kan være svært at ramme helt rent, vurderer han.
Pressede lejere kan få tilskud
Lejere i almene boliger, der er pressede af de stigende priser, vil også blive tilgodeset i Socialdemokratiets forslag.
Helt konkret er der tale om dem, der har særligt svært ved at betale deres husleje, fordi de har et rådighedsbeløb hver måned på under 0 kroner.
Tal fra interesseorganisationen Danmarks Almene Boliger (BL) viser, at det gælder omkring 50.000 husstande i Danmark, men Socialdemokratiet vil give de 70.000 mest udfordrede et huslejetilskud på 5000 kroner.
Begge eksperter peger på, at det ikke fremstår helt klart, hvad der er de præcise kriterier for dem, der kan få hjælpen.
- Har man egentlig det nødvendige datagrundlag til det her? Jeg kan godt komme i tvivl, siger Poul Thøis Madsen.
Hvis det kan lykkes at ramme de pressede huslejere, er intentionen bag forslaget meget fornuftigt, lyder vurderingen fra Bent Greve.
Hjælp til de små byer
Socialdemokratiets tredje forslag er en hjælp til butikkerne i de små byer, der er hårdt ramt af de stigende energipriser og dermed risikerer at dreje nøglen om.
I alt vil man med forslaget give 70 millioner kroner til forretninger, der vil kunne søge om støtten. Socialdemokratiet skriver i deres pressemeddelelse, at 700 butikker dermed potentielt vil kunne få 100.000 kroner i støtte hver.
Partiet foreslår, at man sammen med de resterende af Folketingets partier vil kunne fastsætte den præcise grænse for, hvor store byerne må være for at få støtten. Socialdemokratiet foreslår selv en bygrænse på 2500 indbyggere.
- Bygrænsen virker underligt vilkårlig. Det kan tyde på, at der kan være noget symbolpolitik forbundet med det her forslag, siger Poul Thøis Madsen.
Bent Greve peger også på, at det virker tilfældigt, hvem der potentielt vil kunne få adgang til støtten med Socialdemokratiets forslag.
- Det er problematisk, fordi der selv i større byer er bagere, købmænd og andet, der har stigende udgifter og måske står overfor konkurs. Og hvis det er 700 virksomheder, der kan få glæde af det, er det meget få, siger Bent Greve.
Udskudte betalinger for virksomheder
Det sidste forslag går på, at små og mellemstore virksomheder, der er økonomisk pressede, vil kunne udskyde deres betaling af moms, a-skatter og afbetaling af coronalån.
Socialdemokratiet vil i alt afsætte 400 millioner kroner næste år til at dække statens finansieringsomkostninger og den kreditrisiko, der er forbundet med de udskudte betalinger.
Der er ifølge Bent Greve en stor risiko forbundet med forslaget.
- Problemet er, at man risikerer at hjælpe nogen, der ender med at lukke alligevel. Det kan altså blive en udgift, man ikke får igen, vurderer Bent Greve.
Og uvisheden italesætter Poul Thøis Madsen også. For det er ikke til at forudse, hvordan samfundsøkonomien ser ud til den tid, hvor gælden skal betales tilbage igen.
Han lægger særligt vægt på, at det er umuligt at forudse, hvornår inflationen falder igen.
- Skal benet skæres over langsomt eller i et hurtigt hug? I bedste fald kan forslaget redde nogle virksomheder for en tid, siger Poul Thøis Madsen.
Ingen frygt for mere inflation
Samlet set vurderer begge eksperter, at intentionerne bag forslaget er gode, men Poul Thøis Madsen fortæller, at han er usikker på, hvor stor en forskel, det samlet set vil kunne gøre.
- Det kan helt sikkert komme til at gavne lidt for den enkelte, men samfundsøkonomisk er det her ikke noget der batter.
Hele problematikken ligger i, hvorvidt man med indgrebene rammer den gruppe, som man egentlig gerne vil. Eller om man omvendt risikerer at ramme lidt skævt, som eksempelvis var tilfældet med varmechecken, som resulterede i en række fejludbetalinger.
I alt er der inflationshjælp for knap to milliarder kroner i det samlede forslag. Mette Frederiksen understregede i sin præsentation af forslaget, at hjælpepakken er ”fuldt finansieret.”
Men netop finansieringen bag hjælpepakken er ifølge Poul Thøis Madsen ”kringlet at forstå.” Han kritiserer den for at være en smule for kortsigtet, fordi man gør noget ved problemer her og nu, men det samtidig sker på bekostning af andre udgifter i fremtiden.
Mette Frederiksen har dog ret i sin påstand om, at hjælpepakken ikke vil puste yderligere til inflationen, fordi forslaget netop er finansieret med penge, der ellers skulle bruges i samfundet, mener han.
- Var forslaget ufinansieret, ville man komme mere benzin på bålet, fordi forbrugernes købekraft vil føre til endnu flere prisstigninger, siger Poul Thøis Madsen.