Alternativet kan afgøre valget – det er crazy, hvis de klarer spærregrænsen
ANALYSE: Alternativet er den største joker i valgkampen. Hvis partiet kommer i Folketinget, kan alternativisterne afgøre valget og sikre rød valgsejr.
Et af de mest ikoniske tv-klip i nyere politisk danmarkshistorie er med Alternativets stifter, Uffe Elbæk. Sekvensen er syv år gammel, men den har allerede brændt sig fast på de flestes nethinder.
Scenen er fra valgaftenen i 2015. Alternativet stormer ind i Folketinget med ni mandater. Og da Uffe Elbæk kommer til den grønne valgfest, bliver han nærmest overfaldet af journalister.
En af dem spørger, hvorfor Love Is In The Air er én af Elbæks yndlingssange. Et simpelt spørgsmål, der udløser det berømte svar og det mindeværdige klip.
- Javadvavdekadalakavakahvada, hvor er det crazy, det her!
Siden da er det nærmest kun gået en vej for Alternativet: Nedad.
Men efter en lang periode med meningsmålinger under spærregrænsen, er der nu igen en reel mulighed for, at Alternativet kommer i Folketinget ved valget til november.
Partiet danser på spærregrænsen, og i løbet af valgkampen har der været flere målinger, hvor Franciska Rosenkilde og co. får mere end 2 procents opbakning. Det kan blive udslagsgivende for valgresultatet.
Grafen viser den vægtede opbakning til Alternativet samt de enkelte meningsmålingsinstitutters målinger af partier. Opgørelsen er lavet af politiologi.dk.
Fire mandater kan afgøre valget
Lige nu er meningsmålingerne så tætte, at hverken rød eller blå blok har flertal alene. Det ligner altså, at Moderaterne kan få de afgørende mandater, og at Lars Løkke derfor bliver kongemager, når der skal dannes en regering efter valget.
Det billede kan Alternativet ændre, hvis partiet kommer over spærregrænsen. Folketingsvalg er som regel meget tætte og er før blevet afgjort af meget få mandater.
Når blokkene er så jævnbyrdige, kan de fire alternative mandater lige nøjagtig være dem, der sikrer rødt flertal og gør Mette Frederiksen (S) til statsminister igen.
Det er nok de færreste, der havde fantasi til at forestille sig det scenarie for bare et år eller to siden.
Illusionen bristede
Den seneste valgperiode har mildest talt været turbulent for Alternativet. Da Josephine Fock overtog ledelsen efter Uffe Elbæk, startede en benhård magtkamp.
Partiet var ved at tage livet af sig selv i et internt opgør, hvor Fock beskyldes for at have ”rusket” folk. Fløjkrigen gjorde, at størstedelen af folketingsgruppen – heriblandt Uffe Elbæk – forlod partiet i protest og i stedet dannede Frie Grønne.
Skærmydslerne gjorde nærmest Alternativet til grin. Partiet er skabt på et løfte om at lave politik på en ny måde. Med fokus på at lytte, vise respekt og være empatisk – og uden konflikt, magtkampe og spin.
Den illusion bristede fuldstændig for åben skærm.
Tilbage til rødderne
Efter nedsmeltningen kæmpede Alternativet som en enmandshær på Christiansborg. Torsten Gejl blev i partiet som det eneste folketingsmedlem. Og da Franciska Rosenkilde overtog ansvaret, førte de to Alternativet tilbage til rødderne.
Kort før valgudskrivelsen blev Alternativet styrket markant. Først da Grøn Alliance blev en del af Alternativet. Men især fordi Uffe Elbæk efter en periode i Frie Grønne vendte ’hjem’ til Alternativet.
Kilder i partiet taler om, at Elbæks hjemkomst næsten havde en healende effekt i Alternativet. At hans tilstedeværelse i partiet igen får energierne til at bevæge sig frit, og at ubalancerne i partiet nu er væk. Og at Uffe Elbæk skaber gejst og giver partiet tro på projektet.
Superstjernen Uffe Elbæk
Uffe Elbæks comeback i Alternativet kan få afgørende betydning for partiet og være udslagsgivende for, om partiet kommer over spærregrænsen.
Selvom han ikke selv stiller op til valget, kan hans rolle ikke overvurderes.
Han er uden sammenligning den største profil i Alternativet og nærmest en politisk superstjerne på den grønne fløj. Han kan tiltrække vælgere, der ellers ville overveje at stemme på et andet parti.
Alene hans aura og tilstedeværelse giver selvtillid i partiet og skaber håb hos græsrødderne. Det kan blive definerende i partiets kamp for at bevare pladsen i Folketinget.
Grøn nytænkning
Samtidig forsøger Alternativet at tilbageerobre den grønne dagsorden. Senest med forslaget om, at dansk landbrug skal omstilles fundamentalt og producere markant mindre kød.
Partiet var på mange måder et skridt foran virkeligheden, da Uffe Elbæk foreslog kødfrie dage og krævede et mål for reduktion af drivhusgasser på 70 procent.
Dengang himlede de fleste med øjnene. I dag er begge ideer næsten blevet allemandseje.
Nytænkningen i den grønne politik sikrede hurtigt Alternativet ejerskab på klimadagsordenen. Her stod partiet stærkere end alle de andre.
Sådan er det ikke længere. Dels fordi et meget bredt flertal bakker op om 70 procents-målsætningen. Men særligt fordi Enhedslisten, SF og Radikale nu også kappes om at være dem, der presser S-regeringen til at lave ambitiøse grønne aftaler.
Og så har Alternativet selvfølgelig også været udfordret af, at Frie Grønne på mange måder har appelleret til de samme vælgere.
Men nu ser opbakningen altså ud til at vende for Alternativet. Det ligner, at de vælgere, der er utilfredse med SF, Enhedslisten og Frie Grønne, nu igen søger mod liste Å.
Lovestorm fra Socialdemokratiet
Den stigende tilslutning i målingerne er også blevet bemærket hos flere ledende socialdemokrater.
På Twitter får Alternativet ros fra blandt andre klimaminister Dan Jørgensen (S) og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at regeringstoppen forsøger at kramme Alternativet over spærregrænsen.
Det ligner en tydelig strategisk beslutning at tale dem op og give dem det sidste skub ind i Folketinget. Når løbet er så tæt, tæller hver en stemme. Ikke bare for Alternativet, men for hele rød blok.
Med en opadgående formkurve kan Alternativet afgøre valget. Det er derfor, S-toppen har en tydelig interesse i, at de alternative stemmer ikke går tabt.
I en valgkamp er synlighed altafgørende. På den måde er den socialdemokratiske kærlighedskampagne kærkommen. Nu er det op til Alternativet selv at klare den sidste sprint frem til stregen.
Valgaftenen bliver på mange måde nervepirrende. Noget af det mest spændende bliver, om Uffe Elbæk igen skal skråle med på John Paul Youngs klassiker.
Det vil i sandhed være helt crazy.