Nu bliver angrebene på Løkke sat ind fra alle sider – men virker de?
ANALYSE: Har vælgerne glemt alt det, Løkke har gjort og sagt de seneste årtier, spørger politiske modstandere, mens Moderaterne vokser i målingerne.
Hvorfor stormer Moderaterne frem? Hvad er det, som Løkke er lykkedes med i første halvdel af valgkampen?
En stor del af forklaringen på det nye partis og den tidligere statsministers medvind den seneste tid kan formentlig findes i en række anderledes målinger, som Megafon lavede for TV 2 for godt en måned siden.
Normalt nøjes meningsmålingsinstituttet med at spørge vælgerne, hvilke partiledere de finder mest troværdig. Men denne gang tilføjede Megafon to andre spørgsmål, da de ringede rundt til flere end 1000 repræsentativt udvalgte danske vælgere.
Nu skulle respondenterne også forholde sig til, hvem, de mente, var mest sympatisk. Og hvem der var dygtigst.
På spørgsmålet om troværdighed endte Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, et godt stykke nede af listen. Som den syvende mest troværdige.
Og den tidligere statsminister og Venstre-formand var blot i vælgernes øjne den ottende mest sympatiske partileder.
Men når det kom til at vurdere, hvem af de 14 partiledere, der var dygtigst, så billedet pludselig helt anderledes ud. Her var Løkke nummer et. Tæt forfulgt af statsminister Mette Frederiksen (S) blev Løkke af danskerne altså vurderet som værende den dygtigste nuværende partileder.
I en tid hvor de akutte kriser står i kø – et sundhedsvæsen i knæ, energikrise, inflation og krig i Europa – og hvor det politiske landskab i højere grad end længe er præget af opbrud og kaos, er dygtighed for mange vælgere tilsyneladende den egenskab, der vægtes højest.
- Han har en skarp analyse
Det billede går igen i en ny dybdegående analyse af Moderaternes vælgere, som Megafon har gennemført for TV 2. Analysen består blandt andet af en række interviews med vælgere, der nu angiver, at de har i sinde at stemme på Moderaterne. Og mange af disse vælgeres begrundelser kredser netop omkring dygtighed.
- Når jeg hører Lars Løkke tale, lyder det som om, han er inde i stoffet, og han kommer ikke bare med slagord. Han fremlægger dybere analyser. Det betyder meget for mig, som en 25-årig mand fra Region Midtjylland formulerer det.
- Der er ingen tvivl om, at Lars Løkke er en gammel garvet politiker og en gudsbenådet kommunikator. Han har en skarp analyse af problemerne i det danske samfund, siger en kvinde på 67 år fra Region Hovedstaden.
Har vælgerne glemt?
Blandt politikere og rådgivere i andre partier klør man sig imidlertid i håret over vælgernes vurdering af Løkkes dygtighed.
Har danskerne glemt, spørger de, at det var Løkke, der for få år siden stod i spidsen for en dysfunktionel borgerlig regering, der måtte opgive at få meget af den politik, den fremlagde, gennemført?
Hvor dygtig er man egentlig, når man som politiker igennem årtier har rodet sig ud i den ene møgsag efter den anden? Bilagssager, flyrejser på første klasse, partibetalte underbukser, kritik af forholdet til kvotekonger – blandt meget andet.
Hvor dygtig er man, når man efterlader et parti, som man har været en central del af hele sit voksne liv, i ruiner efter en opslidende fløjkrig?
Hvor dygtig er man, når man har stået i spidsen for at gennemføre en lang række af de stramninger af udlændingepolitikken, som, man nu selv mener, skader Danmark?
Angreb fra højre og venstre
Derfor er angrebene på Løkke også taget til de seneste dage af valgkampen fra både røde og blå partier.
Angreb, der både centrerer sig omkring Løkkes troværdighed og dygtighed. Og særligt angreb på troværdigheden af den midterposition, som Løkke har indtaget.
Røde partier har travlt med at slå fast, at Løkke altså er blå.
- Vi forventer, at Løkke peger på en blå statsminister, lød det fra forsvarsminister Morten Bødskov (S) forleden.
- Mere end nogen andre har Løkke blåt blod i årerne. Han er født ind i Venstre.
Og blå partier argumenterer for det modsatte.
- En stemme på Lars Løkke, det er en stemme på Mette Frederiksen, som Søren Gade (V) udtrykker det.
Løkke kritiseres for at ønske yderligere centralisering. For at have fremlagt en skattereform, der øger uligheden markant. For at løbe i fuld fart væk fra den udlændingepolitik, han selv har været med til at vedtage som statsminister.
Om angrebene virker, vil de kommende meningsmålinger give en indikation af.
Balancegang
Men samtidig står det klart, at det er en balancegang at gå for særligt de to statsministerkandidater Mette Frederiksen (S) og Jakob Ellemann (V).
For de læser selvfølgelig også meningsmålinger og kan godt se, at valgresultatet meget vel kan ende på en måde, hvor deres eneste realistiske vej til statsministerposten går gennem Lars Løkke Rasmussens og Moderaternes mandater.
Foreløbigt har de derfor ikke selv kastet sig ind i at kritisere manden, som de lige om lidt formentlig skal sidde og forhandle om ministerposter med.