Debat om ny nationalpark, da politikere tog på vælgervandring i Tranum: - Det er et overgreb

Bølgerne gik til tider højt, da flere folketingskandidater sammen med modstandere og tilhængere af den nye naturnationalpark i Tranum mødtes onsdag eftermiddag til debatmøde og vandretur i den kommende nationalpark.

Det er langs Jammerbugtens kyst, at et flertal på Christiansborg har besluttet, at parken skal ligge.

Enhedslistens Peder Hvelplund havde netop afsluttet sit indlæg om, hvorfor han mener, at parken sikrer bedre biodiversitet, da to midaldrende mænd, tilstrækkeligt langt væk fra politikeren, begyndte at hvæse lavmælt af hinanden.

De to mænd var uenige om, hvorvidt der er videnskabeligt belæg for, at den nye park vil give bedre biodiversitet.

- Det er et eksperiment. Gu' er der ej bevis for, at det virker, lød det fra naturparkmodstanderen, der hurtigt fik svar på tiltale:

- Prøv lige at luk skideren, der er evidens for, at det giver bedre biodiversitet.

"Et overgreb"

På det 2500 hektar store område skal heste og kreaturer vandre i et område bestående af plantager, enge og græsningssletter og sikre optimale forhold for truede arter som sommerfuglen Hedepletvinge, storspoven og svømmende sumpskærm.

Der er dog højlydte protester mod den nye naturnationalpark. 6000 har tilmeldt sig protestgruppen på Facebook "Ja tak til natur NEJ TAK til en indhegnet naturnationalpark i Tranum", og ligeledes har et snævert flertal i Jammerbugt Kommune afvist naturnationalparken i den foreslåede form.

Blandt andet med henvisning til den manglende lokale opbakning.

I protestgruppen stejler man over flere ting. En central anke er, at parken hegnes ind med et to-trådet kreaturhegn.

Det mener modstanderne ikke har noget med vild natur at gøre.

- Man tager den allermest værdifulde og skønne natur og laver den om på et uvidenskabeligt grundlag. Det er et overgreb. Og det er essentielt, at hegnet fjernes, siger Ulla Gottliebsen, medlem af styregruppen imod den nye nationalpark.

Indhegningen sker af hensyn til store græssende dyr som heste og skotske højlandskvæg, der efter planen skal indsættes, mens vildtet fortsat har fri bevægelighed.

Hvor forvaltningen af arealerne tidligere har været foretaget med motorsav og maskiner, bliver det nu de store dyrs rolle at holde skovene åbne og vedligeholde en varieret natur, lyder argumentet. Men den køber modstanderne af parken ikke. De taler om en tivolisering af naturen.

- Der skal ikke være heste og kreaturer i vores skove. Det ødelægger skoven, og man vil fælde og skamfere træer, siger Ulla Gottliebsen.

Hegn er et nødvendigt onde

På vandreturen gennem den kommende nationalpark gør de fremmødte hold ved et udkigstårn, hvor landskabet af klithede åbenbarer sig. For foden af udkigstårnet har Philip Hahn Petersen, formand for foreningen 'Vild med vilje', hevet en planche frem, hvor han gennemgår, hvordan arterne har gavn af heste og kvæg.

- Udover de store dyr spiser græs, så kan de finde på at brække grene af og gnubbe sig op af træerne. Det giver på sigt et meget mere interessant og mosaikpræget landskab, forklarer han i begejstrede pædagogiske vendinger til de omkring 50 fremmødte.

Han kalder hegnet et nødvendigt onde, som kun sættes op af hensyn til heste og kvæg i den nye park.

- I den ideelle verden havde det ikke været der, men det sikrer kun, at heste og kvæg bliver inden for arealerne.

Modstander frygter Mols-tilstande

Folketingskandidat fra Dansk Folkeparti Carsten Ullmann Andersen er imod den nye nationalpark på grund af dyrevelfærden.

Han henviser til en flok heste, der blev udsat på Mols, der gik udsultede rundt i kampen for at finde tilstrækkelig føde. Han frygter, at det samme sker i Tranum:

- Vi har set flere skrækeksempler på, hvordan dyr nede i Mols har lidt. Det er væmmeligt, grænsende til småperverst, hvis vi aktivt sender dyr ind for at sulte.

Kritikken afvises af Philip Hahn Petersen. Man må anerkende, at naturen er barsk, men han er overbevist om, at hestene og kreaturerne, der sendes ud ikke kommer til at sulte.

Naturstyrelsen vil afstemme antallet af store dyr til fødegrundlaget.

- Når vi giver dyrene plads og mulighed til at udleve deres naturlige adfærd, så er det den ultimative dyrevelfærd. Det er barskt at være et stort pattedyr i Nordeuropa i februar, men dyrene er tilpasset til det fra naturens side. De kan klare det, siger han.

Philip Hahn Petersen indskyder, at dyrene vil blive tilskudsfodret, hvis vejret bliver så barskt, at det bliver umuligt for dyrene at finde føde.

Så der er ikke tale om dyreplageri?

- Slet ikke. Det er tværtimod at lade deres fysiologi arbejde for dyrene igen, og give dem frihed til at udleve deres natur, siger tilhængeren af naturnationalparken.

Pensionisterne Jørgen og Janne Madsen har taget turen fra Skive for at blive klogere på den nye park. De er store tilhængere af det nye projekt.

- Vi har en alder, hvor vi kan se, hvordan der er kommet færre fugle. Regnspoven forsvinder, agerhønsene er væk, siger parret, der stemmer efter de partier, der har den bedste natur- og miljøpolitik.

Indblanding fra Christiansborg

Vandreturen i plantageområdet er slut, og politikerne svarer på spørgsmål fra de fremmødte, mens frivillige varmer suppe på et bål ved siden af.

Nye Borgerliges kandidat Kim Edberg understreger, at ingen kan være imod natur, men at man skal tænke natur med hjernen og ikke hjertet:

- Det er et eksempel på Christiansborg, der trækker noget over hovederne på folk herovre. De bedste forvaltere er jægere, skovfogeder og landmænd.

Flere af partierne, der er tilhængere af den nye park, lover flere penge til naturen, og Enhedslisten vil have en biodiversitetslov, hvis de rød-grønne partier kommer til magten.

Modstander Ulla Gottliebsen vil fortsætte kampen mod parken. Hun tror fortsat på, at den ikke bliver til noget og satser på, at Jammerbugt Kommune hiver i nødbremsen, da Naturstyrelsen skal søge kommunen om dispensation, hvis man ønsker at lave noget, der ændrer et beskyttet naturområde.

- Jeg er fortrøstningsfuld, og jeg tror, at tiden arbejder for os. Fornuften skal nok sejre, siger Ulla Gottliebsen.

Danmark får i de kommende år i alt 15 naturnationalparker.