Ny regering i Danmark – hvem vil hvad, og hvad er muligt?
Hvis alle partiledernes udtalelser står til troende, kan der ikke dannes en regering. Men det skal der. Så hvordan?
Forestil dig et datingshow. Og byt så de sædvanlige reality-deltagere ud med nogle af landets mest magtfulde personer.
Det er nogenlunde beskrivelsen af dansk politik lige nu.
Vi er stadig i gang med de første programmer, hvor kærligheden blomstrer mellem nogle partier, stridighederne vokser mellem andre, og enkelte har forelsket sig ulykkeligt i nogle, som hellere vil have andre.
Forude venter den store finale, hvor et endeligt match skal dannes, men det ser mildest talt svært ud.
Én ting er dog sikkert: Det skal lykkes på den ene eller anden måde, for Danmarks skal have en regering.
Så hvordan ser vejen til 90 mandater og en lykkelig afslutning ud?
Det giver TV 2 dig det fulde overblik over her.
Hvad ønsker de enkelte partier?
Der er 14 opstillingsberettigede partier ved Folketingsvalget. Herunder kan du se, hvad hvert parti ønsker for en regering, og hvem de peger på som statsminister.
Socialdemokratiet
Socialdemokratiet går til valg på at danne en bred regering, altså en regering med både røde og blå partier, hvor Mette Frederiksen er statsminister. Mette Frederiksen har ikke konkretiseret, hvilke partier der skal med i regeringen, men har flere gange talt varmt om samarbejdet mellem de partier, der indgik det nationale kompromis. Det var Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF og Radikale Venstre.
Mette Frederiksen har dog helt tydeligt sagt, at Socialdemokratiet ikke kommer til at danne en regering med Radikale Venstre alene, fordi partierne er for langt fra hinanden på udlændingeområdet.
Venstre
Venstre afviser at danne en bred regering. Partiet går til valg på en ren blå regering med Jakob Ellemann-Jensen som statsminister. Venstre kan alternativt acceptere Søren Pape Poulsen (K) som statsminister.
Det Konservative Folkeparti
Det konservative Folkeparti afviser at danne en bred regering. Partiet går til valg på en ren blå regering med Søren Pape Poulsen som statsminister. De konservative kan alternativt acceptere Jakob Ellemann-Jensen (V) som statsminister.
Radikale Venstre
Radikale Venstre ønsker en bred regering, altså en regering med både røde og blå partier. Partiet peger på Mette Frederiksen som statsminister, men afviser ikke Jakob Ellemann eller Søren Pape, hvis en af dem skulle ændre mening og vil stå i spidsen for en bred regering.
Sofie Carsten Nielsen vil dog ikke pege på Mette Frederiksen som statsminister, hvis Socialdemokratiet vil føre planerne om et asylcenter i Rwanda ud i livet. Hun afviser desuden klart og tydeligt at lægge mandater til en ren S-regering.
Socialistisk Folkeparti
SF ønsker en ren rød regering med Mette Frederiksen som statsminister. Partiet har ikke kategorisk afvist en bred regering, men ”har meget svært ved at se det for sig”.
Enhedslisten
Enhedslisten ønsker en ren rød regering med Mette Frederiksen som statsminister. Partiet siger nej tak til en bred regering, og kan ikke støtte en statsminister, der vil gennemføre planerne om et modtagecenter i Rwanda.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti afviser en bred regering. Partiet ønsker en ren blå regering, men har ikke peget på hverken Jakob Ellemann eller Søren Pape endnu.
Morten Messerschmidt vil dog hverken lægge mandater til Pape eller Ellemann, med mindre en af dem forpligter sig til ny hjælpepakke på mindst 10 milliarder kroner, der skal give danskerne råd til at betale de stigende regninger.
Nye Borgerlige
Nye Borgerlige afviser en bred regering. Partiet ønsker en ren blå regering, men har ikke peget på hverken Jakob Ellemann eller Søren Pape endnu.
Liberal Alliance
Liberal Alliance afviser en bred regering. Partiet ønsker en ren blå regering, men har ikke peget på hverken Jakob Ellemann eller Søren Pape endnu.
LA-leder Alex Vanopslagh kræver dog, at der bliver lavet "markante initiativer" for at forbedre borgernes retssikkerhed. Ellers vil LA ikke lægge mandater til hverken Ellemann eller Pape.
Moderaterne
Moderaterne ønsker en bred regering, altså en regering med både røde og blå partier. Og ifølge Lars Løkke Rasmussen er det ikke nok, at Moderaterne selv går sammen med enten rød eller blå blok, der skal være tale om et bredere samarbejde. Hans drømmeregering består af Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Moderaterne.
Moderaterne vil desuden ikke pege på en statsministerkandidat på forhånd, faktisk anerkender Lars Løkke slet ikke, at Pape, Ellemann eller Frederiksen er de eneste muligheder.
Lars Løkke Rasmussen har samtidig gjort det klart, at Moderaterne kun vil pege på Mette Frederiksen som statsminister, hvis hun går med til at få lavet en uvildig advokatundersøgelse, der skal undersøge hendes ansvar i minksagen. Noget hun indtil nu har afvist blankt.
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraterne afviser en bred regering. Partiet ønsker en ren blå regering, men har ikke peget på hverken Jakob Ellemann eller Søren Pape endnu.
Inger Støjberg afviser dog at danne regering med Det Konservative Folkeparti, hvis partiets økonomiske politik bliver til virkelighed. Inger Støjberg kan nemlig ikke gå med til topskattelettelser og kræver mere vækst i det offentlige, end de 0,13 procent K lægger op til.
Alternativet
Alternativet har ikke været helt tydelige, men partiet har afvist at pege på en blå regering og støtter ”fortrinsvist Mette Frederiksen”.
Frie Grønne
Frie Grønne ved endnu ikke, om partiet overhovedet vil støtte nogen. Kun en, der er ”kompromisløs på klimaets vegne” kan få partiets opbakning.
Kristendemokraterne
Kristendemokraterne ønsker en ren blå regering, men har ikke peget på hverken Jakob Ellemann eller Søren Pape endnu.
Går puslespillet op?
Opsummeret ønsker Venstre, de konservative, LA, DF, Nye Borgerlige, Danmarksdemokraterne og Kristendemokraterne en ren blå regering.
SF, Enhedslisten og Alternativet ønsker en rød regering.
Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Moderaterne ønsker en bred regering
Går puslespillet op?
Det korte svar er nej.
I Danmark er der nemlig såkaldt negativ parlamentarisme, og det betyder, at en regering ikke må have et flertal imod sig. Med andre ord skal der være 90 mandater bag en regering.
Lad os kigge nærmere på de enkelte scenarier og hvorfor, de ikke umiddelbart kan lade sig gøre ud fra de seneste målinger.
Scenarie 1
Vi starter med scenarie 1: En ren blå regering.
I den seneste Megafon-måling har de blå partier tilsammen 74 mandater. Dermed kan de ikke mønstre det flertal, der kræves.
Scenarie 2
Hvad så med en ren rød regering?
De røde partier har tilsammen 85 mandater i den seneste Megafon-måling, hvilket heller ikke er nok. Derfor kan der ikke dannes en ren rød regering.
Det er desuden heller ikke alle røde partier, der ønsker en ren rød regering. Socialdemokratiet går til valg på en regering henover midten. Det samme ønsker Radikale Venstre, der samtidig kategorisk har afvist at lægge mandater til en ren S-regering.
Scenarie 3
Las os kigge på det tredje scenarie, den brede regering.
Mette Frederiksen, Sofie Carsten Nielsen og Lars Løkke Rasmussen ønsker en bred regering. De tre partier udgør dog ikke tilsammen en bred regering, da de ikke er "røde og blå nok". Derudover har de heller ikke 90 mandater.
På papiret er der dog masser af andre muligheder for at lave en bred regering.
Eksempelvis ville partierne bag det nationale kompromis, Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF og Radikale Venstre kunne danne en flertalsregering. Eller Socialdemokratiet og Venstre kunne danne en mindretalsregering med parlamentarisk støtte fra andre partier.
Ja faktisk er det kun fantasien, der sætter grænsen for, hvad der i princippet kan lade sig gøre.
Men ...
Samtlige partier i blå blok afviser at danne regering over midten, og det må siges at være en kæp i hjulet på det scenarie.
Hvad så?
Fortællingen kunne godt stoppe her med den konklusion, at intet kan lade sig gøre. Men som de fleste andre på datingmarkedet slækker partilederne formentlig på kravene, som tiden går.
Det forventer TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren da også.
- Lige nu har alle partierne en lang række krav og ønsker til, hvordan en kommende regering skal sammensættes, men hvis billedet efter valget bliver så tåget, som det ser ud nu, så er modsætningerne tvunget til at mødes. Landet skal jo regeres.
Ifølge Jesper Vestergren er det dog uforudsigeligt, hvem der ender sammen, og selv de mest usandsynlige scenarier kan ikke udelukkes på forhånd.
- Hvis der efter valget er et rent blåt flertal, kan de borgerlige partier nok godt finde sammen og enes om en blå statsminister. Får vi et rødt flertal, bliver det bøvlet, og hvis Lars Løkke ender med de afgørende mandater, så er det fuldstændig umuligt at forudsige, hvem der bliver statsminister og danner regering.
Uanset hvad forventer Jesper Vestergren, at det bliver nogle hårde og særdeles lange regeringsforhandlinger, der venter efter 1. november.
Hvad udfaldet bliver, ved vi ikke, men én ting er sikkert: TV 2 følger med fra start til slut, med alt hvad det indebærer af intriger, utroskab, forelskelse og – forhåbentlig – den lykkelige afslutning.