S vil nu også sætte kommission til at undersøge FE-sagen

Socialdemokratiet ser gerne en hurtig afklaring af forløbet, men først når straffesagen mod den tidligere FE-chef Lars Findsen er afgjort.

Regeringen bakker nu op om de borgerlige partiers krav om en kommissionsundersøgelse af sagen mod den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Lars Findsen.

Det siger justitsminister Mattias Tesfaye (S) til TV 2.

- Det er et spørgsmål om tillid til efterretningstjenesterne. Vi har virkelig brug for gode efterretningstjenester, og af gode grunde kan deres arbejde ikke foregå i fuld offentlighed. Så vi har virkelig behov for, at der er bred politisk tillid til efterretningstjenesternes arbejde, siger han.

- Begynder der at opstå usikkerhed, så mener vi, at det kan være fornuftigt at få nedsat en kommissionsundersøgelse for at få gennemlyst fra uafhængige folk, hvordan hele forløbet har været.

Justitsministeren understreger, at undersøgelsen først skal ske, efter at straffesagen mod den tidligere FE-chef Lars Findsen er afgjort ved domstolene, så de kan få lov at arbejde uden politisk indblanding.

Flertal for en undersøgelse

Da Lars Findsen torsdag udgav en bog, der kritiserer forløbet omkring sin hjemsendelse og fængsling, meddelte de borgerlige partier samstemmende, at de vil have en undersøgelseskommission til at kulegrave FE-sagen.

Senest har også midterpartierne sluttet sig til kravet om en undersøgelse. Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, fastslog torsdag, at han ikke kommer til at pege på en statsministerkandidat, der ikke vil nedsætte en kommisionsundersøgelse af FE-sagen.

Og fredag sagde Sofie Carsten Nielsen, at også Radikale Venstre kræver en kommissionsundersøgelse, når retssagen mod den hjemsendte spionchef er afgjort.

Der er opstået politisk usikkerhed

Står det til justitsministeren, behøver vi ikke at vente længe på at få en kommission til at se på FE-sagen.

- Lige så snart vi har en dom, og der er sat et juridisk punktum i sagen, så mener jeg, at der er grundlag for – det vil vi i hvert fald støtte – at en kommission afklarer resten, lyder det fra Tesfaye (S).

- Der er rejst usikkerhed om, hvorvidt nogle af de skridt, der har været i det her forløb fra efterretningstjenesternes side, har været rigtige. Lad os få ryddet den tvivl af bordet og få genoprettet mest mulig parlamentarisk tillid til vores efterretningstjenester. Hellere i dag end i morgen.

Han understreger, at han selv er tryg ved, at "det, der er foregået i Justitsministeriet, er foregået efter bogen".

- Men det ændrer bare ikke på, at der er politisk usikkerhed om, om alt er foregået efter bogen. Derfor tror jeg, at det vil være gavnligt for den danske efterretningstjeneste og det danske folkestyre, at vi nu får nogen uafhængige til at se på det.

Frederiksen afviste i går

Så sent som i går, torsdag, afviste statsminister Mette Frederiksen (S) at bakke op om en kommissionsundersøgelse nu.

- Jeg synes, at vi skal tage tingene i den rigtige rækkefølge, sagde hun.

- Der er jo en tiltale. Der er en sag ved domstolene. Det skal der være respekt omkring. Så kan Folketinget altid efterfølgende diskutere, om der er noget, man ønsker at få afdækket på den ene eller anden måde.

Anklage om politisk indblanding

Den tidligere chef for Forsvaret Efterretningstjeneste udgav torsdag bogen med titlen 'Spionchefen – erindringer fra celle 18'.

I bogen fremgår det, at Statsministeriet ifølge Lars Findsen har været inde over sagen imod ham.

Det er "utænkeligt", at Statsministeriet ikke har været inde over beslutningen om at aflytte og totalovervåge ham, mener Lars Findsen. Han er også overbevist om, at Statsministeriet har været inde over hans hjemsendelse.

Samtidig anklager han tidligere forsvarsminister Trine Bramsen (S) for at hjemsende ham af politiske årsager.