Støjberg-krav sendte Vermund i tænkeboks – vil samle blå blok med nyt skatteforslag
Støjberg vil blokere for at afskaffe topskatten. Det fik Pernille Vermund til at gå hjem og regne på en ny plan.
De vil alle sammen have skattelettelser. Det kan de borgerlige partier hurtigt blive enige om. Men det varme forhold i blå blok bliver køligt, når snakken falder på topskat.
Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne har givet et "klokkeklart løfte" om, at Danmarksdemokraterne ikke kommer til at "støtte en borgerlig regering, der vil afskaffe topskatten".
Det er ellers en mærkesag for Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige.
Det har fået sidstnævnte til at påtage sig rollen som blå bloks mægler – og komponere et kompromis.
- Det er helt fair, at alle partier har hjerteblod, som de ikke vil gå på kompromis med. Vi har udlændingepolitik. For Danmarksdemokraterne og Inger Støjberg er det så, at topskatten ikke må blive fjernet. Så må vi jo prøve konstruktivt at arbejde udenom de krav, siger Pernille Vermund, politisk leder for Nye Borgerlige.
Vil afskaffe arbejdsmarkedsbidraget
Konkret foreslår Nye Borgerlige et kompromis, som de håber, at de blå partier kan mødes om:
At afskaffe arbejdsmarkedsbidraget på 8 procent, som alle lønmodtagere og selvstændige betaler, og at droppe beskæftigelsesfradraget og jobfradraget, som den samme gruppe får.
For det er "skørt", mener Pernille Vermund, at man kræver ind med den ene hånd og uddeler fradrag med den anden.
Det vil give et enklere skattesystem og skattelettelser på 27,2 milliarder frem mod 2030.
Den liberale tænketank Cepos har regnet på det og vurderer, at forslaget vil give for eksempel en arbejderfamilie 15.900 kroner i skattelettelse om året, mens en direktørfamilie vil få 45.200.
Forslaget vil Nye Borgerlige blandt andet finansiere ved at omlægge SU på kandidatdelen af uddannelserne til et lån, at afskaffe dimittenddagpenge og en udfasning af efterlønnen. Dertil kommer besparelser på jobcentrene, som Venstre har foreslået, og en udfasning af tilskuddet til DR.
Forslag slår flere fluer med ét smæk
Ifølge partiets beregninger, der er baseret på tal fra Finansministeriet, vil forslaget øge arbejdsstyrken med 42.350 personer og øge Danmarks bnp med 36,7 milliarder kroner i 2030.
- Vi gik i det politiske værksted for at se, hvordan vi kunne løse udfordringen med manglende arbejdskraft, lette skatten i bunden og toppen uden at afskaffe topskatten. Derfor kom vi så med det her forslag, siger Pernille Vermund.
Og det er et ret vellykket forslag, mener den liberale tænketank Cepos.
- Det her forslag slår flere fluer med ét smæk: Vi får øget arbejdsudbuddet markant, vi får løftet familiebudgettet for det arbejdende Danmark, og vi får et meget simplere skattesystem. Det sænker marginalskatten for næsten alle lønmodtagere i Danmark. Så det er tommelfingeren opad herfra, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.
- Det er meget, meget perspektivrigt, konstaterer han.
Betyder det her, at I har skudt topskattelettelser til hjørne?
- Nej, det har vi ikke, siger Pernille Vermund.
- Men det betyder, at vi respekterer, hvis det de næste fire år er ultimativt for et parti, at vi ikke fjerner den der. Så æder vi den, hvis der ikke kan komme et flertal for det. Så må vi finde skattelettelser andre steder.
Står fast på ønske om topskattelettelser
Forslaget til et borgerligt kompromis om skattelettelser har fået en positiv modtagelse fra de andre blå partier.
Inger Støjberg, der bragte det ultimative krav på banen, siger til Berlingske, at hun er "rigtig glad for håndsrækningen" og for, at der "tegner sig en borgerlig samling om at lette skatten i bunden".
Det bifalder Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti og Troels Lund Poulsen fra Venstre også. Og Alex Vanopslagh siger til samme avis, at Liberal Alliance er klar til at "diskutere enhver skattelettelse", men han understreger, at han ikke har opgivet at komme af med topskatten.
Det har Det Konservative Folkeparti heller ikke, fastslår partiets finansordfører, Rasmus Jarlov.
- Der er ikke ændret en tøddel på, at vi gerne vil afskaffe topskatten.
Derudover vil han hellere glæde sig over, at blå blok ser ud til at være "meget mere enige om den økonomiske politik" end sidste gang, der var blåt flertal.
Han kalder forslaget fra Nye Borgerlige for "konstruktivt og kompromissøgende".
- Vi glæder os over, at alle borgerlige partier gerne vil lave skatte- og afgiftslettelser. Alle har peget på beskæftigelsesfradraget, og det er jo positivt. For bare tre år siden var der ikke enighed om så store skattelettelser, som vi har nu. Vi bevæger os også i retningen af, at flere er enige om, hvad vi hele tiden har sagt – at skatten på arbejde skal ned.
Selv Socialdemokratiet foreslår nu at sænke skatten på arbejde.
Aldrig mere 2015-2019
For Pernille Vermund ligger der også en anden tanke bag kompromisforslaget.
For Inger Støjbergs kontante løfte om ikke at pege på en regering, der vil arbejde for at afskaffe topskatten, gav Nye Borgerliges formand dårlige minder fra en ikke så fjern fortid.
- Jeg tænkte: Har vi nu fået et Dansk Folkeparti 2.0? Det var jo i høj grad DF, der blokerede for, at de borgerlige kunne lave skattelettelser (under VLAK-regeringen, red.) fra 2015 til 2019, siger Pernille Vermund.
Hun spurgte selv Inger Støjberg, som ifølge Vermund forsikrede, at scenariet ikke ville gentage sig. Og det fik Vermund til at gå hjem og regne på, om der ikke kan findes fælles fodslag.
- Frem for alt ønsker vi, at et borgerligt flertal skal arbejde for reelle borgerlige løsninger for danskerne. Vi har jo set, hvordan de borgerlige partier fra 2015-2019 brugte mere tid på at spænde ben for hinanden end på at være konstruktive. Hvis vi får et borgerligt flertal, som gentager det, så kan det jo være fuldstændig ligegyldigt, siger hun.
- Alle her (i blå blok, red.) tænker, at vi skal for alt i verden undgå en ny valgperiode, hvor den måde at føre regering på bliver gentaget.
Aldrig mere 2015-2019?
- Aldrig mere 2015-2019!