Spørgsmålet, der fylder på Borgen nu: Kan disse to finde ud af noget sammen?
ANALYSE: Får Moderaterne de afgørende mandater, er der vidt forskellige udlægninger af, hvad Løkke ender med at gøre.
Det fylder i valgbusserne og på Christiansborgs gange.
I pauserne mellem uddeling af valgfoldere, debatter og en uendelig række af interviews.
Når politikerne, deres rådgivere og journalister har et par ledige minutter til at vende den politiske situation.
Spørgsmålet, der meget vel kan blive det afgørende i tiden efter 1. november:
Gad vide, hvad Løkke ender med at gøre?
Moderaterne har indiskutabelt fået en god start på valgkampen. Der er fremgang i målingerne, og meget tyder på, at Løkkes nye parti har kurs mod den drømmerolle, som partiet jagter. Kongemagerrollen, hvor ingen af de traditionelle blokke i dansk politik kan tælle til 90 mandater uden Moderaterne.
Selv har Løkke understreget, at han i det tilfælde vil insistere på, at en ny regering skal bestå af partier fra både rød og blå blok. En ”Danmarksregering”, som han er begyndt at kalde det.
Ja, han er faktisk parat til at ”låse dansk politik”, at fremprovokere en egentlig parlamentarisk krise, indtil partier på begge sider af midten giver sig og danner en bred regering.
Til højre eller venstre?
Så hvordan ender det? Kan Løkke få sin vilje og en regering med deltagelse af blå partier og Socialdemokratiet, på trods af at både Venstre og Det Konservative Folkeparti kategorisk har afvist, at det kan komme på tale?
Eller ender det med at være Løkke, der giver sig, og enten går til højre eller venstre og sikrer, at en blå eller rød regering kan dannes?
Blandt topfolk i de øvrige partier er der vidt forskellige vurderinger af, hvordan et sådant forhandlingsforløb vil udspille sig.
Også internt i partierne stikker vurderingerne i modsatte retninger.
Tag eksempelvis Socialdemokratiet.
Nogle kilder i regeringspartiet er af den opfattelse, at Lars Løkke Rasmussen, i en situation hvor Venstre og de konservative fastholder deres ”nej” til en bred regering, vil ende med at bakke op om en regering ledet af Mette Frederiksen, der også er afhængig af Radikale Venstres, SF's og Enhedslistens mandater. En regering, hvor Lars Løkke Rasmussen sandsynligvis også selv får en ministerpost.
Fortalere for denne analyse fremhæver blandt andet, at kontakten mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen efter sigende er blevet tættere gennem det seneste halve års tid. De taler jævnligt sammen. Stemningen de to imellem beskrives som god.
Også når det kommer til det politiske indhold, mener kilder at kunne se en fællesmængde.
Mette Frederiksen præsenterede eksempelvis i sin åbningstale dagen inden valgudskrivelsen idéen om en ”helhedsplan” for det danske velfærdssamfund, som skal ”lægge sporene for fælles reformambitioner, der styrker dansk økonomi strukturelt”.
En ide, som Løkke straks roste.
- Jeg deler langt hen ad vejen analysen, lød det fra Løkke.
- Den her grundtanke om at sætte sig ned og lave den her helhedsplan for velfærdssamfundet, hvor man kigger på alle elementer på en og samme tid. De ansattes arbejdsvilkår, mere rum til ledelse, mere faglig frihed. Det synes jeg grundlæggende er en god ide.
Helhedsplan er i øvrigt nøjagtigt det samme navn, som Løkke gav den store politiske plan, han som statsminister præsenterede i 2016, og som endte med at blive smidt i papirkurven, fordi Dansk Folkeparti og Liberal Alliance dengang blokerede for hinandens politiske ønsker.
Får Løkke lovning på at kunne spille en afgørende rolle i arbejdet med en ny helhedsplan i den kommende valgperiode, vil han muligvis være klar til at støtte en S-ledet regering, selv uden blå partier, lyder analysen altså hos nogle socialdemokrater.
Advokatvurdering af minksagen
Andre kilder i regeringspartiet læser den tidligere statsminister helt anderledes. Løkke er jo grundlæggende borgerlig, og med hans klare krav om, at en ny regering efter valget skal tage initiativ til at få gennemført en advokatvurdering af minksagen, er han ved nu at skabe sig selv de argumenter, som han til sidst kan bruge til at gå tilbage i blå blok, lyder deres vurdering.
Også hos partier som Venstre og Det Konservative Folkeparti er der forskellige udlægninger af, hvad kongemager-Løkke ender med at gøre.
På den ene side er der dem, som afviser, at Løkke selv efter langvarige og komplicerede forhandlinger kan ende med at bakke op om en ren blå regering. Simpelthen fordi Løkke kategorisk har afvist, at det kan komme på tale. Og fordi Moderaterne er et projekt, der i sin grundessens er et opgør med en blå blok, der er afhængig af Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. Selve partiets eksistensberettigelse vil simpelthen forsvinde, hvis de pludselig alligevel ender med at blive en del af blå blok.
Andre centralt placerede kilder blandt de borgerlige partier ser anderledes på det.
For når det kommer til stykket, kan Mette Frederiksen ikke tilbyde Løkke mere, end de borgerlige kan, som én udtrykker det. Med henvisning til at eksempelvis en skattereform med markante skattelettelser og andre reformer af det danske samfund, som Løkke har efterlyst, vil kunne forhandles på plads mellem Moderaterne og blå blok på den anden side af valget.
Unik forhandlingsposition
Og dermed står Løkke nu præcis der, hvor han gerne vil.
Som ham, der meget vel kan sidde med de afgørende mandater. Og ham, som ingen kan læse.
Den rolle kan en ferm håndværker udi den politiske forhandlingskunst få meget ud af.
Og derfor er det ham, som er genstand for mange og lange snakke i de øvrige partier i denne valgkamp.
For gad vide, hvad Løkke ender med at gøre?