Ellemann trækker i land efter tørklæde-udmelding – blå partier undrer sig
Venstre skal tænke sig bedre om, hvis de ikke længere slutter op om, at borgere skal kunne fravælge hjemmehjælpere med tørklæde, siger Nye Borgerlige.
Der skal være mere selvbestemmelse i ældreplejen, og det indebærer, at borgere skal kunne fravælge hjemmehjælpere med tørklæde.
Sådan lød det fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, til en journalist fra Ekstra Bladet på et pressemøde tirsdag, hvor en samlet blå blok præsenterede fem forslag til "mere frit valg i det offentlige".
Betyder frit valg, at man også har lov til at afvise folk med muslimsk hovedtørklæde?
- Jeg er sådan set mere fokuseret på den ældres tryghed og på borgerens velfærd end på sagligheden i argumentationen.
Er det et ja eller et nej?
- Ja, men det er et ja. Hvis man som borger siger: Her er der en, jeg af den ene, anden eller tredje årsag synes, at ”det har jeg det skidt med”. Det kan være meget grænseoverskridende for mange mennesker at invitere en anden ind i sit hjem. Som Morten (Messerschmidt red.) sagde før, det er en stor overvindelse, især hvis man skal hjælpe med intimhygiejne, så det skal være en, man er tryg ved. Hvis borgeren skal have frit valg, så er det også retten til at sige fra.
Så det er et ja?
- Ved du hvad, jeg har svaret superpræcist på dit spørgsmål. Borgere skal have lov til at vælge og lov til at sige fra.
Trækker i land
TV 2 har siden pressemødet forsøgt at få et interview med Jakob Ellemann-Jensen. Især fordi han bare få timer efter pressemødet begyndte at tage afstand fra sine egne udtalelser.
Således præciserer han over for både DR, Jyllands-Posten og Politiken, at det ikke handler om religion, men om at sikre, at borgerne kan vælge en anden leverandør til hjemmehjælp, hvis de er utilfredse.
- Det handler om, at vi skal have skabt en bedre ældrepleje, hvor det er den ældre medborger, som er i centrum og ikke systemet. I dag er der alt for få muligheder for at vælge noget andet end det, som det offentlige tilbyder, skriver Venstre-formanden blandt andet i en skriftlig kommentar.
Men selvom Jakob Ellemann-Jensen har været ude for at nuancere sit svar, opfatter Dansk Folkeparti det ikke som om, at partiet har ændret holdning.
DF's store ønske
Det er oprindeligt et ønske fra Dansk Folkeparti, at borgere skal kunne afvise hjemmehjælpere, hvis de har tørklæde på. Det sagde formand Morten Messerschmidt blandt andet på partiets årsmøde i september.
Efter dagens pressemøde var det derfor også en glad Morten Messerschmidt, som tilkendegav sin tilfredshed med Venstres udmelding på Twitter.
Til TV 2 siger DF-formanden, at han har svært ved at se, hvad det er Ellemann trækker tilbage, men at han stadig opfatter svarene fra Jakob Ellemann-Jensen som en tilslutning til DF-forslaget.
- Jeg har ikke hørt fra Jakob, så jeg vil gå ud fra, at Jakob mener det, han hele tiden har sagt: At det skal være en del af servicen at kunne sige nej tak til en hjemmehjælper, der bærer tørklæde, siger Morten Messerschmidt.
Samme svar lød fra Pernille Vermund, Nye Borgerliges politiske leder, da hun tidligere på dagen talte med Politiken. Men da TV 2 fanger hende først på aftenen, er hun kommet i tvivl om Venstres ståsted.
Troede de var enige
Ifølge Pernille Vermund har man som borger altid ret til at sige nej til, at en fremmed kommer ind i ens hjem – uanset årsagen.
Noget hun troede, at blå blok var enige om, og derfor kalder hun det "bemærkelsesværdigt", at piben nu ser ud til at have fået en anden lyd hos Venstre.
- Jeg tror og håber – når jeg ser det nu, kan jeg godt blive i tvivl, om han (Jakob Ellemann-Jensen, red.) har trukket land – at vi mener det samme: at der skal være frit valg og mulighed for at vælge fra, siger hun til TV 2 og tilføjer:
- Jeg tror i virkeligheden, at enten er det kommet forkert ud, eller også skal Venstre tænke sig bedre om.
Når Jakob Ellemann-Jensen gør, som han gør, svækker det så jeres tillid til ham som statsministerkandidat?
- Jeg taler godt med Jakob, og jeg regner da med, at vi finder en løsning på det her. Hvis man sætter det her på spidsen, skal jeg så også argumentere for, hvorfor jeg ikke vælger at have mit barn på en muslimsk friskole? Er det diskriminerende? Nej.
Vanopslagh tvivler på lovlighed
Politiken fangede også Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, efter pressemødet for at høre ham, om han var enig i, at ældre skal kunne frabede sig tørklædeklædt plejepersonale.
Og LA-lederen tilslutter sig forslaget – så længe det er lovligt.
- Det ved jeg ikke, hvordan er loven? Det er vel forbudt at diskriminere på den måde, er det ikke, lød det fra Vanopslagh, da han blev spurgt til, om ældre direkte kan pege på eksempelvis et tørklæde som årsag til, at de ikke vil have en hjemmehjælper ind i deres hjem.
Men ligesom Pernille Vermund mener Alex Vanopslagh, at ældre har en ret til at fravælge personale, som de føler sig utrygge ved.
- Jeg mener, de skal have en ret til at sige, at jeg vil gerne have, at det er en anden, der kommer. Men jeg kommer ikke til at bidrage til, at det er et problem, at der er nogle, der har hovedtørklæde på. Tværtimod skal vi være stolte af de mange muslimske hjemmehjælpere, vi har, der gør et godt stykke arbejde, siger han.
Spørgsmålet er så, om Alex Vanopslagh har ret i, at det er ulovligt at afvise en tørklædeklædt hjemmehjælper, hvis grunden er tørklædet?
Kan give diskriminationsproblemer
Ifølge Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet, vil forslaget helt sikker løbe ind i diskriminationsproblemer, og hun tvivler på, at det vil blive godkendt af EU-domstolen.
- Man må ikke forskelsbehandle, med mindre man kan retfærdiggøre det, og det er svært at se, hvad det legitime formål er her, siger hun til TV 2 og tilføjer:
- Så det ser ikke godt ud for Jakob Ellemann i EU-domstolen.
Men hvad vægter højest: Retten til frit at vælge selv eller retten til ikke at blive diskrimineret?
- Det gør retten til ikke at blive diskrimineret. Hvis man er ansat, har man visse rettigheder, og borgerne kan sige, hvad de vil, men hvis det går ud over en person, er der tale om etnisk forskelsbehandling.