Støttepartier afkræver svar fra regeringen om vikarboom: Nu skal der penge på bordet
Hvis personalemanglen i sundhedssektoren skal stoppes, skal der penge på bordet. Og det kan kun gå for langsomt, lyder det fra SF og Enhedslisten.
Problemerne med personalemangel og den kraftige stigning i regionernes udgifter til eksterne vikarer er en tikkende bombe under velfærdsstaten, og der er ingen tid at spilde. Sådan lyder udmeldingen fra regeringens støttepartier, Enhedslisten og SF.
De kræver derfor, at der kommer penge på bordet – nu.
Statsminister Mette Frederiksen har flere gange understreget, at der skal gøres op med det stigende forbrug af vikarer i sundhedssektoren.
Senest under søndagens debat mellem statsministerkandidaterne, hvor hun kaldte det "noget mærkeligt noget, at der kan komme en vikar ind ad døren, der får mere i løn, end dem, der arbejder på afdelingen, og som i øvrigt skal bruge tid på at lære vikarerne op i de arbejdsopgaver, som de nu er for få til at løse".
Men hverken statsministeren eller regeringens øvrige ministre har indtil nu villet sætte tal på, hvor store investeringer det vil kræve, eller hvordan det skal ske.
Og nu er tålmodigheden opbrugt hos støttepartierne Enhedslisten og SF. De mener, at det er afgørende, at der kommer penge på bordet, hvis personalemanglen i sundhedssektoren og dermed det store forbrug af eksterne vikarer skal stoppes.
Kan ikke vente til overenskomstforhandlingerne
Enhedslisten har allerede foreslået, at der sættes fem milliarder kroner af til en særlig lavtlønspulje, der skal løfte lønningerne til både sosu’er og sygeplejersker og sikre ligeløn.
Ambitionen har indtil nu været, at pengene skulle indgå i de næste overenskomstforhandlinger i 2024, men ifølge Peder Hvelplund er problemet så presserende, at der skal sættes ind nu.
- Der bør indkaldes til er trepart allerede nu. Vi må fra Christiansborg komme med pengene, og så må parterne forhandle ud fra det. Vi kan ikke vente til 2024, siger Peder Hvelplund.
Han mener ikke, at det vil være et opgør med den danske model. Han afviser også, at man bør afvente den lønstrukturkomite, der blev nedsat efter sygeplejerskestrejken sidste år, og som ventes af komme med sine anbefalinger inden årets udgang.
- Problemet er jo allerede belyst. Vi ved godt, hvad problemet er, og det ene udelukker jo ikke det andet. Vi har hele tiden været bange for, at den lønstrukturkomite ville blive en syltekrukke, siger han.
Samme toner lyder fra SF. Sundhedsordfører Kirsten Normann understreger, at det kræver markante investeringer, hvis man skal personalemanglen og dermed også de store udgifter til eksterne vikarer til livs.
- Det er dyrt at købe et nyt tag, men det er endnu dyrere at vente, til det regner ind, og det hele rådner. Det er det samme her, og vi har allerede ventet alt for længe, siger hun.
Borgerlige: Pil ikke ved den danske model
Også Venstre mener, at der skal flere penge på bordet. Partiet har konkret foreslået, at der investeres 1 milliard i at nedbringe ventelisterne, og her skal en del af pengene ifølge partiets sundhedsordfører bruges på at fastholde personale – for eksempel sygeplejersker.
- Vi er klar til at kanalisere flere penge ind i sundhedssystemet, og så håber jeg da også, at der under de kommende overenskomstforhandlinger vil være et fokus på, at der skal gøres noget i forhold til lønnen, siger sundhedsordfører Martin Geertsen.
Han understreger dog, at det ikke er noget, man direkte hverken kan eller skal blande sig i på Christiansborg.
Interne vikarbureauer skal spille større rolle
Hos de konservative mener sundhedsordføreren, Per Larsen, ikke, at det nødvendigvis handler om penge.
Ifølge ham er det grundlæggende problem, at man aldrig har fået lavet en ordentlig sundhedsreform. Derfor mener han ikke, at man får udnyttet ressourcerne i sundhedssektoren optimalt, hvilket blandt andet giver personalemangel og dermed et øget behov for vikarer.
- Vi står i en slags nødsituation. Vi har for eksempel i min egen region set, hvordan man på Aalborg Universitetshospital er blevet nødt til at lukke lungemedicinsk afdeling på grund af personalemangel, siger han.
Han mener, at regionerne i højere grad bør bruge de interne vikarbureauer og understreger, at det i udgangspunktet er regionernes ansvar at begrænse forbruget af eksterne vikarer.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) siger i et interview med TV 2, at der ikke findes en simpel løsning på udfordringerne i sundhedssektoren.
- Hver gang der bliver en fastansat mindre, så er der mere arbejde til de andre. Så kommer der vikarer ind, som de ansatte i øvrigt skal bruge tid på at lære op i nye funktioner, og som i øvrigt også tjener mere. På den måde er det blevet en ond cirkel uden en form for ende. Jeg tror ikke, vi får det løst, før vi anerkender, at der skal en helhedsplan til, siger han.