S varsler lønforhøjelser til offentligt ansatte, men vil ikke sige hvordan
Det vil ifølge Finansministeriet koste 1,25 millarder kroner at give sosu-hjælpere, sosu-assistenter og sygeplejersker 5 procent mere i løn.
Inden folketingsvalget 1. november vil Socialdemokratiet fremlægge "principper" for, hvordan de vil håndtere løn- og arbejdsvilkårene i sundhedssektoren.
Det varslede Mette Frederiksen (S) under en debat mellem statsministerkandidaterne på TV 2 søndag.
Principperne vil med statsministerens ord danne "ramme for, hvordan vi kan bevæge os videre med både løn og arbejdsvilkår som et vigtigt parameter" – og det er nødvendigt, mener hun, hvis man skal medarbejdermangel og vikarboom til livs.
Efter debatten uddybede Mette Frederiksen over for pressen, at principperne vil minde om det, som Socialdemokratiet under valgkampen i 2019 lagde frem om Arne-pensionen. Principper, som først senere blev konkretiseret og udmøntet i en reel politisk aftale.
Fik øje på problemet efter corona
Men selvom det altså på Mette Frederiksen kunne lyde som om, at socialdemokraterne har principperne liggende klar i skuffen, har de endnu ikke lyst til at løfte sløret for indholdet.
Det skyldes ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at de vil være "helt sikre på, at det holder hele vejen hjem".
Over for TV 2 bekræfter han, at principperne vil lægge op til højere lønninger til offentligt ansatte. Men det er ifølge beskæftigelsesministeren endnu for tidligt at sætte et konkret beløb på.
Til gengæld siger han, at en lønstigning skal "ske inden for rammerne af den danske model".
I har haft tre år til at gøre noget ved problemet. Hvorfor kommer det her først under en valgkamp?
- Det er jo især blevet et accelererende problem og et problem, som vi har fået øjnene op for, efter at vi er kommet ud af coronakrisen, siger Peter Hummelgaard.
"Humanitær katastrofe"
Debatten om løn i den offentlige sektor hænger sammen med den kritiske mangel på arbejdskraft blandt særligt sygeplejersker og sosu-ansatte.
Og som TV 2 mandag kan fortælle, er der under den socialdemokratiske regering sket en kraftig stigning i regionernes udgifter til eksterne vikarer.
Manglen på arbejdskraft fik for nylig formanden for Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, til at advare om en nært foreliggende "humanitær krise".
Men selvom et flertal af partierne i Folketinget er enige om, at både sygeplejersker og sosu-ansatte bør få mere i løn, er de uenige om, hvorvidt det bør sikres ved reelle lønstigninger eller skattelettelser.
Løn er "en del af løsningen"
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard er på det hold, der mener, at der "vil være behov for flere penge".
Hvor meget ekstra mener I, at de skal have om måneden?
- Vi er ikke der, hvor vi allerede nu begynder at sætte beløb på, og det er i øvrigt heller ikke hverken regeringen eller Christiansborg, der skal sætte et beløb på.
Kan sosu'er og sygeplejersker forvente at få mere i løn?
- Det første skridt er, at vi anerkender, at løn og arbejdsvilkår betyder noget ...
Det, tror jeg, mange vil anerkende. Har I tænkt jer, at de skal have mere i løn?
- Vi har tænkt os, at det skal være en del af løsningen.
Hvad koster en lønstigning?
De tre stillingsbetegnelser, der i 2021 havde størst udfordringer med rekruttering, var sosu-assistenter, sosu-hjælpere og sygeplejere.
Det viser et notat fra Finansministeriet, som i slutningen af september regnede på, hvad det ville koste at give henholdsvis sygeplejersker, sosu-assistenter og sosu-hjælpere en lønforhøjelse på fem procent.
Ifølge ministeriet bliver knap 40 procent af alle stillinger for netop de tre grupper af offentligt ansatte ikke besat.
Skulle man beslutte at hæve lønningerne med 5 procent, ville det efter tilbageløb (når moms med med mere er modregnet, red.) medføre en merudgift på 1,25 millarder kroner.
Før tilbageløb er beløbet 2,75 milliarder kroner.