Folketingsvalg 2022

Pape beskylder Mette Frederiksen for at tale usandt om 2030-plan: - Hun er desperat

Søndag stod det klart, at Mette Frederiksen og Søren Pape Poulsen langt fra er færdige med at mundhugges om den konservative 2030-plan.

I ugevis har Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet ligget i nærmest konstant ordkløveri om, hvilke konsekvenser de konservatives 2030-plan vil få for velfærden.

For mens Søren Pape Poulsen lægger op til en vækst i det offentlige på 0,13 procent, er Mette Frederiksen klar til at spendere flere penge og lade økonomien følge det demografiske træk.

Det fik søndag Mette Frederiksen til at sige, at Pape vil "spare på velfærdssamfundet".

- Men det er usandt, brød Søren Pape Poulsen ind under statsministerkandidatdebatten på TV 2 søndag:

- Jeg vil ikke spare i velfærdssamfundet.

- Jo, det vil du, svarede Mette Frederiksen.

Derefter udspillede der sig en ren "nej, jo, nej, jo"-seance mellem de to kandidater, før Pape bad Mette Frederiksen dokumentere sin påstand.

- Jamen det gør din egen plan faktisk, svarede Mette Frederiksen med et tilfreds smil.

'Alle vil spare'

Men hvem har så ret? Søren Pape Poulsen eller Mette Frederiksen?

TV 2 har spurgt Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Han hæfter sig ved, at Mette Frederiksen siger "spare" – ikke skære.

Jeg er så træt af, at Mette Frederiksen ikke bare kan diskutere sin egen politik

Søren Pape Poulsen (K)

I ordvalget ligger, at man er "sparsommelig" eller "påpasselig med sit pengeforbrug", og det bør alle tre statsministerkandidater kunne nikke til, indleder Per Nikolaj Bukh. Særligt i den økonomiske situation, som Danmark befinder sig i med stigende inflation og energikrise.

- Det ville være uansvarligt ikke at spare. Derfor kunne Søren Pape i princippet have vendt sig mod Mette Frederiksen og sagt: "Ja, jeg sparer – og det gør du også".

Mange vil dog formentlig tillægge ordet "spare" samme betydning som at "skære", erkender professoren. Og derfor må man gå ud fra, at Papes afvisning af Mette Frederiksens påstand skal forstås netop sådan.

I så fald har Pape på papiret ret, siger Per Nikolaj Bukh. For den konservative plan lægger op til en fastholdelse af den nuværende service på velfærdsområdet, mens Mette Frederiksen ønsker at styrke den.

Læs hele ordudvekslingen mellem Mette Frederiksen og Søren Pape Poulsen

Frederiksen: Jeg skal ikke på noget tidspunkt i valgkampen udtale mig på vegne af sosu’er og sygeplejersker. Men jeg tror nu alligevel, at tanken om, at du vil spare på velfærdssamfundet for at give dem en skattelettelse, så de skal løbe endnu hurtigere, fordi der er færre kollegaer, er en virkelig dårlig byttehandel.

Pape: Men det er usandt. Jeg vil ikke spare i velfærdssamfundet.

Frederiksen: Jo, det vil du.

Pape: Det må du dokumentere.

Frederiksen: Jamen det gør din egen plan faktisk.

Pape: Nej.

Frederiksen: Jo. Din egen plan fortæller meget klart, at der skal være meget store skattelettelser, der skal være store besparelser i velfærdssamfundet…

Pape: Nej.

Frederiksen: … og vi har ikke et velfærdssamfund i dag, hvor medarbejderne kan spare en masse penge, så den byttehandel er dårlig.

Pape: Usandt.

Færre offentligt ansatte

Seancen i søndagens debat lægger endnu et kapitel til historien om Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiets skærmydsler.

Diskussionen startede, da Mette Frederiksen under en anden debat sagde, at den konservative plan ville føre til fyringen af 40.000 offentligt ansatte.

En påstand, som eksperter efterfølgende har modsagt, og som hurtigt blev stemplet som en socialdemokratisk skræmmekampagne.

De konservatives plan vil nemlig, ifølge eksperter, ganske vist føre til færre offentligt ansatte, men ikke nødvendigvis fyringer. Mange af de ansatte vil tværtimod stoppe af helt naturlige årsager, forklarede blandt andre Jes Søgaard, der er sundhedsøkonom og professor på Syddansk Universitet.

- Med de rigtige prioriteringer af vores alles skattekroner er der både plads til mere velfærd og skattelettelser, skriver de konservative i 2030-planen.

Hvordan kan vækst føre til færre ansatte?

Det lyder umiddelbart underligt, at en vækst i den offentlige sektor på 0,13 procent kan betyde flere tusinde færre ansatte i 2030. Det er der imidlertid en grund til. 

Udover udgifter til lønninger i det offentlige, er der udgifter til såkaldt vareindkøb - det kan være alt fra hospitalssenge til nye it-systemer og skolebøger. 

I Finansministeriets beregninger antages det, at der vil være en vækst i vareindkøb, der er så tilpas stor, at der vil være færre penge til lønninger. Derfor vil det - forsimplet fortalt - betyde færre ansatte. 

Hvor skal pengene findes?

Socialdemokraterne og de konservative er endnu ikke blevet enige om, hvad der er op og ned i diskussionen 2030-planen – og det er langt fra selvsagt, at de bliver det.

En lang række eksperter har nemlig de seneste uger understreget det problematiske i, at de konservatives finansiering af 2030-planen er for ukonkret.

Partiet har i planen ganske vist forudsat, at der skal effektiviseres i form af såkaldte produktivitetsforbedringer på 0,4 procent i det offentlige forbrug, hvilket vil sikre besparelser for 17,8 milliarder kroner.

Men Søren Pape Poulsen har endnu til gode at fortælle, hvor pengene konkret skal hentes. Derfor er det "svært at vurdere, om det overhovedet er realistisk at nå det, de gerne vil," siger økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen til Politiken.

Alligevel mener Søren Pape Poulsen altså, at det er fejlagtigt af Mette Frederiksen at konkludere, at de konservative vil "spare på velfærden".

- Målet kan vel ikke være at bruge flest muligt penge i den offentlige sektor – målet bør vel være den service, som borgerne får, siger Søren Pape Poulsen til TV 2 og tilføjer:

- Jeg er så træt af, at Mette Frederiksen ikke bare kan diskutere sin egen politik, men konsekvent skal tale usandt om vores, fordi hun simpelthen er så desperat for, at hun ikke mister sit sæde.

S står fast

Hos Socialdemokratiet står de mandag ved formand Mette Frederiksens udtalelser fra debatten.

For selvom Søren Pape Poulsen ifølge fungerende politisk ordfører, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, vil tilføre "en slat penge", vil det ikke stå mål med udgiftsbehovet.

Men de konservative siger jo, at de vil spare på administrationen – ikke på den nære velfærd, så hvordan kan du vide dig sikker på det?

- Han lægger op til besparelser for 18 milliarder kroner uden at sige, hvor så meget som én krone skal komme fra. Derfor vil det betyde ringere velfærd og også de facto besparelser, siger Hummelgaard og tilføjer:

- Hvis Søren Pape vil være fri for, at vi anklager ham for det, så må han jo tage de knap 18 milliarder og sige, at dem finder vi konkret på x, y, z, æ. Den umage kan han jo så gøre sig.

Politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti, Mette Abildgaard, har dog tidligere overfor TV 2 peget på blandt andet jobcentre, dosispakket medicin og centrale vaskerier i ældreplejen som områder, hvor der med fordel kan effektiviseres. Vel at mærke uden at sætte konkrete beløb på.

I en Megafon-måling lavet for TV 2 søndag står Det Konservative Folkeparti igen til tilbagegang, mens Socialdemokratiet nu måles højere end ved valget i 2019.