Mette F. vil afskaffe vikarer i sundhedsvæsenet – i hendes regeringstid er antallet eksploderet
Vikarboom rammer ansatte og patienter og er en tikkende bombe under regionernes økonomi. Men uden vikarer braser sygehusene sammen, advarer eksperter.
Sundhedsvæsenets vikarforbrug er steget kraftigt i Mette Frederiksens regeringstid.
Det viser en opgørelse af udgifterne til privat, løst tilknyttet personale på landets sygehuse, som TV 2 har foretaget.
Fra 2019 til 2022 er forbruget vokset med 28 procent og har nu direkte kurs mod en milliard kroner.
Statsministeren har nu – efter tre år ved magten – indledt et opgør med vikarboomet. Under søndagens topmødedebat på TV 2 mellem hende, Søren Pape Poulsen og Jakob Ellemann-Jensen slog hun fast, at hun vil have pengene til vikarer brugt på det faste personale i stedet.
Hun kaldte det "noget mærkeligt noget", at der kan "komme en vikar ind ad døren, der får mere i løn, end dem, der arbejder på afdelingen, og som i øvrigt skal bruge tid på at lære vikarerne op i de arbejdsopgaver, som de nu er for få til at løse".
På kanten af håbløshed
Ifølge både eksperter og fastansatte er det på høje tid, at Mette Frederiksen nu har fået øjnene op for problemet.
- Vi står på kanten af håbløshed i øjeblikket. Det er meget problematisk, lyder det fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.
Det store forbrug af vikarer har en række alvorlige konsekvenser.
Det går hårdt ud over arbejdsmiljøet på sygehusene, skaber usikkerhed for både ansatte og patienter og øger risikoen for fejlbehandling. Og så er det hamrende dyrt, fortæller han.
Dyre vikarer
En vikar koster i gennemsnit 50 procent mere end en fastansat sygeplejerske.
Og hvis ikke der tages drastiske midler i brug, vil udviklingen blot tage til, forudser Per Nikolaj Bukh.
- Jo mere vikarbureauerne bliver brugt, des mere professionelle bliver de, og så vil endnu flere søge den vej, forklarer han og uddyber:
- Jeg er bekymret for, at balancen vipper. Man bliver jo nødt til at stille sig selv spørgsmålet: "Hvad sker der, hvis alle siger op?"
Udgifterne eksploderer
En gennemgang af regionernes udgifter til eksterne vikarer, altså vikarer hyret gennem private vikarbureauer, viser, at udviklingen de seneste år kun er gået en vej.
Hvor der i 2019, da Socialdemokratiet overtog regeringsmagten, blev brugt 675 millioner kroner årligt, blev der sidste år brugt 821 millioner kroner, og de foreløbige tal for i år peger på, at udgifterne når op på omkring 900 millioner kroner.
Går ud over patienterne
En af dem, der dagligt oplever, at antallet af vikarer i det danske sundhedsvæsen er steget markant de seneste år, er sygeplejerske i akutmodtagelsen på Aalborg Universitetshospital Tanja Hammer.
- Der er ikke en eneste vagttype, ikke en eneste dag, hvor vi ikke bruger vikarer, fortæller hun.
Tanja Hammer bruger dagligt en betydelig del af sin arbejdstid på at tage imod nye vikarer, vise dem rundt og forklare dem om arbejdsgangene på akutmodtagelsen. Den tid ville hun hellere bruge på patienterne.
Samtidig oplever hun, at der er større risiko for fejl, når vikarerne udgør så stor en del af det daglige personale, som det er tilfældet på akutmodtagelsen på Aalborg Universitetshospital.
- Vikarerne kender ikke de fysiske rammer og har ikke det samme kompetenceniveau, og så kan der ske fejl. Det går ud over patientsikkerheden, siger hun.
Det er Tanja Hammers øverste leder, sygeplejefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital Lisbeth Lagoni, enig i – og derudover er de mange vikarer også en stor udfordring for Lisbeth Lagoni, når hun forsøger at få budgetterne til at hænge sammen.
- Det betyder jo, at vi overskrider vores budget på nogle af afdelingerne, fordi vi bliver nødt til at købe en dyrere vare. Og det synes jeg jo er en træls måde at bruge vores penge på, siger hun.
Utilfredsheden vokser
Efter flere år med ekstra pres på grund af coronapandemien, lange ventelister, underbemanding og en sygeplejerskestrejke, der endte med et politisk indgreb, har mange ansatte i sundhedssektoren fået nok.
Utilfredshed med løn og arbejdsvilkår på de offentlige sygehuse har fået dem til at prøve lykken med noget helt nyt. Eller at holde fast i deres fag, men at udskifte den offentlige ansættelse med en privat, eksempelvis i et vikarbureau.
Og folk står ikke just i kø for at tage over.
Optaget på sundhedsuddannelserne er på det laveste niveau i ti år, viser tal for sommerens optag på de videregående uddannelser.
Derfor er det altså heller ikke af lyst, men af nød, at regionerne i år ser ud til at bruge op mod 1 milliard kroner på eksterne vikarer. De penge kunne de nemlig få markant mere ud af, hvis de gik til det faste personale på landets hospitaler.
De findes bare ikke.
Vikarstop endte i fiasko
Det ved Mette Frederiksens partifælle Heino Knudsen, der er regionsrådsformand i Region Sjælland, alt om.
Allerede i 2019 forsøgte han at gøre op med regionens brug af eksterne vikarer på plejeområdet.
Umiddelbart var opgøret en succes, da udgifterne til eksterne vikarer året efter faldt med 28 millioner kroner, så Region Sjælland i 2020 brugte 212 millioner kroner på eksterne vikarer mod 240 millioner kroner året før.
Siden er udviklingen dog kun gået en vej.
Sidste år blev der brugt 294 millioner kroner på eksterne vikarer, og i årets første syv måneder i år er der allerede brugt 180 millioner kroner. Hvis udviklingen fortsætter vil de samlede udgifter i år altså løbe op på mere end 300 millioner kroner.
- Vi har jo måttet sande, at vi ikke kan klare os uden de eksterne vikarer. Vores mål er, at vi gerne vil undgå eksterne vikarer på plejeområdet – og det er stadig min ambition. Det har bare ikke været muligt at honorere, siger Heino Knudsen.
Han mener dog ikke, at det er muligt fuldstændig at stoppe med et bruge eksterne vikarer. I hvert fald ikke fra den ene dag til den anden.
- Der er ingen færdig løsning. Så havde vi jo gjort det, siger Heino Knudsen.
Han understreger, at det har været et fokusområde for ham under hele hans periode som regionsrådsformand – og at det er en af de allermest presserende problemstillinger i Region Sjælland.
- Det er en bombe under vores økonomi og under sundhedssystemet, siger han.
Skarp retorik lige før deadline
Mette Frederiksen luftede første gang sine tanker om at sætte en stopper for det store – og stigende – forbrug af vikarer på landets sygehuse på dagen for den første statsministerkandidatdebat 4. september.
Siden har hun gentaget budskabet flere gange. Også i regeringens udspil Danmark kan mere 3, der blev præsenteret 27. september, nævnes ambitionen om et opgør med det store forbrug af eksterne vikarer.
Finansminister Nikolaj Wammen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har også gentaget budskabet og flere gange understreget, at det er nødvendigt "at kigge på lønnen" i det offentlige.
Det står dog ikke klart, præcis hvilke ansatte i sundhedssektoren der kan forvente en højere løncheck.
Rød og blå kritik
Under søndagens triel mellem statsministerkandidaterne lovede Mette Frederiksen, at man senere i valgkampen vil fremlægge de principper, som skal danne rammen for den videre snak om løn- og arbejdsvilkår i sundhedssektoren. Men det, at regeringen ikke er mere tydelig i ord og handling, vækker kritik fra partier i både rød og blå blok.
SF og Enhedslisten presser på for, at der hurtigst muligt kommer penge på bordet til at løfte lønningerne, også selvom dette normalt forhandles decentralt, altså uden indblanding fra Christiansborg.
Venstre vil investere én milliard i at nedbringe ventelisterne, hvor en del af pengene ifølge partiets sundhedsordfører skal bruges på at fastholde personale – for eksempel sygeplejersker.
Partiet ser også gerne, at lønningerne løftes, men her holder man fast i, at det skal aftales mellem parterne, og altså uden direkte indblanding fra Christiansborg.