Danmark har tidligere haft regering over midten – men det var "en total fiasko"
Socialdemokratiet retter blikket mod en regering over midten ved det kommende valg. Men historien er ikke med dem, siger eksperter.
Socialdemokratiet går til valg på en bred regering med partier fra begge sider af det politiske Danmark. Sådan lød den opsigtsvækkende melding fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun udskrev valg onsdag.
Men en regering over midten er et sjældent syn i dansk politik – og har ikke et godt ry. Sådan lyder det fra politisk kommentator Hans Engell.
Det tydeligste eksempel skal findes tilbage i 1978, hvor socialdemokratiske Anker Jørgensen slog sig sammen med Venstres Henning Christoffersen. Førstnævnte blev statsminister, men regeringen kom haltende fra start, lyder det.
- Det var en total fiasko. Regeringen var stort set kollapset fra begyndelsen, siger Hans Engell.
I en krisetid
Der var især to ting i 1970'ernes Danmark, der banede vejen for den utraditionelle SV-regering: krisetider og et forandret politisk landskab. Det fortæller Thorsten Borring Olesen, der er professor og historiker ved Aarhus Universitet.
- Det politiske system havde fået en alvorlig tur gennem tørretumbleren, siger han.
Efter jordskredsvalget i 1973 var antallet af partier i Folketinget blevet fordoblet fra fem til ti, og særligt én person skabte røre.
Mogens Glistrup havde med Fremskridtspartiet gjort sit indtog i dansk politik og var blevet en hovedpine for de traditionelle partier.
- Venstre og Socialdemokratiet havde svært ved at samarbejde med ham, siger Thorsten Borring Olesen.
De politiske uroligheder betød blandt andet, at der i løbet af 1970’erne cirka var et folketingsvalg hvert andet år.
Samtidig herskede der en generel uro i Danmark, hvor oliekrisen havde fat i landet, inflationen var høj, og arbejdsløsheden var det samme.
Og det tvang ifølge historikeren Anker Jørgensen og Henning Christoffersen til at kigge mod hinanden.
Svært ved at finde takten
Resultatet blev en regering over midten. 14 ministre fra Socialdemokratiet og 7 fra Venstre blev det til. Men det nye samarbejde var præget af uenigheder og mistillid, fortæller Hans Engell.
Det kom blandt andet til udtryk i de såkaldte skyggeministerier, hvor regeringspartierne havde skyggeministre eller kontrolministre i hinandens ministerier for at holde øje med, hvad der foregik.
- Stemningen var ikke god, og forskellene blev hurtigt tydelige, da den konkrete politik skulle lægges fast, siger den politiske kommentator.
Partierne, som normalt marcherede på hver sin side af de politiske fløje, havde svært ved at finde takten sammen. De var vant til at være "fjender", lyder det fra Thorsten Borring Olesen.
- Det var venstre partifløj mod den borgerlige. Arbejderne over for bønderne. Den modstilling blev tydelig, siger han.
Efter knap 14 måneder blev regeringen opløst, da de to regeringspartier ikke kunne nå til enighed om punkterne i regeringsgrundlaget. Efter folketingsvalget fortsatte Anker Jørgensen som statsminister – denne gang i en mere traditionel socialdemokratisk mindretalsregering.
Men ifølge historikeren levede SV-regeringen ikke forgæves.
- Der havde været så meget snak om, hvorvidt det kunne være redningen. Man var nødt til at prøve det af, siger han.
Lars Løkke lufter bred regering
Det er ikke første gang i nyere tid, at tanken om en regering over midten bliver luftet. Kort før folketingsvalget i 2019 åbnede Lars Løkke Rasmussen op for at danne en ny regering med Socialdemokratiet.
Dengang understregede Mette Frederiksen, at en sådan regering "ikke kunne komme på tale".
Men i juni i år begyndte tanken om en regering over midten at vokse på den nuværende statsminister. Og nu er det altså med øjnene rettet mod netop det, at Socialdemokratiet går til valg.
Tidligere eksempler
Der er dog også et nyere eksempel på en regering over midten. I 1993 måtte den konservative statsminister Poul Schlüter gå af i kølvandet på Tamilsagen, og det banede vejen for et alternativt samarbejde.
Socialdemokratiet, det borgerlige midterparti Centrum Demokraterne, Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti dannede regeringen med Poul Nyrup Rasmussen i spidsen.
- Det var egentlig godt set af Nyrup. Han sørgede for, at de borgerlige ikke kom til magten, siger Hans Engell, der også var justitsminister i Schlüters regering.
Og selvom regeringen ifølge den politiske kommentator egentlig kom godt fra start, blev uenighederne endnu en gang for store. Efter valget i 1994 trådte Kristeligt Folkeparti ud af regeringen, og to år senere fulgte centrumdemokraterne efter.
- Den faldt til jorden lidt efter lidt. Men det var ikke så dramatisk. Man beklagede, at man ikke kunne enes, men skiltes på fin fod, siger den politiske kommentator.
Hvad med i dag?
Nu foreslår Mette Frederiksen så at prøve igen – og vælgerne er ikke afvisende. I en Megafon-måling fra juni svarer 40 procent, at de foretrækker en regering, der består af både røde og blå partier.
Men spørger man den politiske kommentator, har han ikke tiltro til en regeringen over midten efter valget 1. november. Ifølge ham har vælgerne "en misforstået opfattelse af", at en bred regering vil kunne løse udfordringerne i samfundet.
- Men virkeligheden er en anden. Når der har været regeringer over midten, har det været en total fiasko, siger han.
Både Venstre og Det Konservative Folkeparti har da også afvist at danne regering med Socialdemokratiet efter det kommende valg.
