Sådan kan du følge valget på TV 2
Du kan følge med i Folketingsvalget på TV 2, TV 2 NEWS, TV 2 PLAY og TV2.DK.
Tirsdag 1. november er der Folketingsvalg i Danmark.
Her er et overblik over nogle af de store begivenheder i valgkampen.
Partilederdebat
Onsdag 5. oktober klokken 20 sender TV 2 partilederdebat sammen med DR. TV 2 følger op med endnu en partilederdebat på valgets sidste aften. Det er mandag 31. oktober.
TV 2 NEWS bliver valgkanal og dækker valget fra hele landet og med studie på Christiansborg.
På hovedkanalen TV 2 vil man blandt andet kunne følge de store partilederdebatter, ligesom de almindelige nyhedsudsendelser har stort fokus på valget og bliver udvidet i samarbejde med de otte TV 2 Regioner.
Partilederne Live
TV 2 sender ’Partilederne Live’, hvor værter fra TV 2 Nyhederne i samarbejde med værter fra ’Go’ Aften Live’ i løbet af valgkampen går tæt på hver af de 14 partiledere og deres politik.
Der er premiere på formatet torsdag 6. oktober klokken 18:25. Herefter sendes det på følgende datoer: 10/10, 11/10, 12/12, 14/10, 17/10, 18/10, 19/10, 20/10, 24/10, 25/10, 26/10 og 28/10.
Valgtræf
To dage i løbet af valgkampen inviterer TV 2 til lokale valgtræf i Odense 9. oktober og Aalborg 27. oktober i samarbejde med TV 2/Fyn og TV2 Nord. Her vil borgere kunne komme forbi og opleve liveudgaver af en lang række velkendte TV 2-programmer.
TV 2 ECHO laver valgdækning skræddersyet til unge på forskellige sociale medier og have blikket rettet mod de emner, der fylder mest hos de unge. TV 2 arrangerer også valgdebat i Esbjerg 13. oktober med et stort fokus på unge i samarbejde med TV SYD.
På TV2.DK vil man kunne klikke sig gennem den velkendte kandidattest eller bruge opslagsværket ”Det mener partierne” til at blive klogere på kandidater og partier.
Du kan se hele sendeplanen her.
Følg valget på TV 2 PLAY