Priserne stiger

Politikernes vinterpakke kan betyde tab af fire milliarder i statskassen

Ifølge økonomer er det langt fra sikkert, at alle vil kunne betale lånet tilbage. Ordningen giver dog alligevel god mening, lyder det.

Fremover vil trængte danskere og virksomheder kunne udskyde deres betaling af elregninger i helt op til fire år.

Men de såkaldte indefrysningsordninger vil højst sandsynligt efterlade et gabende hul i statskassen.

Det fremgår af aftaleteksten for politikernes vinterhjælp, som et bredt politisk flertal præsenterede fredag morgen. Her fremgår det, at staten forventer og budgetterer et tab på over 4. milliarder kroner som følge af ordningen.

Svært at vurdere prisen

Muligheden for at udskyde regningerne finansieres nemlig gennem statsfinansierede lån og skal derfor betales tilbage til staten i løbet af de fire år.

Men ifølge cheføkonom for Danske Bank, Las Olsen, er det dog langt fra sikkert, at alle pengene vil finde vej til statskassen igen.

- Det er svært for regeringen at vurdere, hvor mange der vil tage lånet, og hvor mange penge der vil blive lånt. Men det er tæt på ti procent af hele udlånet, og det er selvfølgelig ret mange penge, siger han.

Staten vil helt sikkert tabe penge på det

Michael Svarer, nationaløkonom ved Aarhus Universitet

I aftaleteksten fremgår det, at staten over perioden finansierer cirka 2,1 milliard kroner til afdækning af tab for ordningen rettet mod husholdninger. Derudover fremgår det også, at der forventes et tab på cirka 2,2 milliarder kroner på ordningen rettet mod virksomheder. Det bliver i alt over 4. milliarder kroner.

Las Olsen vurderer, at fire milliarder er et "meget højt tal", men mener heller ikke, at det er urealistisk, at beløbet kan blive endnu højere.

- Det er en aftale, man har lavet, velvidende at det er meget, meget uklart, hvad beløbet ender med at blive, siger han.

Staten vil "helt sikkert" tabe penge

Også nationaløkonom ved Aarhus Universitet, Michael Svarer, påpeger, at statens tab kan være svært at fastsætte på forhånd. En ting er dog sikkert, siger økonomen:

- Staten vil helt sikkert tabe penge på det, for der er altid virksomheder, der går konkurs eller husholdninger, der ikke betaler deres gæld, siger han.

Beløbet afhænger dog af, hvor mange der vil benytte sig af ordningen, og hvordan krisen generelt udvikler sig. Men hvis energipriserne fortsætter med at stige, er det ikke sikkert, at folk har bedre råd til at betale lånet i fremtiden, siger han.

- Der vil nok være en tendens til, at dem, der vil benytte sig af ordningen, vil være virksomheder eller husholdninger, der kan have sværest ved at betale gælden tilbage, siger han.

Han mener dog, at man kan drage paralleler til hjælpepakkerne til virksomhederne under coronakrisen. Her var erfaringen, at det var en relativ lille del, der ikke kunne betale pengene tilbage.

Ifølge Michael Svarer, giver ordningen god mening, fordi virksomhederne stadig har et incitament til at spare på energien, og det samtidig ikke pumper flere penge ud i samfundet, der kan puste yderligere til inflationen.

- Der er selvfølgelig en omkostning, og staten risikerer at tabe nogle penge, men det gode er, at vi forhåbentligt får folk igennem vinteren, siger han.

Skal tænke sig godt om

Forbrugerøkonom og chefanalytiker hos Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen peger på, at man som forbruger skal være indforstået med, at der ikke er tale om en check, men et lån, der skal tilbagebetales. Hvor banker normalt laver kreditvurderinger af folk, der gerne vil låne, er det ikke tilfældet her.

For dem, der ikke har så mange penge nu og her, kan det sagtens være en god løsning

Forbrugerøkonom hos Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen

- Normalt er der nogle andre, der forholder sig til, hvad chancen er for, at du kan betale de her penge tilbage. Nu er det dig selv, så det handler om at tænke sig om i forhold til, om det giver mening på lang sigt, siger hun.

Hun har ikke noget bud på, hvor mange danskere der vil benytte sig af ordningen. Men hun forventer, at det nok vil være de danskere, der er dårligst stillet økonomisk, og for dem vil det være en fordel, at regningerne ikke falder på samme tid.

- For dem, der ikke har så mange penge nu og her, kan det sagtens være en god løsning, siger forbrugerøkonomen.