Priserne stiger

Politikerne trodser advarsler og “banker" afgift i bund – kan føre til højere priser, siger professor

Selvom aftalen om vinterhjælp sender penge ud i samfundet, forventer politikerne ikke, at det vil øge inflationen.

Advarslen var ikke til at tage fejl af.

Hvis Christiansborgs partier – i et forsøg på at afbøde effekterne af energikrisen på de danske husholdningsbudgetter – valgte at sænke afgifter og sende penge i borgernes favn, så vil det forværre problemerne.

- En nedsættelse af elektricitetsafgifter i den helt aktuelle situation vil næppe være hensigtsmæssigt, fordi det ikke begrænser tilskyndelsen til at forbruge, sagde nationalbankdirektør Lars Rohde på et pressemøde onsdag.

Men på trods af Nationalbankens advarsel er det netop, hvad et bredt flertal af Folketingets partier fredag har valgt at gøre.

Man risikerer, at lempelsen øger forbruget med prisstigninger til følge. At man så at sige forværrer det problem, man gerne vil løse

Michael Svarer, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidl. overvismand

Den danske elafgift sænkes fra nytår til EU's minimumssats, så afgiften i første halvår af 2023 er på bare 0,8 øre per kilowatt-time mod knap 70 øre i dag.

Eller som finansminister Nicolai Wammen (S) formulerede det på et pressemøde fredag formiddag:

- Vi banker altså afgiften helt ned.

"Tæt på nul"

Af andre finanspolitiske lempelser kunne det politiske flertal bag aftalen også præsentere en midlertidig stigning i børnechecken på 660 kroner foruden en såkaldt indefrysningsordning, der tillader virksomheder og husstande at udskyde betaling af elregningerne.

Alene rundbarberingen af elafgiften forventes at koste statskassen 3,5 milliarder kroner.

I aftaleteksten lyder vurderingen fra Finansministeriet, at aftalens virkning på inflationen – der i øjeblikket ligger på svimlende 9,9 procent – er "tæt på nul".

For mens politikerne lemper for at række en hjælpende hånd, strammer man andre steder.

Økonomiprofessor og tidligere overvismand Michael Svarer deler ministeriets vurdering. Aftalen kan sagtens anses for at være "inflationsneutral", som han siger.

- Men ser man isoleret på lempelserne, især sænkningen af elafgiften, så er det ikke sikkert, at det rent faktisk hjælper de danskere, der kæmper med høje priser her og nu, understreger han over for TV 2.

For finder man den makroøkonomiske lærebog frem, så tilsiger den, at hvis man sænker afgiften, så risikerer man at øge efterspørgslen – og øget efterspørgsel fører til prisstigninger.

- Helt teoretisk risikerer man, at lempelsen øger forbruget med prisstigninger til følge. At man så at sige forværrer det problem, man gerne vil løse, siger Michael Svarer.

Dårlig timing

Den tidligere overvismand påpeger, at han og mange andre økonomer i årevis har argumenteret for, at elafgiften burde fjernes, da det i praksis er "en skat på grøn strøm".

- Så det er sådan set rigtig fint, at man gør det. Timingen er bare lidt off.

På formiddagens pressemøde understregede partiformænd på stribe, at man ikke frygter negative priseffekter af aftalen.

- Den er netop fuldt finansieret. Der går altså ikke gaveregn i den, understregede Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og fik opbakning fra SF's Pia Olsen Dyhr.

- Vi målretter hjælpen til de, der har mest brug for den. Jeg tror ikke, at danskerne oplever det her som en gaveregn, lød skudsmålet.

Foruden den socialdemokratiske mindretalsregering står Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne bag dagens hjælpepakke.

Udskudte regninger

I et opfølgende interview med TV 2 understreger Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, at aftalepartierne i hans optik ikke "går kontra" på hverken den økonomiske lærebog eller Nationalbankens advarsler.

- Det har været en enormt svær øvelse at lande aftalen et sted, hvor den ikke påvirker priserne. Det nemmeste ville være at åbne statskassen og pumpe penge ud, men vi har fuldt finansieret det her krone for krone. Samlet set tilføres den samlede økonomi ikke flere penge, siger han.

For selvom lempelserne ganske rigtigt stjæler overskrifterne, så trækker aftalen penge ud af økonomien via blandt andet besparelser i centraladministrationen, udskydelse af en række infrastrukturprojekter og fremrykkelse af indtægter fra pensionsordninger, påpeger Engelbrecht.

Samtidig fjerner afgiftslempelsen i hans optik ikke incitamentet til at spare på energien – for "den billigste strøm er stadig den, du ikke bruger", siger finansordføreren.

- Det vigtigste element i pakken er fortsat, at vi tillader husstande og virksomheder at udskyde regningen. Priserne kan stadig risikere at stige, og der er vi klare i mælet om, at lempelserne kan blive ædt af stigninger, siger Benny Engelbrecht.

Aftalen om vinterhjælp forventes hastebehandlet i Folketinget i næste uge. De fleste lempelser træder først i kraft ved årsskiftet.