Politik

Huslejeloft er vedtaget: - Det er en kæmpesejr, siger minister

Mens regeringen jubler, er ikke alle lige begejstrede. EjendomDanmark advarer om, at de kommer til at forfølge spørgsmålet om ekspropriation.

Torsdag formiddag har Folketinget vedtaget en hastelov, der sætter et loft over de meget omtalte inflationsdrevne huslejestigninger.

De næste to år må private udlejere derfor som udgangspunkt ikke hæve lejen med mere end 4 procent årligt.

Bag lovgivningen står et snævert flertal udgjort af regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten. Loftet forventes at kunne få betydning for omkring 160.000 lejeboliger.

- Det er en kæmpesejr for danske lejere, at det er lykkes at lave et huslejeloft, der sikrer folk, som risikerer at gå fra hus og hjem som en konsekvens af Putins krig mod Ukraine, siger indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) til TV 2.

Kan gå uden om loftet

Huslejeloftet gælder både eksisterende og fremtidige lejekontrakter og vil også gælde for de lejere, der allerede har fået sat huslejen op de seneste måneder.

Dog vil disse lejeres husleje først blive sat ned tre måneder efter, at loven træder i kraft.

Der er også indlagt en ventil, så udlejere, der kan dokumentere, at de har haft driftsudgifter højere end 4 procent, kan hæve lejen mere end loftet.

Hasteloven blev torsdag vedtaget med et snævert flertal uden om de borgerlige partier, som har været meget skeptiske over forslaget.

Nogle af dem lufter endda tanken om, at rulle loven tilbage, såfremt de får magten efter næste valg.

- Hvis vi får muligheden for det, så vil vi, siger boligordfører for de konservative, Gitte Willumsen til Børsen.

Også Venstre er åbne for det forslag. Dog under forudsætning af, at der vil blive lavet en anden og bedre løsning for at hjælpe de hårdest trængte lejere.

Men det er ikke kun de borgerlige partier, der kritiserer lovforslaget.

- Urimeligt forceret proces

Også EjendomDanmark, der repræsenterer en lang række private udlejere, er utilfredse med den nye hastelov.

- Vi er rigtig kede af, at forslaget er blevet vedtaget. Vi mener, at processen har været urimeligt forceret, at det er for administrativt besværligt, og at man burde have overvejet, om der var andre og bedre løsninger, siger administrerende direktør for EjendomDanmark, Peter Stenholm, til TV 2.

Brancheorganisationen peger blandt andet på, at lovforslaget blev sendt i høring med en frist på 66 timer fra fredag til mandag.

Et af de store stridspunkter i forhandlingerne har været, hvorvidt det foreslående huslejeloft vil udgøre såkaldt ekspropriation.

Kort fortalt er ekspropriation, når offentlige myndigheder overtager privat ejendom. Ejendom skal forstås bredt og kan være alt fra huse til et krav om penge, som det er i dette tilfælde.

Hvis udlejerne mener, at der er tale om ekspropriation, kan de lægge sag an mod staten for at få erstatning, og det kan blive dyrt.

Kan koste staten milliarder

Regeringen er dog ikke bekymrede for, at den nye lov potentielt kan sende en milliardregning til statskassen.

- Justitsministeriets konklusion har været ganske klar. Der er ikke generelle problemer med ekspropriation. Vi læner os op ad justitsministeriet, og derfor er jeg helt tryg ved spørgsmålet om ekspropriation, siger Christian Rabjerg Madsen.

Men EjendomDanmark er ikke overbevist. De har fået udarbejdet et juridisk notat af en juraprofessor, der konkluderer, at det ikke kan udelukkes, at der kan være tale om ekspropriation.

- Vi kommer til at forfølge spørgsmålet om ekspropriation nærmere. Hvordan vi gør det, ved vi ikke endnu, men en af mulighederne er at få det prøvet ved en domstol, siger Peter Stenholm.

EjendomDanmark vil hverken ”afvise eller bekræfte”, om det betyder, at de vil lægge sag an mod staten.

- Skal man ud af det spor, er det relativt omkostningsfuldt, og vi er nødt til at finde ud af, hvad der er den rigtige vej at gå, siger EjendomDanmark til TV 2.