"Meget speciel" generalforsamling i FN er i gang - emnet er Rusland, men Putin har meldt afbud
Ved åbningen af FN's generalforsamling lancerer Danmark samtidig sit kandidatur til en plads i Sikkerhedsrådet.
Mandag rejste statsminister Mette Frederiksen (S) til New York, hvor hun frem til onsdag skal deltage ved åbningen af FN's generalforsamling.
Sidst, de alle var samlet ansigt til ansigt, var i september 2019. Dengang var generalforsamlingens hovedtema klima og bæredygtig udvikling.
Tre år og nogle virtuelle generalforsamlinger senere er det et noget andet verdensbillede, de fremmødte statsoverhoveder skal drøfte.
Siden 2019 har coronapandemien hærget verden, Rusland har invaderet Ukraine, og spændingerne mellem Kina og Vesten på grund af Taiwan har nået nye højder.
Derfor bliver det også en "meget speciel" generalforsamling ifølge Mette Frederiksen.
- Det er den første rigtige generalforsamling efter pandemien og i en tid, hvor vi alle oplever konsekvenserne af krigen i Ukraine. Det er på den baggrund, at vi mødes i dag, siger Mette Frederiksen til TV 2.
Hverken Putin eller Xi Jinping deltager
Det er altså FN's første generalforsamling siden Ruslands invasion af Ukraine. Og det er netop det altoverskyggende emne på ugens møde, hvor en global fødevarekrise forsaget af krigen også vil fylde i programmet.
Den russiske præsident, Vladimir Putin, har selv meldt afbud til årets generalforsamling og sender i stedet sin udenrigsminister, Sergej Lavrov. Det oplyste Kreml i starten af august. Også Kinas præsident, Xi Jinping, sender sin udenrigsminister Wang Yi.
Både Rusland og Kina hører ellers blandt FN's Sikkerhedsråds fem permanente medlemmer, som alle har vetoret, når det kommer til rådets beslutninger. Sikkerhedsrådet er et af de vigtigste organer inden for FN og har én primær opgave – at sikre international fred og sikkerhed.
Afbuddene har dog ikke stoppet Putin og Xi Jinping i at mødes med hinanden. I sidste uge mødtes de to statsoverhoveder i forlængelse af et møde i organisationen Shanghai Cooperation Organization (SCO).
Mødet blev skarpt overvåget af Vesten, som frygter, at samarbejdet skal udvikle sig til en direkte trussel for NATO. Det fortalte TV 2s Asien-korrespondent, Christina Boutrup.
- Det er ikke, hvad man i USA og EU vil kalde det gode selskab, vurderede Christina Boutrup.
De internationale spilleregler skal følges
Netop visse landes vetoret i FN's sikkerhedsråd er en af FN's "største begrænsninger", fortæller Mette Frederiksen og nævner selv Rusland som eksempel.
- FN vil altid have en begrænsning, fordi det indeholder lande, med hvem vi ikke deler værdier, og i øvrigt med hvem vi ikke deler sikkerhedspolitiske interesserer, siger hun.
Hun tilføjer, at NATO derfor er Danmarks vigtigste alliance, når det kommer til sikkerhedspolitik.
FN har dog andre fordele, understreger statsministeren. Nemlig, at det er her, at hele verden mødes, hvilket indebærer, at Norden "bliver mindet om dets forpligtelser" i forhold til de udfordringer, der er i resten af verden.
FN står jo for konfliktnedtrapning og fredsbevarelse. Nu har et af dets medlemmer valgt at gå i krig. Er det ikke et problem for FN?
- Jo, det er det. Men man kan jo sige det sådan, at FN aldrig er stærkere end summen af verdens lande. Og vi er i en tid nu med autokratiske tendenser, hvor nogle få, men store og vigtige lande ønsker at definere egne spilleregler. Verdenssamfundet kan kun fungere, hvis der er en respekt for fælles spilleregler, og dem forbryder Rusland sig mod hver eneste dag lige nu.
Håber på en plads i sikkerhedsrådet
Ved åbningen af FN's generalforsamling lancerer Danmark samtidig sit kandidatur til en plads i Sikkerhedsrådet i perioden 2025-2026. Det har siden 2021 officielt været Danmarks mål at få en plads.
Ifølge Mette Frederiksen har krigen i Ukraine kun gjort det endnu mere tydeligt, at Danmark bør være medlem af rådet.
- Verden er blevet mere urolig, og vi har krig på det europæiske kontinent. Derfor er det nødvendigt, at vi engagerer os for at skabe mere tryghed og sikkerhed både hjemme og ude i verden.
Hun fortæller, at Danmark "trods vores begrænsede geografiske størrelse" spiller en stor rolle internationalt, især på klimaområdet og i forhold til varetagelsen af menneskers grundlæggende rettigheder.
Derudover nævner Mette Frederiksen, at Danmarks traditioner for at kunne samarbejde bredt og involvere hele samfundet i beslutningerne giver gode evner til at hjælpe med både at forebygge konflikter og løse nogle nuværende.
Der er jo andre, større lande med mere indflydelse. Hvorfor skal vi bruge tid og penge på at engagere os i sikkerhedsrådet?
- Når jeg synes, at vi skal engagere os i FN, er det, fordi verden er blevet så lille i dag, at ingen kan vende den ryggen. Når noget går galt et sted, har det direkte konsekvenser for danskerne. Der er krig i Ukraine, men hvor mange havde egentlig regnet med, at det ville sætte sig i smørprisen?
Det kan FN vel ikke løse?
- FN kan ikke løse noget alene, men jo mere vi insisterer på at have stærke globale spilleregler, jo sværere bliver det for de få, der ønsker at ødelægge tingene.