Løkke vil gøre det sværere at stige i løn for særlig gruppe: Forstå Moderaternes skattereform
Forslaget vil gøre det dyrere for virksomheder at give lønforhøjelser til medarbejdere, der i forvejen er højtlønnede.
Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, vil afskaffe topskatten og i stedet indføre en såkaldt ”top-topskat” for de 5 procent rigeste.
Det er bare et af tiltagene fra partiets nye forslag til en topskattereform, som mandag blev præsenteret på et pressemøde.
Et skatteforslag, der af eksperter er blevet kaldt ”uigennemskueligt” og ”kompliceret”.
- Jeg har aldrig set noget lignende. Jeg vil tro, at 100 danskere ud af cirka 6 millioner er i stand til at forstå det her, sagde Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den borgerlig-liberale tænketank Cepos, til Berlingske.
Selv kalder Løkke forslaget ”superenkelt”.
Hvis du er blandt de danskere, der ikke finder forslaget superenkelt, er der hjælp at hente her.
TV 2 har kontaktet skatteekspert Henning Boye Hansen, chefkonsulent hos BDO Danmark, der har hjulpet os med at gennemgå forslaget i et forsøg på at gøre det så forståeligt og enkelt som muligt.
Topskatten fjernes
Først og fremmest ønsker Moderaterne at fjerne topskatten helt. Den ”hæmmer vækst og virkelyst”, fremgår det af partiets økonomiske politik.
Men hvis topskatten fjernes, vil der løbe færre penge ind i statskassen.
Det vil Moderaterne finansiere på to forskellige måder: Via det, partiet kalder en ”top-topskat” for de 5 procent rigeste danskere, og en indførsel af en ”arbejdsgiverbetalt lønsumsafgift”.
Hold tungen lige i munden. Vi starter med at gennemgå forslaget om en ”top-topskat”.
Top-topskat for de rigeste
Moderaternes såkaldte ”top-topskat” indebærer, at personfradraget afskaffes for de rigeste 5 procent af danskerne.
Personfradraget udgør et årligt beløb, som den enkelte medarbejder er undtaget at betale skat fra. Beløbet er forskelligt fra år til år, men i 2022 ligger det på 46.600 kroner.
Lars Løkkes forslag vil dermed medføre, at de 5 procent rigeste danskere ikke slipper for at betale skat af de 46.600 kroner.
Derfor vil de – ifølge Moderaternes beregninger – miste en indkomst på 17.433 kroner om året.
Et beløb, der ikke vil kunne mærkes blandt de 5 procent rigeste, mener Henning Boye Hansen.
- Hvis man tjener fem millioner, er det her et fuldstændigt ligegyldigt beløb. De her 5 procent står til en stor gevinst (på grund af fjernelsen af topskat, red.). At de mister personfradraget, gør kun gevinsten en lille smule mindre, siger han.
Om man ligger blandt de rigeste 5 procent af danskerne afgøres af ens ”livstidsindkomst” – det vil sige et menneskes samlede indkomst fra alle slags kilder (eksempelvis formuer og aktiegevinster).
Her mener Henning Boye Hansen, at der er malet med ”en meget bred pensel”.
- Jeg kan ikke helt se, hvordan det skal udtænkes, når man omsætter til lovgivning, siger han.
Så langt, så godt.
Hvis det lykkes at omsætte forslaget om top-topskat til reel lovgivning, er det ikke nok til alene at finansiere en afskaffelse af topskatten.
Derfor vil Moderaterne også indføre en arbejdsgiverbetalt lønsumsafgift.
Sværere at lønforhandle
Det betyder, at landets virksomheder skal betale en afgift på 3,2 procent på alle medarbejderlønninger over 352.000 kroner om året, hvilket svarer til medianlønnen i Danmark.
Det vil formentligt gøre det noget sværere for danskere, der nærmer sig grænsen på 352.000 kroner at forhandle deres løn op, da det i princippet vil medføre ekstra udgifter til arbejdsgiveren.
Men det er meningen, lød det fra Lars Løkke Rasmussen på mandagens pressemøde.
- Det er en tilsigtet effekt, at det vil være lettere for folk med små indkomster at få lønforhøjelse end folk med høje indkomster. Det er præcis det, der er formålet, understregede han.
Forslaget flytter skattebyrden fra lønmodtageren over på arbejdsgiveren, forklarer Henning Boye Hansen.
- Arbejdsgiverne kan reagere ved enten at give lavere lønstigninger eller ved at hæve deres priser. Men at det bliver en udgift for virksomhederne, det er klart, siger han.
Omvendt lægges der en negativ lønsumsafgift på årlige lønninger under 191.000 kroner. Derved får virksomheder en skatterabat, hvis de ansætter medarbejdere i lavtlønnede jobs eller på deltid.
Andre tiltag
Udover topskattereformen inkluderer Moderaternes økonomiske politik blandt andet en sænkning af selskabsskatten til 15 procent, en reform af SU-systemet således, at det bliver mere lånebaseret, og en sænkelse af aktieindkomstskatten.
Ifølge beregningerne fra Kraka skal Moderaternes samlede økonomiske plan give et overskud på to milliarder kroner. Heri indgår besparelser på 3 milliarder kroner på jobcentrene, 12 milliarder kroner fra erhvervsstøtten og 3,5 milliarder på SU-systemet.