EL vil "omfordele fra inflations-baroner", men økonomer advarer
Enhedslisten vil dele penge ud til millioner af danskere, og virksomheder skal betale. En økonom er begejstret for forlaget, mens andre er kritiske.
Enhedslisten kræver øjeblikkelige forhandlinger om en inflations-hjælpepakke.
Fødevare- og energipriser er på himmelflugt, og nu foreslår partiet i et nyt udspil, at cirka to millioner danskere skal have op imod 10.000 kroner som en engangsskattelettelse. Skattelettelsen skal udbetales i løbet af i år og næste år.
Pengene skal komme fra virksomheder med overnormal profit, som partiet kalder "inflations-baroner".
- I Enhedslisten vil vi beskytte befolkningen imod de stigende priser ved at bede de selskaber, der spinder guld på inflationen, om at betale en del af deres overnormale overskud i skat. Det er kun fair, lyder det fra Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen.
Men økonomer og virksomheder advarer om, at de negative konsekvenser ved denne finansiering kan være store.
Både tænketanken Kraka og Dansk Industri påpeger, at det vil skabe usikkerhed om reguleringsvilkår i Danmark på den lange bane. Noget, der kan påvirke virksomheders lyst til at investere i Danmark, hvorved samfundet som helhed kan miste velstand.
Desuden kan det være sværere end som så at finde frem til de virksomheder, der har en ekstra fortjeneste på grund af inflationen, påpeger økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Philipp Schröder.
Historiske overskud
Enhedslisten ønsker både at give skattelettelsen på op imod 10.000 kroner til millioner af trængte danskere, og derudover vil partiet hjælpe børnefamilier ved at løfte den supplerende grønne check med op til 3000 kroner per barn for børnefamilier i 2023.
Pengene skal konkret komme fra en såkaldt engangsskat på 15 procent, som virksomheder i 2022 skal betale af deres overnormale profit.
Alle milliardselskaber med ekstraordinære profitter omfattes – også dem uden for energibranchen, påpeger Enhedslisten. Partiet anslår provenuet til at være på mindst 30 milliarder kroner.
- Vi skal huske, at de penge, som vi betaler mere på vores elregning eller nede i supermarkedet, ikke forsvinder ud i den blå luft. De forsvinder tværtimod ned i lommerne på for eksempel energi- og fragtselskaber, der lige nu høster ekstreme og historiske overskud, siger Mai Villadsen og tilføjer:
- Det er et politisk ansvar at omfordele fra det, man kan kalde inflations-baronerne, og til dem, der rammes særligt hårdt af inflationen.
Mai Villadsen afviser, at det kan puste til inflationen, at give folk flere penge mellem hænderne.
- Vi tager pengene fra nogle andre. Derfor er der økonomisk ikke noget problem med vores udspil, og det vil dæmpe inflationen, fordi vi tager mere, end vi giver, siger hun.
Ulrik Beck, der er cheføkonom ved Kraka, mener, at pengene helt klart vil kunne hjælpe i trængte husholdninger. Men han påpeger samtidig, at der er flere udfordringer ved Enhedslistens engangsbeskatning.
Tre udfordringer ved finansieringen
Første udfordring er, at tiltaget kan påvirke virksomheders investeringsbeslutninger. Virksomheder vil være mindre tilbøjelige til at placere arbejdspladser i Danmark eller spytte penge i en dansk virksomhed, hvis der skabes usikkerhed om fremtidige reguleringsvilkår.
- Partiet kalder det en éngangsbeskatning. Men spørgsmålet er, om man som virksomhed virkelig kan tro på det. Hvis det først sker én gang, vil man så tro på, at det virkelig ikke sker igen? spørger Ulrik Beck retorisk.
Dansk Industri peger på samme problem.
- Vi er stærkt kritiske over for forslaget. Det er gift for virksomheders investeringsmiljø, hvis der breder sig en opfattelse af, at man ikke kan stole på skattevilkårene i Danmark, siger Sune Hein Bertelsen, der er Dansk Industris fagleder for skattejura.
Han tilføjer, at en ekstra skat på virksomheders overskud også vil gøre det sværere for virksomhederne at investere i en grøn omstilling.
De rette virksomheder
Den anden udfordring er ifølge Kraka, at det kan være svært at definere overnormal profit.
Nogle virksomheder kan eksempelvis hæve priserne, fordi de forventer stigende omkostninger, og derfor kan de i en periode have en højere profit, forklarer Ulrik Beck. Andre virksomheder investerer i nye maskiner og har måske ikke noget stort overskud.
Økonomiprofessor Philipp Schröder mener ligeledes, at det bliver svært at identificere, hvilke virksomheder der har en ekstra fortjeneste på grund af inflationen.
- Virksomheders indtjening står ikke stille. Indtjeningen afhænger både af, om en virksomhed er dygtig, om den er heldig, og om den udnytter inflationen. Man ønsker at ramme den sidste gruppe, men hvordan skelner man den fra de andre? spørger han.
Tredje udfordring er ifølge Kraka, at EU allerede arbejder på en beskatning af virksomheders overnormale profit.
- Jeg har til gode at se, hvordan Enhedslistens pakke kan spille sammen med det, bemærker Ulrik Beck.
Pincetten frem for skovlen
Økonomiprofessor Philipp Schröder kan godt se det rimelige i hensigten med Enhedslistens forslag. Men omkostningerne ved at implementere forslaget er store, lyder det opsummerende.
Han mener, at det skattemæssige indgreb bliver for upræcist.
- Du skal bruge pincetten og ikke skovlen her, siger han med henvisning til, at der kun skal hjælp til de borgere, der virkelig er i knibe på grund af inflationen.
Han frygter, at store tiltag helt generelt kan forvride inflationens prisjusteringer. Prisjusteringer, der påvirker både forbrugs- og produktionsmønstret på en hensigtsmæssig måde, så inflationen i sidste ende dæmpes.
- I øjeblikket gør prisstigningerne for eksempel, at folk kører langsommere på vejene for at spare på benzinen. Det er måske meget godt, pointerer han.
Bruges der mindre benzin, falder efterspørgslen, og dermed mindskes en flaskehals på det område. Og netop flaskehalse er foruden krigen i Ukraine med til at skubbe inflationen i vejret, påpeger økonomen.
Et godt forslag
Omvendt forholder Mogens Ove Madsen sig. Han er økonom og lektor ved det samfundsvidenskabelige fakultet ved Aalborg Universitet.
- Det er et ret godt forslag med den krisesituation, vi har. Det er ikke noget, der vil gøre ondt på virksomhederne. Det er absolut et brugbart forslag for dem, der ikke har så høje indkomster, siger han til TV 2.
Han ser ingen problemer med at implementere forslaget.
Artiklen er opdateret efter publicering. Citatet fra Mogens Ove Madsen er således tilføjet efter udgivelse 20. september 2022.