Kig godt på disse tre grafer – de kan blive afgørende for valget
ANALYSE: Et af de afgørende slagsmål for politikerne i de kommende uger bliver at definere, hvad valgkampen egentlig skal handle om.
Kogt ned til en enkelt sætning lyder valgkampe uhyre enkle:
Politikere fortæller hvad de vil, og vælgerne stemmer på den, de er mest enig med.
Men i virkelighedens verden er den proces, der kommer til at udspille sig i Danmark de kommende uger (eller måneder) selvfølgelig langt mere kompleks. Ja, det handler om politiske uenigheder – men også om strategi og positioneringer.
Lige nu, før valget overhovedet er udskrevet, handler en af de vigtigste kampe for partierne om at definere, hvad valgkampen egentlig handler om.
Hvilken overskrift der egentlig skal sættes på folketingsvalget anno 2022.
Dem, der får held til at definere, hvad valget handler om, kan nemlig meget vel ende med også at vinde det.
Hvordan det hænger sammen, kan de følgende tre grafer være med til at forklare.
Papes plan og S-glæde
Da det Konservative Folkepartis formand og statsministerkandidat, Søren Pape Poulsen, for nylig fremlagde den store økonomiske plan, som partiet vil gå til valg på, var der tydelig glæde at spore i den socialdemokratiske partitop.
Ikke fordi Socialdemokratiet er enige med indholdet i planen. Tværtimod.
Men fordi den giver Mette Frederiksen og partifællerne mulighed for at føre lige præcis dén valgkamp, de allerhelst vil føre – og som de føler sig overbeviste om, at de kan vinde.
En valgkamp med hovedbudskabet "velfærd eller skattelettelser?".
De konservatives plan går blandt andet på at fjerne topskatten, sænke selskabsskatten, afskaffe Arne-pensionen og gennemføre markante besparelser og effektiviseringer i den offentlige sektor.
Selv argumenterer de konservative for, at det ikke vil gå ud over kvaliteten i velfærden – men at effektiviseringerne blandt andet kan findes ved at skære ned på bureaukrati og administration.
Socialdemokraterne bruger derimod masser af kampagnekræfter på at argumentere for, at det vil ramme velfærden hårdt.
Og hvis det budskab trænger igennem til danskerne. Hvis "velfærd eller skattelettelser"-skismaet er øverst på vælgernes dagsorden, når de står i stemmeboksen. Så tyder meget på, at det er en stor fordel for rød blok. Sådan har det nemlig været i årtier, vidner denne graf fra forskningsprojektet Det danske valgprojekt om.
Stillet over for valget mellem skattelettelser eller forbedret velfærd, foretrækker størstedelen af danskerne typisk det sidste.
Styr på økonomien
I valgforskningen opereres der med et begreb, der hedder “issue ownership”. Kort fortalt dækker det over, at partier eller blokke kan “eje” bestemte politiske emner.
Hvis de emner, man "ejer", ligger øverst på vælgernes dagsorden, vinder man ofte valget.
Og mens rød blok "ejer" velfærd, har de borgerlige partier typisk en fordel, når økonomi er i fokus. Og det er i høj grad tilfældet lige nu.
Inflationen er på det højeste niveau i årtier. Boligpriserne er begyndt at falde. Danskernes forbrugertillid er styrtdykket. Danmarks – og danske vælgeres – økonomi går en usikker tid i møde.
Socialdemokraterne gør alt, hvad de kan for at overbevise vælgerne om, at de er garanten for en økonomisk ansvarlig kurs i denne tid.
Men faktum er, at igennem de seneste årtier har vælgerne typisk vurderet, at borgerlige regeringer er bedst til at løse landets økonomiske problemer. Og derfor er det som udgangspunkt i de borgerlige partiers interesse at kæmpe for at få dette emne til at fylde så meget som muligt.
Se blot denne graf.
Hvor mange har besluttet sig?
Tilbage står spørgsmålet, hvor meget der egentlig kan flyttes i en valgkamp.
Betyder det noget, hvilke emner der fylder i debatten?
Har vælgerne allerede gjort deres stilling op – eller er det vitterligt muligt for politikerne at rykke noget i en valgkamp?
Her er tendensen meget klar: Danskerne beslutter sig senere og senere for, hvad de vil stemme.
86 procent – altså næsten ni ud af ti – vidste, hvor krydset skulle sættes, inden valget i 1971 blev udskrevet, viser tal fra Det danske valgprojekt.
Ved det seneste valg i 2019 var tallene helt anderledes. Her besluttede mere end halvdelen sig først for, hvad de ville stemme i løbet af valgkampen. Og en meget stor del først i valgkampens allersidste dage.
Med masser af nye partier, nye alliancer og et politisk landskab i opbrud taler meget for, at tendensen fortsætter denne gang.
Mange vælgere har altså ikke besluttet sig. Og derfor er kampen om dagsordenen – kampen om hvad valget egentlig handler om – vigtig.
Det er den kamp, partierne udkæmper i øjeblikket.