Politik

Regeringen foreslår forsøg med særlige vagter i bybilledet

Tryghedsvagterne skal ifølge ministeren supplere politiets arbejde, men kan ikke sanktionere med eksempelvis bøder eller tilbageholdelse.

Alle kommuner skal i en periode på tre år have mulighed for at indsætte såkaldte tryghedsvagter i bybilledet. Sådan lyder et nyt forslag fra regeringen.

Tryghedsvagterne skal med regeringens ord "udøve vagtvirksomhed" og dermed kunne anmode personer om at stoppe "forstyrrende adfærd".

De har ikke knipler og håndjern, men de kan sige til folk: "Slap lige lidt af"

Justitsminister Mattias Tesfaye (S)

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) nævner selv sommeraftener i de københavnske parker som eksempel:

- Der er masser af unge, der har boomboxes. Det er jo godt, at der er fest, men vi har også hørt fra nogle af naboerne, at festen også skal stoppe på et tidspunkt, og at der bliver spillet meget, meget højt, siger han til TV 2.

I en sådan situation skal tryghedsvagterne ifølge ministeren bede folk dæmpe sig.

- De har ikke knipler og håndjern, men de kan sige til folk: "Slap lige lidt af, fald lige lidt ned".

Udskudt et år

Lovforslaget udspringer af den seneste flerårsaftale for politiets og anklagemyndighedens økonomi.

En aftale, som regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige står bag.

Partierne blev her enige om etableringen af en forsøgsordning, men ikke hvordan den konkret skulle se ud.

Derfor præsenterede justitsministeren i foråret 2021 forligskredsen for et bud på rammerne for en forsøgsordning, som forligskredsen siden har forhandlet om med henblik på at opnå fælles enighed.

Det lykkedes ikke, og ministeren var derfor nødt til at udskyde lovforslaget om forsøgsordningen til folketingssamlingen 2022-2023.

Perspektiv

Flere føler sig trygge

Arkivfoto.

Justitsministeriets seneste tryghedsundersøgelse viser, at flere end tidligere føler sig trygge i deres eget nabolag.

Det gælder 88 procent, mens 21 procent af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de er utrygge, når de færdes på stationer, ved stoppesteder og på stier. Tal fra samme ministerium viser samtidig, at antallet af ofre for vold er faldet fra 1,6 procent i 2011 til 1,1 procent i 2021.

Under et pressemøde i august lød det imidlertid fra statsminister Mette Frederiksen (S), at der er et "kæmpe mørketal" på området. Det vidste hun, fordi hun har talt med "rigtig mange" mennesker. Hun ønskede dog ikke at komme ind på, hvor mange der reelt er tale om. 

K: - Folk er fløjtende ligeglade

At forslaget om en konkret udmøntning nu fremsættes, er dog ikke ensbetydende med, at kompromiset er nået.

Tværtimod mener Det Konservative Folkeparti slet ikke, at regeringens model vil løse de mest presserende problemer med indbrud i villakvarterer og støj i nattetimerne, siger partiets retsordfører, Britt Bager. Derfor afviser de allerede nu at stemme for forslaget:

- Vi får ingenting med det her lovforslag, som man ikke allerede kan gøre i dag, siger hun.

Britt Bager har under forhandlingerne blandt andet presset på for, at tryghedsvagterne skulle gives beføjelse til at udskrive bøder, hvis der for eksempel spilles musik i et område, hvor det tydeligt er markeret, at det ikke er tilladt.

- Jeg tror ikke, der sker noget som helst, hvis der står en mand i uniform, som ikke har nogen som helst beføjelser. Det vil folk, der er småberusede og spiller musik, være fløjtende ligeglade med.

Skal supplere politiets arbejde

Justitsminister Mattias Tesfaye er modsat den konservative kollega overbevist om, at uniformerede tryghedsvagter vil kunne tage mange problemer i opløbet. Herunder måske også konflikter, som ellers ville have udviklet sig til politiopgaver.

Blandt andet derfor er han imod det konservative ønske om, at vagterne skal have videre beføjelser.

- Det er vigtigt, at vi har politiet til at foretage anholdelser, tilbageholde, lægge i håndjern og udskrive bøder til folk. Det er politiets arbejde, og det er der ikke andre, der skal lave. Men vi ved jo også, at uniformerede voksne, der har øjne og ører og går ædru rundt, det er klart, at det er tryghedsskabende, siger Tesfaye.

Hvorfor så ikke bruge midlerne på investeringer i politiet i stedet?

- Vi har faktisk aldrig haft så mange politibetjente, som vi har nu. Tryghedsvagterne kommer til at supplere deres arbejde, siger Tesfaye og tilføjer:

- Danmark er ikke et utrygt samfund. Man kan godt bevæge sig trygt rundt i Danmark. Men der er områder af det danske samfund – nogle udsatte boligområder for eksempel – hvor det vil gavne trygheden, hvis der går to mand eller en kvinde i en skjorte forbi stille roligt og ædru.

Splittede danskere

I en Megafon-måling lavet for TV 2 i efteråret 2021 svarede 31 procent af de adspurgte, at de ville føle sig mere trygge, hvis deres kommune ”indførte sit eget vagtværn, der kunne holde ro og orden ved at patruljere udvalgte steder”. 40 procent svarede, at de ikke ville føle sig mere trygge, hvis tiltaget blev indført.

Også fra politisk side har modellen for forsøgsordningen været længe ventet. Herunder blandt andet af Sophie Hæstorp (S), som i dag er overborgmester i København.

Hun efterlyste i forbindelse med Megafon-målingen en model, hvor tryghedsvagter fik beføjelse til at udstede bøder. Til gengæld ønskede hun ikke, at vagterne skulle "have hunde eller minde om politi".

Af lovforslaget fremgår det imidlertid, at der kan gives særlig tilladelse til at anvende hunde, mens bødeblokke altså ikke bliver en del af uniformeringen.

Regeringen lægger op til, at den treårige forsøgsordning skal løbe fra 1. juni 2023. Først når det har været i offentlig høring, vil det kunne sendes til afstemning i Folketingssalen.