Politik

Før havde S-borgmestre forbehold - nu jubler de over model for private vagtværn

I Aarhus kunne borgmesteren først slet ikke se behovet, mens overborgmesteren i København ønskede model, hvor vagterne kunne sanktionere med bøder.

Meldingen fra Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) var klar, da han i 2021 blev spurgt til muligheden for at ansætte såkaldte "tryghedsvagter" i kommunen.

Han kunne ikke se, at det "skulle dække et behov, som ikke allerede i dag kan dækkes af private vagtværn", sagde han til Politiken.

Men nu, hvor partifællerne på Christiansborg har lagt et konkret lovforslag frem om en forsøgsperiode på tre år, har piben fået en anden lyd.

- Det er en god idé og noget, som vi er nysgerrige på at tage del i, siger Jacob Bundsgaard mandag til TV 2 og tilføjer:

- Vi vil meget gerne prøve kræfter med det her.

Blot første skridt

Med lovforslaget lægger regeringen op til, at alle kommuner i en prøveperiode på tre år skal have mulighed for at indsætte såkaldte tryghedsvagter i bybilledet.

Vagterne skal med regeringens ord "udøve vagtvirksomhed" og dermed kunne anmode personer om at stoppe "forstyrrende adfærd". Men de må altså hverken udskrive bøder eller tilbageholde personer.

En anden S-borgmester, som i dag udtaler sig særdeles positivt om lovforslaget, er den københavnske overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen.

I en skriftlig kommentar til TV 2 skriver hun, at hun er "rigtig glad for, at regeringen har lyttet". Det er til trods for, at hun i efteråret efterlyste en model, hvor vagterne fik beføjelse til at udstede bøder. Det samme gjorde den daværende overborgmester Lars Weiss (S), som udtalte, at ordningen kun gav "rigtig mening", hvis udstedelse af bøder indgik.

Samtidig sagde Sophie Hæstorp Andersen dengang, at hun ikke ønskede, at vagterne skulle have hunde.

Men i lovforslaget, der fremsættes af partifællen justitsminister Mattias Tesfaye (S), er det lige modsat. Her fremgår det ikke alene, at der ikke kan udskrives bøder, men også at vagterne kan få særlig tilladelse til at anvende hunde.

Over for TV 2 afviser Sophie Hæstorp Andersen, at hun har ændret holdning til, hvad vagtværnet bør have beføjelser til. Hun hæfter sig ved, at der med lovforslaget her tages "første skridt":

- Nu skal vagterne ud og virke, og så må vi evaluere, om vagterne også skal have mulighed for at udskrive bøder på sigt.

Perspektiv

Flere føler sig trygge

Arkivfoto.

Justitsministeriets seneste tryghedsundersøgelse viser, at flere end tidligere føler sig trygge i deres eget nabolag.

Det gælder 88 procent, mens 21 procent af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de er utrygge, når de færdes på stationer, ved stoppesteder og på stier. Tal fra samme ministerium viser samtidig, at antallet af ofre for vold er faldet fra 1,6 procent i 2011 til 1,1 procent i 2021.

Under et pressemøde i august lød det imidlertid fra statsminister Mette Frederiksen (S), at der er et "kæmpe mørketal" på området. Det vidste hun, fordi hun har talt med "rigtig mange" mennesker. Hun ønskede dog ikke at komme ind på, hvor mange der reelt er tale om. 

Uenig forligskreds

Det nye lovforslag udspringer af den seneste flerårsaftale for politiets og anklagemyndighedens økonomi. En aftale, som regeringen indgik sammen med Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige.

Partierne blev under forhandlingerne enige om etableringen af en forsøgsordning, men de blev ikke enige om, hvordan den konkret skulle se ud.

Trods længere forhandling siden er det endnu ikke lykkes.

Det Konservative Folkeparti oplyser til TV 2, at de ikke kommer til at stemme for forslaget. Blandt andet med den begrundelse, at vagterne ikke har nogen effekt, hvis ikke de får mulighed for at sanktionere med bøder.

Den treårige forsøgsordning skal ifølge forslaget løbe fra 1. juni 2023. Først når det har været i offentlig høring, vil det kunne sendes til afstemning i Folketingssalen.