Politik

Flertal enige om hastebehandling af aftale om loft for huslejestigninger

Hastebehandlingen er kun mulig, fordi blandt andre Dansk Folkeparti og Venstre, der ikke er med i aftalen, har accepteret den.

Den fornødne opbakning til at hastebehandle lovforslaget om et loft over huslejestigninger på fire procent årligt er nu blevet fundet.

Det fortæller indenrigs- og boligminister, Christian Rabjerg Madsen (S), til TV 2.

- Vi ved, at rigtig mange af de 160.000 lejemål, som ellers uden en aftale så ind i nogle huslejestigninger, der kunne sende dem fra hus og hjem, bliver reguleret fra 1. januar. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi kan hastebehandle aftalen, så det kan træde i kraft nu, siger han.

Regeringen har derfor anmodet Folketingets Udvalg for Forretningsorden om, at lovforslaget kan blive hastebehandlet og fremsat den 15. september.

Hvis forslaget behandles og træder i kraft i september, vil det kunne få virkning med det samme for alle de lejere, som efterfølgende får meddelt en stigning i huslejen. Eksempelvis vil en varsling om huslejestigning 1. oktober ikke kunne gå over loftet på 4 procent.

Hastebehandling kun mulig på grund af DF og Venstre

Aftalen om et huslejeloft blev indgået i slutningen af august. Bag den står regeringen, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF.

En hastelovgivning kræver dispensation fra tidsfrister i Folketingets forretningsorden og forudsætter derfor et flertal på tre fjerdedele af stemmerne i Folketinget.

Hastebehandlingen er derfor kun mulig, fordi blandt andre Dansk Folkeparti og Venstre, der ikke er med i aftalen, har accepteret en hastebehandling.

- Jeg glæder mig over, at det er lykkedes at få den fornødne opbakning til en hastebehandling. Det haster med at skabe tryghed for landets lejere, der ellers risikerer huslejestigninger på op mod 9 procent, siger Christian Rabjerg Madsen og tilføjer:

- Jeg er derfor også komplet uforstående overfor, at de konservative modsætter sig at sikre tryghed for landets lejere.

Her henviser han til, at de konservative sammen med Liberal Alliance og Nye Borgerlige er imod hastebehandlingen.

Ikke alle lejere omfattet

Af aftalen fremgår det, at private udlejere, som anvender nettoprisindeksering, ikke må lade huslejen stige mere end 4 procent de kommende to år.

Der er tale om et indgreb, som gælder både eksisterende lejekontrakter og fremtidige lejekontrakter. Det vil også gælde de huslejer, der er sat meget op i løbet af de seneste måneder. Deres huslejer vil blive sat ned typisk tre måneder (svarende til lejers opsigelsesvarsel) efter indgrebet træder i kraft.

Fakta: Ny aftale om loft for huslejestigninger

  • Huslejeloft på fire procent årligt.

Huslejeloftet på fire procent skal være med til at skabe ro for landets lejere i en tid med høj inflation. Loftet kommer til at gælde de næste to år.

Det kommer til at gælde for både eksisterende lejekontrakter og fremtidige lejekontrakter, og så vil det også gælde for dem, hvis leje i den seneste tid er blevet sat op.

  • Skal træde i kraft 1. januar 2023

Aftalen omhandler både eksisterende lejekontrakter og fremtidige lejekontrakter.

Den gælder også huslejer, der er sat op i løbet af de seneste måneder. De vil blive sat ned, typisk tre måneder efter at indgrebet træder i kraft, hvilket svarer til lejers opsigelsesvarsel.

  • Huslejen kan hæves med mere end fire procent.

Hvis en udlejer kan dokumentere, at vedkommende har haft højere driftsudgifter sammenlignet med året før, vil det være muligt at hæve huslejen med mere end fire procent.

Det vil kræver, at en fire procents forhøjelse af lejen ikke dækker de højere udgifter.

  • 160.000 lejere står til at blive omfattet af aftalen.

Meget store huslejestigningerne står til at ramme op mod 160.000 lejere. Det vurderer Indenrigs- og Boligministeriet.

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet.

Det er ikke alle lejere, der bliver omfattet af hasteloven. Men ifølge Christian Rabjerg Madsen er der hjælp til dem, der bliver hårdest ramt.

- Der er lejere i det almene, som har lejekontrakter, som er reguleret helt anderledes. Men det er den her gruppe, der står til at blive hårdest ramt af Putins krig. Derfor er det dem, vi hjælper, sagde han, da aftalen landede.

Venstre kalder aftale en ny varmecheck

Da forslaget blev præsenteret i midten af august, henviste regeringen til, at danske lejere skal beskyttes mod voldsomme inflationsdrevne huslejestigninger. Ifølge lejeloven har udlejere ellers ret til at lade huslejen følge inflationen, og inflationen er i øjeblikket den højeste i 39 år.

Flere har derfor stillet kritiske spørgsmål til, hvordan udlejerne stilles med den nye hastelov, og om der kan være tale om ekspropriation – når offentlige myndigheder overtager privat ejendom – hvis staten går ind og sætter den eksisterende regulering ud af kraft.

Også oppositionens største parti har kritiseret aftalen. Hos Venstre – der ikke er med i aftalen, men heller ikke imod hastebehandlingen – er der frygt for, at regningen for det nye huslejeloft ender hos skatteyderne.

Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, har tidligere sammenlignet aftalen med den famøse varmecheck, og han forventer at se et lignende rod i denne sammenhæng.

Konkret har han nævnt spørgsmålet om ekspropriation. Hvis der er tale om ekspropriation, kan staten blive pålagt at betale erstatning, og det forudser Venstre bliver tilfældet.

- Der vil være et hav af sager fra udlejere, som potentielt vil påberåbe sig erstatning. Det kommer hele Danmark til at betale for, har Troels Lund Poulsen tidligere sagt til TV 2.

Denne kritik afviser Christian Rabjerg Madsen og understreger, at juraen er på plads.