Politik

Regeringens udspil vækker stor bekymring

De 550 millioner kroner, som regeringen har afsat til psykiatrien, vækker kritik fra både Lægeforeningen, Livslinien og landsforeningen Sind.

Af denne artikel fremgik det tidligere, at regeringen i det nye finanslovsforslag ikke ville videreføre bevillingen til at holde Livslinien åben om natten. Det er ikke korrekt. Bevillingen til Livslinien skal først genforhandles af reserven fra finansloven i 2024. Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, oplyser til TV 2, at regeringen vil gå ind til disse forhandlinger med et krav om, at bevillingen til Livslinien fortsætter. Dermed er der stadig mulighed for, at Livslinien fortsætter efter 2024.

Regeringen har afsat 550 millioner kroner til psykiatrien i sit forslag til finansloven for 2023.

Men det er ikke nok, mener Lægeforeningen, som har udsendt en pressemeddelelse, i forbindelse med at finansminister Nicolai Wammen (S) onsdag præsenterede forslaget.

Det er nemlig ikke tilstrækkeligt, at pengene ikke er øremærket til psykiatrien, men i stedet til forhandling, lyder det.

- Psykiatrien er nødlidende og har været det i så mange år, at i denne situation bør størstedelen af midlerne i forhandlingsreserven prioriteres til psykiatrien, siger formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke.

- Når den længe ventede tiårsplan for psykiatri forhåbentlig lander, skal den kunne få ordentlig luft under vingerne fra dag ét. Så jeg vil opfordre regeringen og Folketinget til at sætte de nødvendige midler af. Nu skal det være psykiatriens tur, tilføjer hun.

Hvad kan befolkningen forvente?

De 550 millioner kroner, som er afsat til forhandling om psykiatrien, er ikke en del af forhandlingerne om en tiårsplan, uddybede Nicolai Wammen under onsdagens pressemøde.

- Det, man forhandler hos sundhedsministeren, er en tiårsplan for psykiatrien, så det er vigtigt at se det her som et skridt på vejen og ikke hele svaret på problemet, sagde finansministeren.

I Lægeforeningen opfordrer formand Camilla Rathcke politikerne til at melde klart ud om, hvad befolkningen fremover kan forvente, at sundhedsvæsenet leverer.

- Vi vil insistere på, at politikerne ærligt forventningsafstemmer med befolkningen, og vi kommer til at være meget konkrete i forhold til at afkræve politikerne svar på, hvordan de vil håndtere den svære, men nødvendige prioritering, der skal sikre, at de knappe ressourcer bliver brugt bedst, siger Lægeforeningens formand.

Bekymring for, hvad pengene konkret skal bruges til

Også i Sind, landsforeningen for psykisk sundhed, vækker forslaget til finansloven flere spørgsmål end svar.

- Det er dejligt, at de har afsat nogle penge. Men bekymringen er, at vi ikke ved, hvad der konkret skal bruges penge på. Så spørgsmålet er, hvor mange penge der i det hele taget skal bruges. Og om det så er nok, og om de penge, der er afsat, er nok, siger formand Mia Kristina Hansen til TV 2.

Konkret afsættes der til sundhedsvæsenet en reserve på cirka 0,6 milliarder kroner i 2023 og cirka 1 milliard kroner årligt i 2024-2026 til nye prioriteringer, der skal aftales med partierne bag den kommende finanslovsaftale.

Regeringen foreslår, at pengene bruges på en styrkelse af sundhedsområdet, herunder psykiatrien og til ældre.

Der er afsat så lidt til 2023 af hensyn til den aktuelle økonomiske situation, hvor der ifølge finansminister Nicolai Wammen er behov for opstramning af finanspolitikken.