Ambitiøs energiplan på vej – hvis det her lykkes, skal Putin til at tænke kreativt, siger analytiker
EU-landene vil i fællesskab forpligte sig til at bygge op mod 1700 nye havvindmøller, som skal kunne levere strøm til cirka 30 millioner husstande.
Østersølandene vil forpligte sig til at syvdoble mængden af strøm fra havvind i Østersøen frem mod 2030.
Sådan lyder overskriften på det energitopmøde, som Danmark i dag er vært for.
Topmødet vil komme til at foregå på Marienborg, hvor repræsentanter fra Tyskland, Polen, Sverige, Finland, de baltiske lande samt EU-Kommissionen er inviteret.
Landene vil i fællesskab forpligte sig til at bygge op mod 1700 nye havvindmøller, som skal kunne levere strøm til cirka 30 millioner husstande.
Det svageste punkt
Der er tale om en meget ambitiøs aftale, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen tirsdag morgen til TV 2.
For en række lande, som er med i aftalen, har slet ikke havvind i dag.
- Der er en meget determineret indstilling i alle Østersø-lande i forhold til at blive fri af russisk gas. Putin bruger gassen som et våben, og alle lande ved, at der er et stort behov for alternative energikilder, og havvind har et stort potentiale, siger ministeren.
Ifølge Dan Jørgensen er teknologien efterhånden så udviklet, at havvind nu er konkurrencedygtigt og har økonomien i orden. Samtidig erkender han dog, at der er tale om meget store investeringer.
- Jo mere vi kan samarbejde på tværs af grænser, desto bedre. Vi skal væk fra den tid, hvor lande så på energipolitik som noget, der kun kom dem selv ved, og se, hvordan vi kan samarbejde landene imellem. Så vi deler strømmen, udgifterne og gevinsterne, lyder det fra Dan Jørgensen.
Hvad er det svageste punkt i aftalen?
- Det her er helt nødvendigt, fordi vi på sigt skal være fri fra Putins gas. Men det er også klart, at en havvindmøllepark bygger man ikke fra den ene dag til den anden. Det her er ikke det, der løser udfordringerne i forhold til den kommende vinter, siger Dan Jørgensen.
Han forsikrer, at Danmark derfor også vil samarbejde med landene om andre tiltag.
Eksempelvis hvordan Polen kan sikres gas fra Norge via Baltic Pipe-gasledningen, som går via Danmark.
Polen er langt bagud
Selvom EU-landene umiddelbart er enige om retningen, er der stadig knaster i forhandlingerne.
Det fortæller chefanalytiker i Tænketanken Europa Anders Overvad til TV 2.
Hvem er det, der skal bidrage mest? Og hvem skal betale for at opføre alt det her?
For det er ikke alle de europæiske lande, der er lige langt. Eksempelvis har Polen sagt, at der er tale om et meget langsigtet perspektiv i forhold til at opnå uafhængighed fra Rusland, hvorfor landet også vil tale om de kortsigtede virkemidler.
- Det skyldes også, at Polen er så langt bagud i den grønne omstilling, at de ikke har råd til at lave de meget massive omstillinger, det vil kræve for at komme ud af kul og gas, siger Anders Overvad.
Mandag indkaldte det tjekkiske formandskab til forhandlinger i næste uge om, hvad EU skal gøre ved energipriserne her og nu.
EU var også ambitiøs på den grønne omstilling inden krigen i Ukraine, påpeger Anders Overvad.
- Vi kan ikke bare blive ved med at fokusere på kortsigtede tiltag. Så kommer vi aldrig ud af afhængigheden. På den lange bane er det her bydende nødvendigt og et virkeligt godt initiativ, siger han.
EU's lakmusprøve
Der er dog fortsat én ubekendt. For vi er endnu ikke et sted, hvor der er garanti for, at der er gas nok til vinteren, ifølge chefanalytikeren.
- Står vi i en situation, hvor EU-landene aktivt skal til at dele energien og rationere den, så bliver det lakmusprøven for deres samhørighed. Men politikere i alle lande er klar over det. De gør faktisk meget for at fjerne effekterne for normale mennesker, siger Anders Overvad.
Eksempelvis nævner han energisparekampagner, opfyldning af gaslagre og senest den reform af elmarkedet, som bliver præsenteret i dag.
Ifølge chefanalytikeren er der tale om en massiv udbygning af vedvarende energi, som vil kunne mærkes positivt på det europæiske elmarked.
- Hvis det lykkes at realisere de planer, som bliver lanceret i dag, skal Putin til at tænke kreativt, i forhold til hvem han skal sælge sin naturgas til fremadrettet, siger Anders Overvad.