DF's pensionsforslag skudt ned efter fem timer

Radikale Venstre mener ikke alene, at Dansk Folkepartis idé er dårlig, men også useriøs.

Knap fem timer efter, at DF-formand Morten Messerschmidt foreslog et loft for pensionsalderen på 70 år, er idéen skudt ned.

Hverken Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti eller Radikale Venstre bakker op.

Det fortæller de til TV 2.

- Hvis vi skal føre en ansvarlig økonomisk politik, er vi nødt til et godt stykke tid ud i fremtiden at lade pensionsalderen stige, i takt med at vi bliver ældre, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Og fra Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, lyder det:

- Stigende pensionsalder er fundamentet for vores samlede velfærd i Danmark og vores gode økonomi. Derfor støtter vi ikke at fastfryse den.

Trussel betyder ingenting

I Morten Messerschmidt forslag lå samtidig en trussel om, at DF vil opsige velfærdsforliget fra 2006, hvis ikke der er politisk opbakning til et loft på 70 år.

I velfærdsforliget ligger der, at pensionsalderen hvert femte år bliver forhøjet, i takt med at danskerne lever længere. Dog skal den stigende pensionsalder vedtages af Folketinget – næste gang i 2025.

Og det vil DF ikke være med til, lød det fra Morten Messerschmidt.

- For mig handler det om, hvad det er for et arbejdsmarked og et samfund, vi gerne vil have, og der mener DF, at ingen danskere skal tvinges til at arbejde, efter at de er fyldt 70 år, sagde han tidligere til TV 2.

I praksis betyder det dog ingenting, hvis DF opsiger forliget, fordi de resterende forligspartier, R, V, K og S, nu slår fast, at de har i sinde at bevare aftalen. Dermed er der fortsat 90 mandater bag.

Hvad er velfærdsforliget?

Det såkaldte velfærdsforlig er en aftale fra 2006 indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. 

Aftalen indeholdt en række reformer af de danske velfærdsydelser, blandt andet at efterløns- og pensionsalderen kom til at stige i takt med befolkningens levealder. 

Ifølge forliget skal forligspartierne hvert femte år stemme om og bekræfte, at pensionsalderen skal stige. Næste gang er i 2025, hvor pensionsalderen vil stige til over 70 år, medmindre der stemmes imod. 

En dyr omgang

Radikale Venstre mener ikke alene, at Dansk Folkepartis idé er dårlig, men også useriøs.

- Når man fremsætter sådan et forslag, skylder man at fortælle danskerne, hvordan man så i stedet vil finansiere vores velfærd, siger partiets beskæftigelsesordfører, Samira Nawa, til TV 2.

Da TV 2 talte med Morten Messerschmidt tidligere mandag, kunne han ikke pege på nogen konkret finansiering, men nævnte blandt andet, at det skal gøres mere attraktivt for seniorer at blive på arbejdsmarkedet.

Det er bestemt ikke gratis at lægge et loft på pensionsalderen på 70 år.

I maj 2022 udkom Kommissionen om tidlig tilbagetrækning og nedslidning med sine anbefalinger til fremtidens pensionssystem. Her fremgår det, at det vil forværre de offentlige finanser med cirka 45 milliarder kroner årligt, hvis man fastfryser pensionsalderen på 70 år i 2040, i forhold til hvis man fortsætter den nuværende stigningstakst.

Hellere målrettede ordninger

Både Socialdemokratiet, Venstre og Radikale Venstre understreger over for TV 2, at de gerne diskuterer det nuværende pensionssystem.

- Vi ser ikke, at pensionsalderen skal stige i al evighed, det vil vi gerne diskutere, men fundamentet skal være til stede, og det skal være økonomisk holdbart, siger Hans Andersen (V).

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard mener, at det klogeste, Danmark kan gøre, er at sikre, at de nedslidte kan trække sig tilbage, fremfor at sænke pensionsalderen for alle.

- Vi har gode løsninger med førtidspension, seniorpension og tidlig tilbagetrækning. De muligheder skal også være der i fremtiden, siger han.