Venstre revser ny boligaftale: - Det er varmecheck 2.0

I oppositionens største parti er der frygt for, at regningen for det nye huslejeloft ender hos skatteyderne. Ministeren afviser blankt.

Når den nye aftale om et loft over huslejestigninger træder i kraft, kommer vi til at se problemer i stil med dem, der har været med varmechecken.

Det forudser Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, efter at regeringen og dens støttepartier fredag eftermiddag har indgået en aftale, der skal bremse nogle af de højeste huslejestigninger.

- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det her kommer til at ligne problemerne med varmechecken. Det er i bund og grund en varmecheck 2.0, siger Troels Lund Poulsen, hvis parti står uden for aftalen.

Forudser stort rod

Udbetalingen af varmechecken har mødt stor kritik.

Det er kommet frem, at borgere, der ellers er berettiget til at få checken, ikke har modtaget den. Og der har også været en række historier om borgere, der uberettiget har fået checken uden krav om at betale den tilbage.

Med den nye boligaftale indføres et loft, så private udlejere, som anvender nettoprisindeksering, ikke må lade huslejen stige mere end 4 procent de kommende to år. Det kan ifølge indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen hjælpe op mod 160.000 lejere.

Der er ikke tale om udbetaling af en check, men når Troels Lund Poulsen alligevel sammenligner den nye aftale med varmechecken, skyldes det det rod, han tror, der venter.

Konkret nævner han spørgsmålet om ekspropriation.

Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen har i et folketingssvar fra juni skrevet, at det kan have ”ekspropriativ karakter”, hvis politikerne går ind og begrænser, hvor meget huslejen må stige.

Hvis der er tale om ekspropriation, kan staten blive pålagt at betale erstatning, og det forudser Venstre bliver tilfældet.

- Der vil være et hav af sager fra udlejere, som potentielt vil påberåbe sig erstatning. Det kommer hele Danmark til at betale for, siger Venstres finansordfører.

Minister afviser kritikken

Christian Rabjerg Madsen afviser imidlertid blankt, at skatteyderne ender med regningen.

Han siger, at jurister har vurderet den konkrete model, og ifølge ministeren er der ikke noget at frygte.

- Når vi vedtager det her med ansvarlige partier og laver et loft over huslejen, så får vi selvfølgelig undersøgt i Justitsministeriet, om der er generelle udfordringer med ekspropriation, og det er der ikke, siger Christian Rabjerg Madsen, der dog ikke vil garantere, at der ikke kan komme enkelte sager.

Havde hellere set en anden model

Et andet af Troels Lund Poulsens kritikpunkter går på, at Venstre hellere havde set, at der blev givet hjælp gennem det eksisterende boligstøttesystem frem for at lave en ny ordning.

Men det ville have været en ”dårlig løsning”, mener Christian Rabjerg Madsen.

Han siger, at gruppen af lejere, der risikerer at blive ramt af høje huslejestigninger, er meget større end gruppen med boligstøtte.

- Det vil være over 60 procent af de mennesker, som kan risikere meget voldsomme huslejestigninger, som ikke vil blive hjulpet, siger Christian Rabjerg Madsen.

Han nævner også, at det i en tid med høj inflation ikke er klogt at poste flere penge ud i samfundet via højere boligstøtte, fordi det kan få inflationen til at stige endnu mere.

Derfor er det bedre at lade udlejerne betale for, at lejere kan slippe billigere, mener han.

- Det er en langt mere effektiv og ansvarlig løsning at lave et loft, siger ministeren.

Regeringen går efter at få lovgivningen hastebehandlet, så huslejeloftet kan gælde for alle i målgruppen fra 1. januar. Christian Rabjerg Madsen vil dog ikke garantere, at den nye lovgivning kan nå at blive vedtaget inden det kommende folketingsvalg.