Minister forventer få fejl med varmecheck – men rapport fra hans egen styrelse tegner et andet billede
I 2017 konstaterede Energistyrelsen fejl i op mod hver femte oplysning om varmekilder i BBR-registeret, som er brugt til udbetaling af varmechecken.
Det såkaldte BBR-register er smækfyldt med fejl.
Det konstaterede en rapport fra Energistyrelsen allerede i 2017, kan TV 2 nu fortælle.
Rapporten viste dengang, at der var fejl i 20 procent af BBR-registreringerne om varmekilder.
For boligejere, som i BBR angav at have naturgas til opvarmning – og dermed i dag ville være berettiget til en varmecheck – var det 17 procent, som i virkeligheden havde en anden varmekilde.
Selvom tallene er fem år gamle, giver de ifølge Bent Ole Gram Mortensen, professor i offentlig ret på Syddansk Universitet, en god indikation på fejlraten i registret – også i dag.
- Der er ikke sket så meget med BBR de seneste fem år, så vi må regne med, at det cirka er det samme som i dag. Når man har sådan nogle tal liggende, er det mildest talt beskæmmende, at det ikke er kommet Folketinget til kendskab, siger han til TV 2.
Selvom fejlprocenten ikke direkte kan overføres til udbetalingen af varmechecken, frygter professoren på baggrund af tallene fra 2017, at "ganske mange penge" kan være blevet fejludbetalt – potentielt et trecifret millionbeløb.
- Nu har de her tal ligget i en styrelse, så hvorfor er de ikke kommet frem, før man skulle træffe en beslutning? Det forstår jeg ikke helt, siger Bent Ole Gram Mortensen.
Ville gerne have kendt fejltal
Partierne bag aftalen om varmechecken har forklaret, at de på forhånd var advaret om risikoen for fejl, men at de efterfølgende er blevet overrasket over omfanget.
Men som TV 2 tidligere har kunnet fortælle, spurgte partierne heller ikke ind til det under forhandlingerne.
Da klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) i denne uge gik med til at undersøge omfanget, var hans forventning, at der næppe vil være tale om mange fejl.
- Udgangspunktet var, at den rådgivning, vi havde fået, gik på, at det her var et lille problem, og at det var noget, der drejede sig om et absolut fåtal. Det er sådan set stadig det, der er meldingen, sagde ministeren.
Men tallene i rapporten fra 2017 tegner et andet billede, lyder det nu fra et af partierne bag aftalen, Radikale Venstre.
- Det er et meget højt tal, der kommer frem i den her rapport, og det synes jeg faktisk, at vi skulle have vidst, før vi sagde ja til den varmecheck, siger energi- og forsyningsordfører Rasmus Helveg Petersen (R).
Han mener, at tallene havde været relevante under forhandlinger, selvom de er nogle år gamle.
- Det er svært at sige med tilbagevirkende kraft, hvordan man ville have reageret. Men hvis jeg havde vidst, at der var op mod 20 procents forskel på, hvad vi troede, at vi udbetalte til, og det vi rent faktisk gjorde, så tror jeg ikke, at vi var gået med på den, siger Rasmus Helveg Petersen.
V: Skal undersøges til bunds
Venstre står uden for aftalen om varmechecken og advarede under forhandlingerne i foråret netop om, at fejl i BBR ville føre til fejlagtige udbetalinger.
Ifølge partiets klimaordfører, Marie Bjerre, er det meget alvorligt, at en styrelse, der endda hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, har kendt til tallene, og at fejlprocenten kan være så høj, som tallene indikerer.
- Selvom den her rapport er fem år gammel, så viser den, at der er kæmpe problemer med BBR, præcis som vi advarede om. Problemets omfang kan faktisk godt vise sig at være endnu større i dag, fordi vi ved, at der er sket rigtig mange fjernvarmekonverteringer de seneste år, siger hun til TV 2.
Eksemplerne på uberettigede udbetalinger af varmechecks som følge af fejl i BBR har allerede været mange. Fredag kan Ekstra Bladet fortælle om et kollegie i Lyngby, som i 2017 overgik fra naturgas til fjernvarme, uden at det er blevet registreret.
Det har ifølge avisen betydet, at omkring 600 studerende har fået varmecheck, selvom de ikke skulle have haft det – svarende til et beløb på cirka 3,6 millioner kroner.
Marie Bjerre undrer sig over, at ministeren ikke lyttede til de politiske advarsler.
- Det her betyder, at der kan være udbetalt mange, mange millioner forket. Det er total ødsel af skatteborgernes penge, og det skal undersøges til bunds, hvor galt det her er gået, siger hun til TV 2.
Styrelse kalder egne tal ubrugelige
Klima- og energiminister Dan Jørgensen siger til TV 2, at han anser antallet af forkerte udbetalinger for "fåtallige".
- Men det er klart, at der er sket fejl og ingen udbetalingsmodeller er fejlfri. Vi valgte at leve med det for at kunne sikre automatisk udbetaling, som var langt mindre bureaukratisk, end hvis det skulle behandles individuelt, siger ministeren.
I Energistyrelsen understreger direktør Kristoffer Böttzauw, at det i forhandlingerne om varmechecken blev gjort klart for Folketinget og partierne, at der var fejl i BBR.
- Det er klart, at der er den her usikkerhed, og det har været et politisk valg, om det var hastighed eller præcision. Fra politisk side har det været vigtigt at få pengene hurtigt ud til borgerne, og derfor har det handlet om at bruge de data, der var til rådighed, siger han til TV 2.
Selvom rapporten fra 2017 ikke blev præsenteret under forhandlingerne om varmechecken, betegner direktøren den som "kendt stof". Han henviser til, at det i rapporten står, at den ikke kan bruges til at sige, præcist hvor stor usikkerheden er med BBR.
- Det kan vi ikke konkludere. Vi kan konkludere, at mange danskere ikke ved, hvilken primær opvarmningsform, de har. Og vi kan ud fra undersøgelse også konkludere, at der er en usikkerhed om BBR-data, siger Kristoffer Böttzauw.
Adspurgt om ikke Energistyrelsen alligevel kunne have præsenteret partierne for tallene med de nødvendige forbehold, svarer direktøren:
- Her synes vi, at de her tal er så usikre, at man faktisk ikke kan bruge dem til særlig meget.
Mens fejlene i BBR har betydet, at nogle boligejere uberettiget har fået en varmecheck, har fejlene omvendt også betydet, at andre ikke har fået en økonomisk håndsrækning, selvom de var berettiget til det. De får mulighed for at søge om pengene i starten af 2023.
I alt har flere end 400.000 danskere modtaget en check på 6000 skattefri kroner, der tilsammen løber op i 2,6 milliarder kroner.