Politik

Flertal indgår aftale om loft for huslejestigninger

Minister vil ikke garantere, at ny aftale om loft for huslejestigninger bliver vedtaget i Folketinget før et valg.

Der er fredag landet en politisk aftale, der sætter et loft over, hvor meget huslejen må stige for tusindvis af lejere landet over.

Af aftalen fremgår det, at private udlejere, som anvender nettoprisindeksering, ikke må lade huslejen stige mere end 4 procent de kommende to år.

Aftalen skal hastebehandles, så den kan træde i kraft 1. januar 2023.

- Vi sikrer ro i maven hos op imod 160.000 lejere, som ellers risikerer at få så høj en husleje, at de må gå fra hus og hjem, siger indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) på et pressemøde.

Socialdemokratiet har fundet opbakning til sit forslag hos SF, Radikale Venstre og Enhedslisten.

Christian Rabjerg Madsen (S) vil dog ikke garantere, at loven bliver gennemført før et valg.

Valg kan komme på tværs

Bliver huslejeloftet ikke indført inden en valgudskrivelse, gennemføres det ikke, med mindre at partierne bag aftalen bevarer deres flertal.

- Man kan vel sige, at der her er en forskel i dansk politik. Blå side er mere optaget af at gøre sig til over for hinanden. På den her side af midten er vi fire ansvarlige partier, som har lagt hånden på kogepladen for at give ro til danske lejere, siger ministeren.

Så du kan ikke garantere, at det her bliver indført inden valget?

- Jeg kan garantere, at vi har lavet en aftale, vi har anmodet om bliver indstillet til hastebehandling, og at vi er i arbejdstøjet, siger Christian Rabjerg Madsen.

Mulighed for ekspropriation

Da forslaget blev præsenteret tidligere på måneden, henviste regeringen til, at danske lejere skal beskyttes mod voldsomme inflationsdrevne huslejestigninger. Ifølge lejeloven har udlejere ellers ret til at lade huslejen følge inflationen, og inflationen er i øjeblikket den højeste i 39 år.

Men flere har stillet kritiske spørgsmål til, hvordan udlejerne stilles med den nye hastelov, og om der kan være tale om ekspropriation, hvis staten går ind og sætter den eksisterende regulering ud af kraft.

Udlejerne er utilfredse med den nye aftale og henviser netop til spørgsmålet om ekspropriation.

- Der er spørgsmål om, hvorvidt man overhovedet kan lave sådan et indgreb, eller om der er tale om ekspropriation. Man har valgt den – efter vores mening – dårligste løsning på et svært problem, siger Peter Steenholm, der er administrerende direktør i Ejendom Danmark, der repræsenterer udlejerne.

Fakta: Ny aftale om loft for huslejestigninger

  • Huslejeloft på fire procent årligt.

Huslejeloftet på fire procent skal være med til at skabe ro for landets lejere i en tid med høj inflation. Loftet kommer til at gælde de næste to år.

Det kommer til at gælde for både eksisterende lejekontrakter og fremtidige lejekontrakter, og så vil det også gælde for dem, hvis leje i den seneste tid er blevet sat op.

  • Skal træde i kraft 1. januar 2023

Aftalen omhandler både eksisterende lejekontrakter og fremtidige lejekontrakter.

Den gælder også huslejer, der er sat op i løbet af de seneste måneder. De vil blive sat ned, typisk tre måneder efter at indgrebet træder i kraft, hvilket svarer til lejers opsigelsesvarsel.

  • Huslejen kan hæves med mere end fire procent.

Hvis en udlejer kan dokumentere, at vedkommende har haft højere driftsudgifter sammenlignet med året før, vil det være muligt at hæve huslejen med mere end fire procent.

Det vil kræver, at en fire procents forhøjelse af lejen ikke dækker de højere udgifter.

  • 160.000 lejere står til at blive omfattet af aftalen.

Meget store huslejestigningerne står til at ramme op mod 160.000 lejere. Det vurderer Indenrigs- og Boligministeriet.

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet.

Direktøren minder om, at også udlejernes omkostninger er steget. Desuden ærgrer han sig over, at udlejerne ikke er blevet taget med på råd i forhandlingerne.

Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen fastholdt på pressemødet, at der ikke er problemer med ekspropriation i regeringens forslag. Han henviser til et notat fra Justitsministeriet, der pointerer, at der godt kan være tale om ekspropriation, men kun i særlige tilfælde, hvor udlejere blev særlig hårdt ramt af loftet over huslejestigninger.

Hos Lejernes Landsorganisation (LLO) har man endnu ikke læst aftaleteksten, men umiddelbart er formand Helene Toxværd "meget, meget glad" for aftalen.

- Aftalen rammer ret præcist ned dér, hvor det gør allermest ondt. Der er selvfølgelig stadig de generelle prisstigninger, som vil gøre ondt, men aftalen tager toppen af det. Lidt lavpraktisk vil nogen sige, at "så er julen alligevel reddet", siger hun.

Det er ikke alle lejere, der bliver omfattet af hasteloven. Men ifølge ministeren er der hjælp til dem, der bliver hårdest ramt.

- Der er lejere i det almene, som har lejekontrakter, som er reguleret helt anderledes. Men det er den her gruppe, der står til at blive hårdest ramt af Putins krig. Derfor er det dem, vi hjælper, siger han.

Inflationen blev i juli opgjort til 8,8 procent blandt andet som følge af krigen i Ukraine.