Danskere om varmechecken: Kunne det ikke være gjort smartere?
Hvorfor brugte Energistyrelsen det fejlbehæftede BBR-register som grundlag for at udbetale varmechecken? TV 2 har bedt om en forklaring.
Kunne man da ikke have gjort det lidt smartere?
Sådan lyder det gennemgående spørgsmål fra en række danskere, som har henvendt sig til TV 2 om udbetalingen af den såkaldte varmecheck.
Som TV 2 har fortalt den seneste tid, har mange fået udbetalt checken, selvom de slet ikke var berettiget til den.
Andre mener sig berettiget til de 6000 kroner, men har ikke fået dem.
I flere tilfælde er årsagen fejl i det såkaldte BBR-register, hvor blandt andet oplysninger om alle ejendommes varmekilde er registreret.
Danskerne skal selv indberette data
Men det er velkendt, at registret er fejlbehæftet.
Årsagen er, at det er op til danskerne selv at indberette data om for eksempel deres energikilde, og det er ikke alle, der får opdateret registret, når de foretager ændringer i hjemmet.
Folketingets partier blev allerede i lovarbejdet gjort opmærksom på, at brugen af BBR-registret ville resultere i fejludbetalinger.
- Oplysningerne vil blive lagt til grund for berettigelsen til engangstilskud, uanset om de svarer til de faktiske forhold, står der blandt andet i lovforslaget.
Og det har altså fået flere danskere til tasterne med spørgsmål om, hvorvidt det ikke kunne være gjort smartere.
- I al postyret omkring varmechecken undrer det mig, at man ikke i både den oprindelige kortlægning af modtagere og nu i udredning af fejl ikke benytter forsyningsselskabernes registre, skriver Stig Mikkelsen eksempelvis i en mail til TV 2.
Han bliver bakket op af Henrik Andersen fra Aalborg, der undrer sig over, om BBR-data virkelig er den eneste og mest valide, når man skal finde grundlaget for udbetaling.
Han foreslår, at man i stedet brugte data fra Evida, der er et statsejet selskab, der har det overordnede ansvar for gasdistributionsnettet i Danmark.
BBR-registret er blevet suppleret
Det er Energistyrelsen, som er en styrelse under Energiministeriet, der har det overordnede ansvar for administrationen af varmechecken.
TV 2 ville gerne have interviewet styrelsen om, hvorfor man har valgt BBR-registret som datagrundlag, men det ønsker den ikke at stille op til.
Energistyrelsen henviser langt hen ad vejen til loven om varmechecken, som et flertal i Folketinget vedtog i foråret.
Her kalder Energiministeriet BBR-registret for ”det bedste udgangspunkt” for at finde frem til de danskere, der er berettiget til en varmecheck.
- Der er dog begrænsninger i, hvor præcise oplysninger om den enkelte bolig, der kan hentes i BBR, særligt i forhold til lejligheder og andre boliger, der opvarmes med fjernvarme, fra en varmecentral eller lignende, skriver ministeriet dog i bemærkningerne til lovforslaget.
Derfor har man suppleret med data fra blandt andet Evida om gasledninger og Energinet om elforbrug.
Det skulle gå hurtigt
Helt at forlade sig på Evidas register over frakoblede gaskunder blev dog fravalgt.
Ifølge lovbemærkningerne var der ”betydelige usikkerheder” om kvaliteten af Evidas data.
Energistyrelsen skriver i et skriftligt citat til TV 2, at det blandt andet er en udfordring, at Evidas data dækker over antallet af leveringspunkter.
Konkret nævnes, at et lejlighedskompleks oftest vil have ét leveringspunkt for gas, men jo har flere gasbrugere. Ved at basere sig på Evidas data ville man således ikke nå frem til antallet af lejligheder med gas, men kun nå frem til én samlet boligblok.
En nærmere afklaring ville forsinke udbetalingen af varmechecken unødigt, påpegede Energistyrelsen.
- Hensynet til hurtig udbetaling har været afgørende for ministeriet, og i forslaget er det derfor fravalgt at anvende forskellige andre registre, står der blandt andet i lovbemærkningerne.
Tidligere kritiseret
Det argument giver man dog ikke meget for på Christiansborg.
- Det mener jeg er en stor søforklaring. Man kan ikke sige, at det her er udbetalt hurtigt. Man har valgt at udbetale det i årets varmeste måned overhovedet. Det er så dumt, at jeg ikke har ord for, hvor dumt den er håndteret fra regeringens side. Selvfølgelig kunne man have fået et bedre datagrundlag, siger Troels Lund Poulsen, finansordfører i Venstre.
Sammen med Det Konservative Folkepartis politiske ordfører, Mette Abildgaard, fortalte han onsdag, at han vil bede Rigsrevisionen kigge nærmere på sagen.
Klima- og energiminister Dan Jørgensen siger til TV 2, at han anser antallet af forkerte udbetalinger for "fåtallige".
- Men det er klart, at der er sket fejl og ingen udbetalingsmodeller er fejlfri. Vi valgte at leve med det for at kunne sikre automatisk udbetaling, som var langt mindre bureaukratisk, end hvis det skulle behandles individuelt, siger ministeren.