Politik

Kommission vil forbyde tørklæder i skolerne – men det er slet ikke sikkert, det er muligt

Ifølge Institut for Menneskerettigheder er forslaget "meget usandsynligt" og kan være i strid med Menneskerettighedskonventionen.

Det skal være forbudt at bære hovedtørklæde i grundskolen – det vil sige fra 0. til 9. klasse.

Sådan lyder nu anbefalingen fra Kommissionen for den glemte kvindekamp, som regeringen nedsatte tidligere på året.

- Desværre oplever vi stadigvæk, at der er piger i en meget tidlig alder, syv, otte, ni år, som får tørklæde på. Jeg synes, man bliver nødt til at stille spørgsmålet, er det frivilligt for de fleste, hvis man som lille pige får tørklæde på, siger Christina Kzyrosiak Hansen, formand for kommissionen til TV 2.

Ifølge kommissionen kan hovedtørklæder i skolen vise, at der er forskel på muslimske piger og etnisk danske piger og dele børnene op i "os" og "dem".

Forbuddet mod tørklæder i grundskolen bør ifølge kommissionen både gælde for privatskoler, folkeskoler og friskoler. Kommissionen forholder sig ikke til, hvordan forslaget generelt skal håndhæves, og Christina Kzyrosiak Hansen peger på, at det er op til Folketinget at beslutte.

Der er bestemt også en større gruppe, der går med tørklæde frivilligt, fordi de vil ære deres gud

Brian Arly Jacobsen, religionssociolog på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet

Ikke sikkert det kan vedtages

Men ifølge Jens Elo Rytter, der er professor i forfatningsret ved Københavns Universitet, vil det være svært for politikerne at føre kommissionens forslag ud i livet.

Han peger på, at religionsfriheden er beskyttet både i grundloven og i menneskerettighederne. Og over for DR vurderer han, at der skal særlige argumenter til, hvis man skal lave forbud over for tørklæde i skolerne.

- Som udgangspunkt kan man ikke gribe ind kun over for et bestemt religiøst symbol. Det vil jo være religionsdiskrimination, siger han til DR.

Også Maria Ventegodt, der er national chef for Institut for Menneskerettigheder, mener, at forslaget er "meget usandsynligt". Hun mener ikke, at man kan forbyde tørklæder, uden at det strider mod grundloven og Den europæiske menneskerettighedskonvention.

I folkeskolen vil det jo kræve, at man tager alt det, der er kristent ud

Maria Ventegodt, national chef for Institut for menneskerettigheder

- Jeg tror, at man vil være nødt til at lave et religiøst frit rum i folkeskolen, som betød, at der ikke var nogen som helst religiøse symboler, og det ville være meget, meget vanskeligt at gøre i praksis og ville gå meget langt fra at gøre det her, siger hun til TV 2.

Hvis kommissionen ikke kan indføre et nationalt forbud mod hovedtørklæder alene, bakker kommissionen op om, at man i stedet forbyder alle religiøse symboler i grundskolen. Det mener Maria Ventegodt kan lade sig gøre, men ifølge hende vil det være "meget vidtrækkende".

- I folkeskolen vil det jo kræve, at man tager alt det, der er kristent ud, og som fylder ret meget i den danske folkeskole nu, siger Maria Ventegodt.

FAKTA: Kommissionen for den glemte kvindekamp

Kommissionen blev nedsat af den socialdemokratiske regering i begyndelsen af året.

Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet skal den komme med anbefalinger til, "hvordan vi i Danmark sikrer, at kvinder med minoritetsbaggrund kan nyde samme rettigheder og frihed som andre danske kvinder".

I forbindelse med kommissionens første møde 8. marts, som er kvindernes internationale kampdag, blev det meddelt, at der ville komme tre delanbefalinger i løbet af det følgende år.

Første del handler om børn, mens de næste handler om henholdsvis unge og voksne.

Kilde: Kommissionen for den glemte kvindekamp

Kan være et personligt valg

Også Brian Arly Jacobsen, der er lektor i religionssociologi på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, er kritisk over for forslaget.

Ifølge ham bør man være opmærksom på, at det også kan være et "personligt valg", og at ikke alle går med tørklæde på grund af tvang.

- Der er bestemt også en større gruppe, der går med tørklæde frivilligt, fordi de vil ære deres gud. Nogle tager tørklæde på, selvom familien har modstand over for at pigerne skal gå med tørklædet, siger Brian Arly Jacobsen til TV 2.

Det er langt fra første gang, at et forbud mod tørklæder debatteres. Dansk Folkeparti foreslog i 2018, at man skulle forbyde alle religiøse symboler i folkeskolen, og Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, sagde frem mod folketingsvalget i 2019, at partiet ville arbejde for at forbyde muslimske tørklæder i folkeskolen.

Der er ikke lavet opgørelser over, hvor mange piger i Danmark der går med hovedbeklædning, eller hvor mange der føler sig presset til at tage det på. Christina Kzyrosiak Hansen mener dog, at der kan være tilfælde, hvor det ikke er pigernes eget valg.

Vil det ikke være en krænkelse af deres rettigheder til selv at vælge?

- Det vil de lige nøjagtig have mulighed for. Det er sådan, at når de her piger kommer op i alderen efter grundskolen, hvor de alligevel er klar til at sige, jeg vil rigtig gerne gå med tørklæde, og jeg ved, hvad de står for, så er det sådan set helt i orden, siger hun.

TV 2 ville gerne havde spurgt Christina Kzyrosiak Hansen yderligere ind til, at kommissionen bakker op om, at forbyde alle religiøse symboler i grundskolen, hvis ikke forslaget om hovedtørklæder kan gennemføres. Det har ikke været muligt.