Politik

Regeringen vil lave benspænd på den kriminelle løbebane

Tirsdag blev der præsenteret en bandepakke, som skal styrke efterforskning af ulovlige forretninger og skabe tryghed.

Bandepakke, exitforløb og skærpet kurs over for kriminelle.

Kampen mod organiseret bandekriminalitet fik tirsdag tilføjet et nyt kapitel, da regeringen præsenterede et udspil til en lovpakke, som skal gøre op med bandernes fødekæde, styrke efterforskningen af deres ulovlige forretninger og sætte ind over for forråelsen i miljøet.

- Vi skal gøre det ulovligt for banderne at rekruttere de unge til kriminalitet. Og vi skal have flere af de unge, der risikerer et bandeliv, ind i de nye ungdomskriminalitetsnævn, som ser ud til at virke ret godt, sagde justitsminister Mattias Tesfaye (S) på dagens pressemøde ved Marienborg.

Vil gå efter bagmændene

Sigtet med dele af lovpakken er at forhindre dem, som justitsministeren kaldte for "småbrødrene", i at blive kriminelle.

Samtidig skal en særlig efterforskningsenhed på 50 mand afsættes til at opsnuse de penge, der falder i bandernes hænder via forskellige former for kriminalitet.

- Vi skal også gå efter bagmændene, hvor nogen i toppen skummer fløden, måske endda uden at røre hverken narko eller våben, siger Mattias Tesfaye.

I alt rummer den nye bandepakke 30 tiltag. Regeringen vil derudover også styrke og fokusere det SSP-samarbejde, der finder sted mellem socialforvaltning, skole og politi.

Hurtige penge og fristelser

Riad Tolba, der er SSP-sekretariatschef i København, kalder buketten af lovtiltag for "spændende".

Men det er også udfordrende, fordi der er hurtige penge og fristelser forbundet med den kriminelle løbebane.

- Derfor er det vigtigt med det lange, seje træk, hvor vi også kan holdningsbearbejde de unge. Det kan være svært at overbevise den enkelte om, at han skal tage et job i Netto frem for at tjene det tidobbelte ved kriminalitet, siger Riad Tolba til TV 2.

Mette-Louise Eskildsen Johansen, der er seniorforsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), er skeptisk over for strengere straffe og stigmatisering af fængselsophold.

- Der er ikke ret meget forskning, der peger på, at det virker. Kigger vi ned i forskning på, hvad det betyder med en lang fængselsdom i forhold til banderekruttering inde i fængslerne, er der masser af forskning, der peger på, at det ikke er en god arena, for i fængslet bliver man ikke mindre kriminel, lyder det fra hende.

Regeringens nye udspil

Regeringen har fremlagt et nyt udspil til en bandepakke.

Et af punkterne er, at regeringen vil sætte hårdt ind på at straffe personer, der rekrutterer unge under 18 år ind i det kriminelle miljø.

Det kan eksempelvis ske, hvis den unge opfordres til at finde nye narkokunder eller i en bandekonflikt får besked på at holde en pistol.

Forslaget er ikke afgrænset til bandekriminalitet, men sigter at ramme særligt bander, hvor voksne ifølge regeringen lader børn og unge udføre kriminelle handlinger for selv at undgå straf.

Der skal ifølge udspillet ikke føres bevis for, at gerningsmandens handlinger har ført til, at den unge har begået eller medvirket til kriminalitet.

Udspillet er målrettet personer over 18 år, der tidligere har været idømt en ubetinget fængselsstraf efter straffeloven, loven om euforiserende stoffer, våbenloven eller knivloven.

Der lægges op til, at gerningsmanden kan straffes med fængsel i op til fire år.

Tryghed i fokus

Siden 2009 har bandepakker med jævne mellemrum været på den politiske dagsorden herhjemme. Det er sket under prædikater som ’Bandepakken’ fra 2009, ’Fast greb om banderne’ fem år senere og senest ’Bander bag tremmer’, der blev lanceret i 2017 af daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K), og som rummede 35 stramninger af forskellig karakter.

Alligevel mener regeringen, at der nu er behov for endnu en justering, som også skal sikre tryghed for den almindelige borger.

- Danmark har brug for en strafreform. Derfor foreslår regeringen som noget nyt, at vi i en økonomisk 2030-plan prioriterer et milliardbeløb til danskernes tryghed, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemødet.

- Resocialisering skal bruges på de grupper, der kan resocialiseres, siger hun.

Fald i antal af bandemedlemmer

Tidligere lovpakker har budt på strengere straffe, dobbeltstraf for en række forbrydelser samt opholdsforbud, hvor politiet kan forbyde bestemte personer at færdes i udpegede områder.

Ifølge tal fra Det Kriminalpræventive Råd er antallet af registrerede bandemedlemmer faldet fra 1243 registrerede per 1. juli 2020.

Det betyder, at der samlet set er sket et fald på mere end 500 personer i forhold til antallet af registrerede i 2013.