Politik

Venstre og DF i rette med konservatives økonomiske plan

Professor i økonomistyring mener, at planen hænger sammen.

Konservative med Søren Pape Poulsen som statsministerkandidat går til valg med en ultra-blå plan for økonomien frem mod 2030.

Det skal i højere grad kunne betale sig at gå på arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse, hvorfor partiet vil lave et nyt kontanthjælpsloft. Flere skal i arbejde. Danskerne skal have skattelettelser. Og der skal effektiviseres i den offentlige sektor for 18 milliarder kroner i løbet af otte år.

Og særligt effektiviseringerne ser Dansk Folkeparti og Venstre til med skepsis.

- Hvis man vil finde effektiviseringer for små 20 milliarder kroner, som, jeg jo selv synes, kan være en god ide at gøre, skylder man at være konkrete i forhold til, hvordan man ønsker at gøre det, siger Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, der tilføjer:

- Det er et tocifret milliardbeløb, og det er ikke lige sådan at gøre det.

Dansk Folkepartis finansordfører, Rene Christensen, siger, at han ikke ønsker, at der skal tages penge ud af den offentlige sektor.

- Vi vil gerne være med til at omlægge den offentlige sektor, men konservative vil tage pengene ud. Og det er der, at vi skal være helt sikre på, at psykiatrien, ældreområdet og børn og udsatte ikke bliver ladt i stikken, siger DF-ordføreren.

0,4 procent om året

Rasmus Jarlov, der er finansordfører for konservative, forsvarer forslaget med, at der ikke er tale om at fjerne 18 milliarder kroner på budgetterne fra den ene dag til den anden.

I stedet vil partiet spare 0,4 procent om året. På otte år svarer det til et beløb på 18 milliarder kroner.

- Vores forslag går ud på, at hvert år får man som udgangspunkt et budget, der er 0,4 procent mindre, men pengene bliver i den offentlige sektor, fordi pengene bliver prioriteret til områder, der har brug for det, siger Rasmus Jarlov.

I siger, at I vil garantere velfærden ved siden af. Hvordan spiller det sammen med et loft på ydelser?

- Vi vil gerne prioritere det, som er kernevelfærd – blandt andet vores sundhedssystem. Har vi ikke det, vil mange føle sig svigtet, svarer han og peger på områder som ældreplejen, psykiatrien, hjemløseområdet og børneområdet.

- Men det er klart, at man ikke skal stemme på os, hvis man vil have, at flest mulige skal være på overførselsindkomst. Det vil vi gerne skære ned på, siger den konservative politiker.

Mette F. kan bruge gammelt slogan

Den konservative plan er et realistisk bud på, hvad man kan spare i det offentlige, mener Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.

- Det, vi skal se på, er, at der altid vil være en produktivitetsforbedring i den offentlige sektor på mellem 1 og 2 procent. Den svinger fra område til område, og her i planen afsætter man 0,4 procent om året af de her produktivitetsforbedringer og udfaser dem, siger han.

Og selvom det ifølge professoren er realistisk, er det ikke det fokus, som Venstre og DF planlægger at holde i deres valgkamp.

- Her får vi en fuldtonet blå politik med skattelettelser og meget store effektiviseringer i det offentlige. Men det vil DF og Venstre ikke gå til valg på, siger Jesper Vestergren, der er politisk analytiker på TV 2.

Det vil partierne signalere overfor vælgerne, og også til de andre partier i blokken, som skal blive enige, hvis Søren Pape skal blive statsminister. K-formanden har nemlig sagt, at hvis han skal danne regering, skal det blive med borgerlige stemmer.

- Mette Frederiksen (S) kan næsten gå til valg på det gamle slogan: ’Mette eller kaos’. Man ved, hvad man får, hvis man stemmer rødt, der er noget mere usikkerhed, hvis man stemmer blåt, siger analytikeren.