Politik

Huslejeudspil har huller i loftet: - Voldsomt bekymrende, siger lejer

Forhandlingerne om en hastelov, der skal beskytte de danske lejere mod voldsomme inflationsdrevne huslejestigninger, begyndte torsdag.

Christina Gamholdt, der bor til leje i Slagelse, blev rigtig glad, da hun tirsdag hørte nyheden om, at Socialdemokratiet vil sætte et fire procents loft over, hvor meget private udlejere må lade huslejen stige med.

Men hun var også lidt skeptisk.

- Jeg tror ikke på det, før jeg ser det, sagde hun til TV 2.

Og nu tyder meget på, at hendes skepsis var velbegrundet.

Socialdemokratiets huslejeudspil har nemlig huller, der kan betyde, at lejerne alligevel kan komme til at se ind i huslejestigninger, der ryger op over fire procent. Samtidig lægger udspillet op til, at der kan gå flere måneder, før et lovindgreb kan komme lejerne til gode.

Og de, der i mellemtiden rammes af de inflationsdrevne huslejestigninger og betaler op til otte procent mere i husleje, får ikke nogen penge tilbage.

Derfor møder udspillet nu kritik fra flere fronter.

Hul i loftet

Indenrigs-og boligministeriet oplyser i en mail til TV 2, at det foreslåede loft skal have indlagt en mulighed for at udlejere alligevel kan opkræve en huslejestigning, der er større end fire procent.

Det skal kunne lade sig gøre i de tilfælde, hvor udlejerne kan dokumentere, at de har haft udgifter, der overstiger fire procent.

Ministeriet vurderer, at udlejernes driftsudgifter ”i de fleste tilfælde” vil blive dækket med et loft på fire procent.

Det skøn baserer de efter eget udsagn på, at der har været "eksempler i pressen" på udlejere, der på egen hånd har besluttet ikke at gennemføre de fulde huslejestigninger.

- Disse udlejere har således selv sat et loft tæt på det, vi i regeringen vil foreslå. På den baggrund vurderes, at det foreslåede loft ikke er helt forkert sat, skriver ministeriet.

Det er bekymrende og beklagelsesværdigt, at man bruger pressens eksempler i stedet for at bruge data som baggrund for sådan en vurdering

Lena Hartmann, EjendomDanmark

TV 2 har bragt to eksempler på udlejere, der har givet deres lejere 50 procent rabat.

Ministeriets vurdering – og baggrunden for den – undrer både EjendomDanmark og en jurist med speciale i lejeret.

Daniel Skov, der er jurist og ph.d.-stipendiat på Syddansk Universitet, kalder det for betænkeligt.

- Det havde været mere sagligt, hvis man begrundede vurderingen med noget datagrundlag, siger juristen.

Hos EjendomDanmark, der repræsenterer en lang række udlejere, har man samme holdning.

- Det er bekymrende og beklagelsesværdigt, at man bruger pressens eksempler i stedet for at bruge data som baggrund for sådan en vurdering, siger Lena Hartmann, juridisk direktør for EjendomDanmark.

Lena Hartmann fortæller, at EjendomDanmark sidder på en stor mængde data om udlejningsområdet, som de gerne havde bidraget med, hvis de var blevet spurgt.

Og netop derfor er EjendomDanmark faktisk uenige i ministeriets vurdering.

Forventer stigninger over fire procent

Udlejerorganisationen har ikke præcise tal på, hvor mange udlejere der vil opleve udgiftsstigninger, der ligger højere end fire procent.

- Vi forventer, at det vil være en hel del udlejere. Men det kommer selvfølgelig an på, hvordan man opgør det, siger Lena Hartmann til TV 2.

Man kan frygte, at nogle udlejere vil udnytte det og spekulere i, hvordan de kan øge deres indtjening

Christina Gamholdt, lejer

Hvis den forventning holder stik, kan det altså betyde, at mange udlejerne på trods af det foreslåede loft, kan sætte huslejen højere op.

Derfor frygter lejer Christina Gamholdt fra Slagelse, at der stadig kan være en huslejebombe under lejerne.

- Det er voldsomt bekymrende. Man kan frygte, at nogle udlejere vil udnytte det og spekulere i, hvordan de kan øge deres indtjening, siger Christina Gamholdt.

Også Danske Lejere er bekymrede for, om nogle udlejere vil forsøge at udnytte smuthullet. Det fortæller driftsleder Jørgen Dyrholm Jensen.

Både Daniel Skov, Danske Lejere og EjendomDanmark peger på, at det kan blive tungt at administrere sådan en ordning.

- Det rejser en masse spørgsmål: Hvordan skal det dokumenteres, hvem skal kontrollere det, hvem kan anke det og hvorhenne? Det kan blive omfattende, siger Daniel Skov.

Og det er ikke kun i det foreslåede loft, at der er huller i regeringens udspil. For som forslaget ser ud, vil det først kunne hjælpe de lejere, der er ramt allerede nu, om flere måneder.

Ikke godt nok

Ministeriet forventer, at der vil være en periode ”på typisk tre måneder fra reglerne træder i kraft, til stigningen kan nedsættes til de i udgangspunktet fire procent”.

Der er brug for en hurtigere reaktion

Anders Svendsen, Lejernes Landsorganisation

Det vil sige, at hvis man allerede har fået huslejestigninger, eller står til at få det fra for eksempel 1. september, så vil man skulle betale den fulde huslejestigning indtil tre måneder efter, at loven er vedtaget.

Først derefter kan lejen sættes ned, men lejerne får ikke refunderet de penge, som de har betalt i huslejestigninger over fire procent indtil da.

Får partierne først forhandlet og vedtaget en lov eksempelvis 1. oktober, risikerer lejerne at skulle betale de langt højere huslejestigninger i flere måneder.

Og det møder kritik fra Danske Lejere, der i flere måneder har gjort opmærksom på problemet med huslejestigninger.

- Hvis man laver en lovgivning, der først træder i kraft tre måneder senere, er der nogle politikere, der ikke gør arbejdet godt nok. De stigninger skal stoppes hurtigst muligt, siger Jørgen Dyrholm Jensen.

Brug for hurtig reaktion

Også Lejernes Landsorganisation mener, at indgrebet bør træde i kraft hurtigere.

- Det haster virkelig for de berørte lejere, der er pressede på deres økonomi, så der er brug for en hurtigere reaktion, siger chefjurist Anders Svendsen.

Lejer Christina Gamholdt synes, at det er ”dybt urimeligt” for de allerede ramte lejere.

- Vi er nogle, der har forsøgt at råbe højt om det her siden maj. Man kunne have minimeret, hvor mange der bliver ramt, hvis man var begyndt at arbejde med det dengang, i stedet for at afvise at gribe ind, siger Christina Gamholdt.

Hun henviser til, at boligministeren i juni afviste at lave et indgreb, da blandt andet Danske Lejere påpegede, at lejere kunne se ind i huslejestigninger på op mod ti procent.

Rent hypotetisk kan det derfor ende med, at staten kommer til at stå med en regning for det her loft på huslejestigningerne

Daniel Skov, jurist

At ministeriet lægger op til, at loftet først træder i kraft efter tre måneder, kan være et forsøg på at undgå ekspropriation, vurderer jurist Daniel Skov. Det kan nemlig i værste fald sende regningen for huslejeloftet til statskassen.

Udlejere kan sagsøge staten

Kort fortalt er ekspropriation, når offentlige myndigheder overtager privat ejendom. Ejendom skal forstås bredt og kan være alt fra huse til et krav om penge, som det er i dette tilfælde.

Hvis udlejerne mener, at der er tale om ekspropriation, kan de lægge sag an mod staten for at få erstatning.

- Rent hypotetisk kan det derfor ende med, at staten kommer til at stå med en regning for det her loft på huslejestigningerne, siger Daniel Skov.

Torsdag indledtes forhandlingerne om huslejeindgrebet. Kort forinden udmeldte de radikale, at de ikke vil være med til at betale for "socialdemokratiets valgflæsk", og at de vil finde løsninger, der ikke har "ekspropriationslignende karakter".

Boligministeriet oplyser, at de ikke mener, at udspillet lægger op til, at staten skal refundere udlejernes udgifter.

Men både Dansk Industri og EjendomDanmark, der repræsenterer en lang række udlejere, mener, at regeringens indgreb kan have "ekspropriativ karakter".

Statsministeren sagde, at vi ikke skal sidde og være bekymrede for, om vi har råd til at betale huslejen. Men det skal vi jo så nu alligevel

Christina Gamholdt, lejer

Og det lægger pres på Socialdemokratiet, der har givet tusindvis af lejere forhåbninger om et loft på fire procent.

- Vi ved, at rigtigt mange lejere nu forventer en huslejestigning på maksimalt fire procent på baggrund af regeringens udmelding. Det er af afgørende betydning, at indgrebet rent faktisk kommer til at virke, og at ministeren har tænkt over dette i forhold til den tekniske udformning, siger Anders Svendsen fra Lejernes Landsorganisation, der vil følge sagen tæt.

Det samme vil Christina Gamholdt fra Slagelse gøre:

- Statsministeren sagde, at vi ikke skal sidde og være bekymrede for, om vi har råd til at betale huslejen. Men det skal vi jo så nu alligevel. Jeg er i hvert fald dybt bekymret.

Minister: Der er ikke er problemer med ekspropriation

Det er desværre ikke lykkedes at få en kommentar fra boligminister Christian Rabjerg Madsen på kritikken af udlejeres mulighed for at hæve lejen med mere end fire procent og de tre måneders ventetid, før loftet træder i kraft.

Torsdag formiddag fortalte ministeren dog til TV 2, at lovforslaget er blevet "tjekket juridisk" i både Justitsministeriet og i hans eget ministerium, og at der "ikke er problemer med ekspropriation".

Ifølge ministeren hænger det netop sammen med udlejernes mulighed for at få dækket deres udgifter, hvis de stiger med mere end fire procent, og at loftet først træder i kraft efter tre måneder.

- De hensyn, der tages til udlejer i forhold til ventilen og i forhold til det tidmæssige betyder, at der ikke er udfordringer med ekspropriation og derfor heller ikke tale om nogen kompensation, siger han til TV 2.