Politik

Regeringen foreslår loft over huslejestigninger: - En ekstraordinær situation, siger Mette Frederiksen

Statsministeren foreslår både et midlertidigt loft på huslejestigninger og et ekstra kig på, hvordan reglerne overhovedet er skruet sammen.

Regeringen foreslår nu at sætte et loft over de voldsomme huslejestigninger, der ventes at ramme tusindvis af danskere.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) til TV 2.

- Der er nogen, der lige nu sidder og er bekymret for, om de overhovedet har råd til at betale huslejen. Og sådan skal det ikke være i Danmark, siger Mette Frederiksen til TV 2.

Meldingen kommer i kølvandet på, at TV 2 den seneste uge har beskrevet, hvordan den tårnhøje inflation kan få store konsekvenser for op mod 180.000 danskeres husleje.

Huslejestigninger på 8-9 procent

Stigningen i huslejen skyldes, at regulering af leje i primært nyere og nybyggede private udlejningsboliger følger det såkaldte nettoprisindeks.

Og netop nettoprisindekset steg fra juli 2021 til juli 2022 med hele 8,8 procent.

- Huslejestigninger på 8-9 procent vil for rigtig mange mennesker være en alt for høj huslejestigning. Tænk på studerende eller andre, som har sagt ja til et lejemål, fordi de har råd til den husleje, og priserne så banker deropad, siger Mette Frederiksen.

Hvad er nettoprisindekset?

Nettoprisindekset viser den gennemsnitlige udvikling i nettopriserne for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark. Det kan for eksempel være dagligvarer, brændstof og energipriser.

Nettoprisindekset opgøres på baggrund af cirka 25.000 priser, der indsamles fra omkring 1800 butikker, virksomheder og institutioner over hele landet.

Dermed har nettoprisindekset samme dækning af varer og tjenester som forbrugerprisindekset, men priserne fratrækkes så vidt muligt indirekte skatter, det vil sige moms og varetilknyttede afgifter.

Indekset anvendes især af private og offentlige virksomheder til regulering af kontrakter og huslejekontrakter.

Kilde: Danmarks Statistik

Hvad vil regeringen?

Konkret vil regeringen lave et loft over, hvor meget man må regulere lejen i private udlejningsejendomme. Loftet skal være midlertidigt og lyde på en stigning på maksimalt fire procent om året i to år.

Det skyldes ifølge Mette Frederiksen, at vi befinder os i en ”ekstraordinær situation”, hvor danskerne i forvejen er pressede på økonomien på grund af den rekordhøje inflation.

Derudover foreslår regeringen, at der indføres et anderledes indeks til regulering af netop huslejen, så det ikke – som i dag – følger prisstigninger på andre varer.

- Vi vil se på, om det i det hele taget er rimeligt, at stigende fødevarepriser regnes ind i, når en husleje sættes op. For det har jo sådan set ikke noget med husleje at gøre, siger Mette Frederiksen.

Ikke råd til huslejen

Statsministeren mener, at nogle af landets lejere i den nuværende ordning betaler ”en slags dobbelt inflation”. For de mærker allerede de generelle prisstigninger i supermarkedet med den dyrere mælk og smør, forklarer hun.

Men du har jo selv sagt, vi ikke skal vænne os til at få en check eller et loft, hver gang der kommer en krise eller lidt udfordringer. Hvorfor er det så, at du og regeringen indfører loft nu?

- Fordi der er alt for mange danskere, der står i en alt for svær situation. Og det er helt rigtigt, at ingen regering vil kunne kompensere danskerne, når vi har en inflation i hele Europa, som skyldes krigen i Ukraine. Men vi kan lave nogle målrettede indsatser, siger hun.

Da inflationen indtil for nylig har ligget på et nogenlunde stabilt niveau, har det ikke tidligere været et problem, at huslejen følger inflationen.

Men i en tid, hvor coronakrise, krig i Ukraine og global forsyningskrise har givet inflationen vinger, er sagen en anden.

- Det er blevet et voldsomt problem, som rammer en masse mennesker. Det her går galt, sagde eksempelvis Jørgen Dyrholm Jensen, som er driftsleder ved Danske Lejere, i sidste uge til TV 2.

Hvem bliver ramt?

Huslejeregulering, der følger nettoprisindekset, er typisk for lejere, som bor i enten nyere ejendomme opført efter 1991 eller ældre gennemrenoverede ejendomme, hvortil de er indflyttet efter 2015.

Siden der kom ny lejelov 1. juli 2015 har private udlejere kunne lade huslejen stige, så den følger den generelle inflation i samfundet.

Lejernes Landsorganisation vurderer, at omkring 95 procent af alle nye lejekontrakter, der indgås, har en bestemmelse om, at huslejen vil blive reguleret efter nettoprisindekset.

Indenrigs- og boligministeriet har ikke tal for, hvor mange boliger hvis husleje reguleres med inflationen.

Fagfolk vurderer, at det drejer sig om mindst 180.000 lejeboliger.

Partier har krævet handling

Efterfølgende har Enhedslisten og SF krævet, at indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) indkalder til forhandlinger om et straksindgreb, der kan beskytte lejerne.

Også DF har efterspurgt handling.

Christian Rabjerg Madsen har siden indkaldt til drøftelser, og nu præsenterer Mette Frederiksen altså regeringens forslag.

Hun siger til TV 2, at regeringen nu vil gå i forhandling med Folketingets partier.

Mens Lejernes Landsorganisation vurderer, at de stigende huslejepriser vil ramme op mod 180.000 lejere, lyder en tilsvarende vurdering fra Indenrigs- og Boligministeriet til TV 2, at der er tale om op mod 160.000.