Politik

Partier ønsker indgreb mod stigende huslejer - minister indkalder til drøftelser

Der bør sættes en stopper for, hvor meget leje, der kan opkræves i en periode med historisk inflation, mener SF og Enhedslisten.

TV 2 har tidligere beskrevet, hvordan mindst 180.000 danske lejere risikerer at få sat deres husleje markant op på grund af de seneste måneders rekordhøje inflation.

Udlejerne kan nemlig lade lejen stige, så den følger udviklingen i det såkaldte nettoprisindeks, som er et udtryk for forbrugerprisudviklingen.

Det perspektiv vil SF og Enhedslisten have sat en stopper for. De to støttepartier frygter, at huslejestigninger vil tvinge folk til at fraflytte deres boliger.

Nu vil bolig- og indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S) indkalde de to partier til drøftelser:

- Det er en alvorlig situation for lejerne, og derfor har jeg i dag sendt en invitation til både SF og Enhedslisten med henblik på at drøfte deres forslag i næste uge, siger ministeren, der ikke har sat en dato på, hvornår partierne mødes.

Hvad er nettoprisindekset?

Nettoprisindekset viser den gennemsnitlige udvikling i nettopriserne for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark. Det kan for eksempel være dagligvarer, brændstof og energipriser.

Nettoprisindekset opgøres på baggrund af cirka 25.000 priser, der indsamles fra omkring 1800 butikker, virksomheder og institutioner over hele landet.

Dermed har nettoprisindekset samme dækning af varer og tjenester som forbrugerprisindekset, men priserne fratrækkes så vidt muligt indirekte skatter, det vil sige moms og varetilknyttede afgifter.

Indekset anvendes især af private og offentlige virksomheder til regulering af kontrakter og huslejekontrakter.

Kilde: Danmarks Statistik

Kræver akut handling

Konkret foreslår Enhedslisten, at man som akut løsning indfører et loft over lejen så huslejestigningerne tager udgangspunkt i et nettoprisindeks, hvor energipriser og fødevarepriser er undtaget.

SF vil suspendere regulering efter nettoprisindekset i en periode, indtil inflationen falder igen.

Fra Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, lød det, at ministeren bør indkalde lejeforligskredsen snarest muligt, og SF's boligordfører, Halime Oguz, var også utålmodig:

- Det her kan jo slet ikke vente. Det går for langsomt, og regeringen er nødt til at træde i karakter nu, siger Halime Oguz.

Rabjerg Madsen fastholder dog, at det er for tidligt med egentlige politiske forhandlinger.

Hvorfor har du ikke inviteret til konkrete forhandlinger i stedet for drøftelser?

- Fordi jeg i første omgang meget gerne vil høre, hvordan Enhedslisten og SF ser på sagen. Det er derfor, jeg har rakt ud til de to partier i dag, siger ministeren.

Dem, der rammes af de her huslejestigninger, synes ikke, man kan vente på det her. Så hvorfor ikke invitere til konkrete forhandlinger nu?

- Det her er meget komplekse problemstillinger. Inflation rammer bredt i samfundet, og derfor studerer vi situationen meget nøje, og lytter derfor meget gerne til de forslag, der er bragt på banen, siger Rabjerg Madsen.

Han vil ikke ind på, hvor længe der kommer til at gå, før der eventuelt kommer en økonomisk håndsrækning til de pressede lejere.

Eksempel på huslejestigning

En familie bor i en lejlighed i København, der koster 15.000 kroner om måneden i husleje.

I deres lejekontrakt står der, at huslejen reguleres én gang årligt per 1. januar, og at den reguleres efter stigningen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks på baggrund af stigningen fra oktober måned to år før reguleringsåret til oktober måned året før reguleringsåret.

Hvis nettoprisindekset er steget med 10 procent i den periode, skal familien betale 10 procent mere i husleje. Det svarer til 1500 kroner om måneden, hvilket løber op i 18.000 kroner på et år.

I kontrakten står der yderligere, at når lejen reguleres, reguleres depositum og forudbetalt leje tilsvarende. Familien, der har betalt et depositum svarende til tre måneders husleje og tre måneders forudbetalt leje, skal altså af med yderligere 9000 kr.

Dermed får familien en samlet huslejestigning på 27.000 kr på et år.

Kilde: Danske Lejere

Huslejen følger inflationen

Huslejestigninger, der følger inflationen, blev indført i 2015 som erstatning for den udskældte trappeleje, hvor huslejen hvert år kunne stige med et bestemt beløb eller procentsats.

Fordi inflationen indtil for nylig har ligget på et nogenlunde stabilt niveau, har det ikke tidligere været et problem, at huslejen følger inflationen. Men i en tid, hvor pandemi, krig og global forsyningskrise har pustet til inflationen, får det stor betydning for lejerne.

Er du en af de mange danskere, der bor til leje hos en privat udlejer, kan du se her, hvordan du selv tjekker, om din husleje stiger.