Kun få lande har doneret mere til Ukraine per indbygger end Danmark
Selvom USA og Storbritannien har støttet det ukrainske militær med flere penge end Danmark, har danskerne doneret mest per indbygger.
Igen bliver der skruet op for donationerne på forsvarsområdet til Ukraine.
Torsdag har Danmark i samarbejde med det krigsramte land og Storbritannien været vært for en international donorkonference på Christiansborg, hvor forsvarsministre fra 26 lande deltog.
Her meddelte statsminister Mette Frederiksen (S), at Danmark vil støtte Ukraine med yderligere 820 millioner kroner, som skal gå til våbenproduktion, våbendonation og træning af den ukrainske hær.
- Det betyder, at det samlede danske bidrag til støtte til Ukraine nu er over tre milliarder kroner siden Putins brutale overfald på Ukraine 24. februar, siger forsvarsminister Morten Bødskov (S) til Politiken.
TV 2 har samlet en oversigt over Danmarks militære bidrag til Ukraine i forbindelse med krigen:
- 26. februar: 2000 TYR-beskyttelsesudrustninger og 700 sanitetstasker
- 27. februar: 2700 skulderbårne panservåben
- 1. marts: 50 millioner kroner til lægemidler og medicinsk udstyr til Ukraine
- 18. marts: 50 millioner kroner til lægemidler og medicinsk udstyr til Ukraine og nabolande berørt af krigen
- 21. april: 600 millioner kroner til militært udstyr
- 10. august: 130 danske soldater vil træne ukrainske soldater i Danmark
- 11. august: 820 millioner kroner til våben og træning af ukrainsk hær
Desuden har TV 2 kontaktet Forsvarsministeriet for at afdække mørketallet og blandt andet få svar på, hvor meget det har kostet at donere TYR-beskyttelsesudrustninger, sanitetstasker og skulderbårne panservåben samt at træne ukrainske soldater i Danmark.
Forsvarsministeriet arbejder i øjeblikket på at finde svarene, oplyser de.
Danskerne har betalt mere end briterne og amerikanerne
Ud over Danmark har også andre lande haft checkhæfterne op af lommen for at hjælpe Ukraines militær.
Heriblandt USA, som indtil videre har doneret hele 65,6 milliarder kroner. Det vil sige 195,70 kroner per indbygger.
Imens har Storbritannien støttet det ukrainske militær for 20,6 milliarder kroner, hvilket svarer til 300,10 kroner for hver brite.
I Polen har donationerne kostet borgerne 354,90 kroner per indbygger, da de har sendt militærhjælp for 13,4 milliarder kroner.
Herhjemme har danskerne dog betalt væsentligt mere for at støtte Ukraines hær.
Danskerne har nemlig støttet Ukraine for 514,10 kroner per person, hvis man tager udgangspunkt i, at Danmark har doneret for tre milliarder kroner.
Og det er der flere grunde til, fortæller militæranalytiker Kristian Lindhardt fra Forsvarsakademiet.
Letterne og esterne har doneret endnu mere
For jo tættere man er på konfliktens grænser, desto mere er man villig til at bidrage med.
- Storbritannien og USA er længere væk, så de har nok ikke givet lige så meget som eksempelvis de baltiske lande, siger Kristian Lindhardt til TV 2.
Indtil videre har Ruslands nabolande Letland og Estland doneret henholdsvis over 1,5 milliarder kroner og 1,7 milliarder kroner, oplyser France24. Det svarer til 813,70 kroner og 1279,70 kroner per borger.
Danmark fører en "aktivistisk" politik
Selvom Polen også er tættere på Rusland end Danmark, så befinder landet sig i en helt anden situation, hvilket gør, at det har doneret færre penge for hver indbygger end Danmark.
- Polen har taget imod mere end 1,5 millioner flygtninge fra Ukraine, og det er en byrde for dem, men den har de taget på sig, fortæller militæranalytikeren.
- Derudover er områder i Polen igennem længere tid blevet brugt til at træne ukrainske soldater. De har også fået de ukrainske børn i skole, og det koster også en del. Polen har i høj grad bidraget – men på andre måder.
Kristian Lindhardt fortæller desuden, at Danmark fører en "aktivistisk" politik ved at donere en større sum, og det gør de ikke kun for at støtte Ukraine, men også for at bevise sit værd over for NATO.
- Danmark har ikke været ret god til at leve op til sine forpligtelser i NATO. Eksempelvis skulle alle medlemslande fra 2014 afsætte 2 procent af deres bnp (bruttonationalprodukt, red.) til forsvarsudgifter, men det mål agter Danmark først at opnå i 2033, siger han.