Politik

Wammen efter ny inflationsrekord: - Det er desværre ikke muligt at kompensere alle danskerne

Inflationen i Danmark nåede i juli sit højeste niveau siden februar 1983.

De nye inflationstal får ikke finansministeren til at række ud efter statens checkhæfte.

Inflationen gør efterhånden ondt på de fleste, og det kan regeringen "desværre" ikke afbøde, lyder det fra finansminister Nicolai Wammen (S), efter at inflationen endnu en gang er steget.

- Putins krig har økonomiske konsekvenser for hele verdensøkonomien og for Danmark. Herhjemme udfordres vi af stigende priser i kølvandet på krigen. Det er desværre ikke muligt at kompensere for så store slag, som danskerne oplever, siger finansministeren i en skriftlig kommentar.

Svær situation for mange danskere

Inflationen i Danmark nåede i juli sit højeste niveau siden februar 1983.

Sammenlignet med sidste år var forbrugerpriserne i juli nemlig steget med 8,7 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Nicolai Wammen anerkender, at "det er en svær situation for rigtig mange danskere."

- Derfor har vi også givet en håndsrækning til nogle af de danskere, som er hårdt ramt af de stigende priser, siger han og nævner varmechecken, der blev aftalt i marts.

En midlertidig støtte på 6000 kroner til cirka 400.000 husstande, der netop er blevet udbetalt, meddeler Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Kategorien mælk, ost og æg er nu steget med 24,5 procent på et år

Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank

Derudover blev et politisk flertal i juni enige om at give en håndsrækning til blandt andet folkepensionister, som modtager ældrecheck, som kan se frem til samlet 5000 kroner skattefrit fordelt på en check i år og en i 2023.

Voldsomme prisstigninger på dagligvarer

Normalt sigter centralbankerne efter en inflation på cirka 2 procent om året. Men lige nu er den ifølge cheføkonom i Danske Bank Las Olsen "overraskende høj".

Hvad er inflation?

Inflation er en vedvarende stigning i det almindelige prisniveau.

Det betyder med andre ord, at prisen på varer og tjenester generelt set stiger, så pengene bliver mindre værd.

Den modsatte udvikling, hvor pengene bliver mere værd, kaldes deflation. Både inflation og deflation kan, hvis de er særligt høje, have store økonomiske konsekvenser for samfundet.

Det skyldes særligt prisstigninger på varer som fødevarer, el, brændstof og gas. Men ifølge cheføkonomen er det først og fremmest de høje priser på fødevarer, der trækker inflationen op.

- Det er en meget voldsom stigning for så stor en kategori af varer. Kategorien mælk, ost og æg er nu steget med 24,5 procent på et år, skriver Las Olsen i en kommentar.

Ifølge Nordeas forbrugerøkonom Ida Marie Moesby betyder prisstigningerne, at en almindelig børnefamilie får ekstraudgifter på omkring 35.000 kroner om året, hvis de fastholder deres hidtidige forbrug.