Politik

Etisk Råd vil se på dansk abortgrænse – burde være sket for længe siden

Retten til liv er kernestof for Etisk Råd. Alligevel har Rådet ikke diskuteret den danske abortgrænse i 15 år. Det er for dårligt, erkender formanden.

Der er hjertelyd. To arme, to ben og antydningen af et lille ansigt. Et foster måler i 12. graviditetsuge 5,5 centimeter og vejer 15 gram.

12. graviditetsuge er også grænsen for, hvornår man herhjemme kan få foretaget en såkaldt fri abort, altså en abort, der udelukkende beror på den gravides ønske om ikke længere at være gravid.

Men hvorfor er grænsen lige præcis 12 uger?

Det handler om liv og død, og det er selvfølgelig noget, vi løbende skal forholde os til.

Leif Vestergaard Pedersen, formand Etisk Råd

Det er der ikke blevet talt så meget om de seneste mange år. Men i kølvandet på, at abortspørgsmålet i flere lande de seneste måneder er blevet en politisk og etisk varm kartoffel, bliver der nu også herhjemme sat spørgsmålstegn ved, om den danske abortgrænse på 12 uger stadig er tidssvarende.

Syltet i 15 år

Emnet blev sidst diskuteret i Etisk Råd i 2007, altså for 15 år siden, og det er for dårligt. Så klar er meldingen nu fra formand for Etisk Råd, Leif Vestergaard Pedersen, der er klar til at ændre Rådets procedurer for at sikre, at vigtige etiske problemstillinger, som for eksempel grænsen for fri abort, ikke syltes.

- Det siger sig selv, at grænsen for fri abort hører ind under de emner, der må betegnes som kernestof for Etisk Råd. Det handler om liv og død, og det er selvfølgelig noget, vi løbende skal forholde os til. Så det er ikke tilfredsstillende, at der nu er gået 15 år, siger han.

Leif Vestergaard Pedersen peger på, at emnet ikke har fyldt i den offentlige debat de seneste mange år, og at det derfor også er gået under radaren hos Etisk Råd. Men det er ikke nogen undskyldning, understreger han.

- Vi har netop i går på et møde i formandssekretariatet drøftet, hvordan vi kan udarbejde nogle procedurer, der sikrer, at sådanne problemstillinger diskuteres minimum hvert tiende år.

Procedurer bør ændres

Der er ifølge Leif Vestergaard Pedersen brug for en mere systematisk tilgang, og Rådet er allerede i gang med at tale om forskellige løsninger, men det er for tidligt at komme med bud på, hvordan det konkret kommer til at foregå i fremtiden. Men noget skal ske.

Der er mange andre lande, som vi normalt sammenligner os med, som har en højere grænse.

Pernille Skipper, Enhedslisten

- Selvom emner ikke fylder voldsomt i den politiske debat, kan der godt være ændringer inden for et område, for eksempel teknologisk eller medicinsk, der betyder, at emnet skal behandles. Og det skal vi sikre med en mere systematisk proces, lyder det fra Leif Vestergaard Pedersen.

Han forventer, at Etisk Råd vil kigge på abortgrænsen inden for de næste år, og at Rådets behandling kan tage mellem to og ni måneder, alt efter kompleksiteten.

Etisk Råd vurderer selv, hvilke emner Rådet skal behandle, men hvis Rådet får en henvendelse fra Folketingets Sundhedsudvalg om et bestemt emne, vil det typisk speede processen op.

Politikere presser på

Spørgsmålet om abortgrænsen er ikke umiddelbart på dagsordenen hos sundhedsudvalget, men flere politikere mener nu, at tiden er inde til at genoverveje, om abortgrænsen på de 12 uger stadig er den rigtige.

I Jyllands-Posten efterlyser både Venstre og Enhedslisten en diskussion om at hæve grænsen for fri abort, og over for TV 2 har de i løbet af dagen uddybet deres synspunkter.

- Der er mange andre lande, som vi normalt sammenligner os med, som har en højere grænse. Vi har også tidligere hørt mange læger sige, at der ikke er nogen medicinske årsager til, at den ligger på præcis 12 uger. Derfor synes vi, at det er en debat, vi skal tage, siger Pernille Skipper fra Enhedslisten, der bakkes op af Venstres Maja Torp.

- Vi følger med stor nysgerrighed den granskningsundersøgelse, der foregår i Norge i øjeblikket, så vi kan få kortlagt argumenterne for og imod, siger Maja Torp.

Etisk Råd skal på banen

Begge politikere understreger dog, at det er vigtigt, at emnet kortlægges grundigt, inden der træffes politisk beslutning om eventuelt at hæve abortgrænsen – og at Etisk Råd spiller en nøglerolle i den kortlægning.

- Det, der selvfølgelig er meget vigtigt, er, at vi har både de sundhedsfaglige og de etiske argumenter på plads. Derfor bør vi få en udtalelse fra Etisk Råd, siger Maja Torp.

De Konservative oplyser til TV 2, at partiet ikke mener, at der er behov for at undersøge, om abortgrænsen skal sættes op. Det samme siger Radikale Venstre og SF til Jyllands-Posten.

Stilstand i næsten 50 år

Selvom der er gået næsten 50 år, siden Danmark som et af de første lande i verden i 1973 indførte fri abort, har grænsen, nemlig de 12 uger, ikke ændret sig.

Det til trods for, at mange andre lande flere gange har reguleret grænsen og i dag tillader fri abort langt senere i graviditeten, end vi gør herhjemme.

I lande som Tyskland, Holland, Frankrig, Spanien, Sverige og Island ligger abortgrænsen på mellem 14 og 24 uger, og i Norge, som indtil nu har haft samme abortgrænse som Danmark, har regeringen nedsat et udvalg, der skal se på muligheden for at hæve grænsen.

Kvinder, der i Danmark ønsker en abort efter uge 12, skal ansøge om tilladelse hos et abortråd. Abortsamrådet består af tre personer: En gynækolog, en psykiater og en jurist, og kun hvis alle tre mener, at det er forsvarligt at gennemføre en abort, får kvinden tilladelse. Får kvinden afslag, kan hun anke til Abortankenævnet.

Sidste år ansøgte 803 kvinder om abort efter uge 12. Heraf fik 53 nej.