Politik

Manipuleret skønhed skal stoppes med lovgivning

Perfekte kroppe påvirker børn og unge negativt. Et mærkat skal vise, hvis reklamefotos er retoucherede.

Huden er glat uden spor af linjer, bumser eller skønhedspletter. Læberne er fyldige, og øjnene unaturligt store.

Sociale medier flyder over med retoucherede fotos og videoer, som spejlbilledet hjemme på badeværelset kan have svært ved at leve op til.

Det er baggrunden for, at erhvervsminister Simon Kollerup (S) vil indføre en obligatorisk statslig mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder.

- Det er Erhvervsministeriets vurdering, at en sådan ordning må formodes at bidrage til at reducere det pres i forbindelse med urealistiske kropsidealer, som ikke mindst børn og unge udsættes for, hedder det blandt andet i lovudkastet.

Mærkningen skal gælde reklamer på alle medier og platforme. Også influencere, der reklamerer for tøj, sko eller andre produkter.

Billeder påvirker børn og unge

Hos Børns Vilkår har de længe efterlyst en lovgivning. Digital medieekspert Camilla Mehlsen siger, at kropsidealer fylder så meget på de sociale medier, at det er nødvendigt at beskytte med lovgivning.

- Der er så meget indhold, som handler om at gøre sig smukkere, flottere og mere muskuløs. En lov vil gøre det nemmere for børn og unge at se, når virkeligheden er redigeret.

Sådan skal lov om billedmanipulation praktiseres

  • Er kroppens facon, størrelse eller hud ændret ved manipulation, skal det fremgå af billedet eller videoen.
  • Pligten skal gælde markedsføring på alle medier og platforme.
  • Den skal også gælde markedsføring rettet mod voksne.
  • Influencere og bloggere vil være omfattet, hvis de modtager direkte eller indirekte betaling for at reklamere for et produkt.
  • Det er Forbrugerombudsmanden, der skal vurdere, om et billede eller en film er retoucheret.
  • Forbrugerombudsmanden skal kunne kræve at få indsendt originalbilledet eller filmen.
  • Overtrædelse af loven kan straffes med bøde. I særligt grove tilfælde lægger Erhvervsministeriet op til fængselsstraf.

Kilde: Erhvervsministeriet.

En nylig undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at de forskønnede reklamebilleder påvirker børn og unges egen digitale adfærd. 38 procent af pigerne i 9. klasse ændrer i billeder af sig selv, før de lægger dem på sociale medier.

Med den nye lovgivning vil Danmark følge flere andre lande. Herunder Norge, som 1. juli har gjort det lovpligtigt at skrive "retoucheret person", hvis billeder i reklamer og annoncer er forskønnet.

Opgør med det perfekte

Men uanset lovgivning er mange influencere og bloggere allerede i gang med at gøre op med det perfekte. De deler også bagsiden af livet, siger Camilla Stenmann, der er influencerekspert og underviser i sociale medier.

- Især mange af de yngre går imod det opstillede. De har startet en autentisk bølge, hvor de viser et mere ærligt og sandt jeg. De har fundet ud af, at de ikke behøver at have et filter.

Det giver ifølge eksperten succes.

- Følgerne kan godt lide det. Det ærlige får ofte flere kommentarer og likes end det perfekte og flotte, siger Camilla Stenmann.

Selv om det mere virkelighedstro vinder frem, så er hun enig i, at meget fortsat er iscenesat, og derfor er lovgivning velkommen.