Politisk kommentator efter meningsmåling: - Ligner situationen ved Jordskredsvalget
I 1973 kom Mogens Glistrup og Erhard Jakobsen i Folketinget. Knap 50 år senere håber Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen på at gå samme vej.
I december 1973 sammensatte de danske vælgere et folketing, der rykkede så meget rundt på partier og medlemmer, at historikerne har døbt valget Jordskredsvalget.
En ny meningsmåling før et kommende valg, som ventes snart, viser ifølge en politisk kommentator store ligheder mellem den politiske situation dengang og situationen nu.
- Jeg kan godt se flere ligheder, hvis tallene i jeres meningsmåling holder frem til valget, siger Henrik Hoffmann-Hansen, der er politisk redaktør på Kristeligt Dagblad.
Drøner ind
I meningsmålingen, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken, står Inger Støjberg og hendes nye parti, Danmarksdemokraterne, til at drøne ind i Folketinget med 10,8 procent af stemmerne.
Også Lars Løkke Rasmussens nye parti, Moderaterne, står til at klare spærregrænsen på 2 procent med en pæn margin – ifølge målingen får Moderaterne 3,6 procent af stemmerne.
- Dengang kom mange nye og politisk uprøvede kræfter i Folketinget på grund af den store udskiftning af medlemmer, som valget førte med sig. Det kunne meget vel også ske denne gang med Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussens nye partier, siger Henrik Hoffmann-Hansen.
I december 1973 stillede to helt nye partier også op til valget.
Skatteadvokaten Mogens Glistrup, der ikke tidligere havde været politisk aktiv, stillede op med sit nye parti, Fremskridtspartiet, som fik 15,9 procent af stemmerne ved valget – og dermed 28 mandater i Folketinget.
Erhard Jakobsen havde få måneder inden valget forladt Socialdemokratiet i protest mod det, han kaldte "Anker Jørgensens venstredrejning" af partiet.
Det var ham, der som løsgænger udløste Jordskredsvalget, da en presset socialdemokratisk regering kom i mindretal, fordi han udeblev fra en vigtig afstemning.
Kort efter var han klar til valg med sit nye parti, Centrum-Demokraterne (CD), som fik 7,8 procent af stemmerne ved valget – og 14 mandater i Folketinget.
Antallet af partier fordoblet i 1973
Inden folketingsvalget i 1973 var der kun fem partier i Folketinget: Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og SF.
Efter valget var der ti partier repræsenteret. Ud over Fremskridtspartiet og Centrum-Demokraterne kom Kristeligt Folkeparti også ind i Folketinget. Desuden gjorde både Danmarks Kommunistiske Parti og Retsforbundet comeback.
Efter det seneste Folketingsvalg i 2019 var der også ti partier repræsenteret i Folketinget. Ved det kommende valg ventes mindst 14 partier at stille op.
- Dengang i 1973 blev Folketinget nærmest handlingslammet efter valget, der var flere år med politisk ustabilitet og hyppige valg, siger Henrik Hoffmann-Hansen.
Og den politiske redaktør kan forestille sig en lignende situation i dag, hvis tallene i den nye måling holder stik ved det kommende valg.
- Fronterne vil være meget stærkt trukket op mellem de to fløje, og det vil være svært at skabe den regering hen over midten, som for eksempel Lars Løkke ønsker, siger han.
Schlüter overtog i 1982
Efter Jordskredsvalget i 1973 blev der udskrevet valg hvert andet år frem til og med 1981, hvor Anker Jørgensen for sidste gang stod i spidsen for en trængt socialdemokratisk mindretalsregering.
Han måtte opgive året efter, hvor han gik af uden at udskrive valg og banede vejen for den konservative Poul Schlüter. Den konservative partileder indlemmede Venstre, CD og Kristeligt Folkeparti i en borgerlig mindretalsregering.
Men der er også væsentlige forskelle på situationen i 1973 og i dag, påpeger Henrik Hoffmann-Hansen.
- Dengang var valgresultatet i høj grad udtryk for en protest mod meget af det, der var sket i 1960'erne. Blandt andet var kvinderne kommet på arbejdsmarkedet, og skatten var steget markant, siger han.
Folkeafstemning om EF i 1972 havde betydning
Protesten mod skattetrykket var Mogens Glistrup og Fremskridtspartiets mærkesag – men også en anden begivenhed dengang var med til at udløse Jordskredsvalget og en voldsom polarisering blandt danskerne.
- Afstemningen om EF året før, hvor danskerne blev delt i tilhængere og modstandere, satte også sit præg på valget, siger Henrik Hoffmann-Hansen.
Både SF og DKP – samt Retsforbundet som det eneste borgerlige parti – var modstandere af, at Danmark skulle være med i EF, og langt ind i Socialdemokratiet var der også op til folkeafstemningen i oktober 1972 udbredt modstand mod det europæiske projekt.
Modstand mod EF i Glistrups parti
Da Fremskridtspartiet kom til, fik højrefløjen endnu et parti, som var EF-modstandere.
Modstanden mod EF blev også samlet i græsrodsorganisationen Folkebevægelsen mod EF, der senere blev til Folkebevægelsen mod EU og i mange år var repræsenteret i EU-Parlamentet.
Ved valget til EU-Parlamentet i 2019 mistede organisationen dog det ene mandat, den havde på det tidspunkt.
- Jeg har sværere ved at se protesten i dag. Både Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen har jo været en del af systemet i mange år, og de har været ministre. Støjberg har endnu ikke formuleret noget politisk projekt, og Lars Løkke Rasmussen lyder lidt som en teknokrat – det virker, som om han ser sig selv som en slags samfundsingeniør, siger Henrik Hoffmann-Hansen.
Flere kvinder i spidsen
Men de to politikeres nye projekter rummer dog elementer af oprør.
- Der ligger nogle modsætninger mellem land og by, og der ligger også et spørgsmål om, hvor meget tillid vi har til det politiske system, siger Henrik Hoffmann-Hansen.
Endnu en tydelig forskel ligger i antallet af kvindelige partiledere.
Dengang i 1973 var der lige præcis ingen kvidelige partiledere i Folketinget – både før og efter Jordskredsvalget.
I dag, inden det kommende valg, har halvdelen af de ti partier, der opnåede repræsentation i Folketinget ved valget i 2019, kvindelige ledere.
- Det er selvfølgelig svært at sige, lige præcis hvilken betydning den udvikling har haft. Men der er for eksempel langt større fokus på velfærdsområdet, end der var dengang, siger Henrik Hoffmann-Hansen.