Mink-sagen

Minkkommissionen: Disse ti embedsfolk kan drages til ansvar

Det overrasker ikke en tidligere embedsmand, at Minkkommissionens kritik særligt rammer embedsfolk.

Der er grundlag for, at ti embedsfolk kan drages til ansvar for, at der i november 2020 blev taget en beslutning om, at alle mink skulle aflives – selvom der ikke var hjemmel til beslutningen.

Det fremgår af Minkkommissionens beretning.

Der er tale om følgende embedsmænd:

  • Departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen
  • Departementschef i Justitsministeriet Johan Legarth
  • Afdelingschef i Justitsministeriet Anne-Mette Lyhne Jensen
  • Rigspolitichef Thorkild Fogde
  • Politiinspektør Uffe Stormly
  • Departementschef i Fødevareministeriet Henrik Studsgaard
  • Kontorchef i Fødevareministeriet Paolo Drostby
  • Daværende veterinærchef i Fødevarestyrelsen Hanne Larsen
  • Afdelingschef i Fødevareministeriet Tejs Binderup
  • Daværende leder i det Nationale Beredskabscenter under Rigspolitiet Birgitte Buch

En af de kritiserede embedsmænd er den vigtige departementschef i Statsministeriet, Barbara Bertelsen. I kommissionens beretning fremgår det, at hun har "begået tjenesteforseelser".

- Kommissionen finder samlet set, at Barbara Bertelsen har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar i anledning af hendes medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet, lyder det.

Begrebsafklaring

Legalitetsprincippet: Et retsprincip, som siger, at beslutninger fra myndigheder, ift menneskers frihed og rettigheder, altid skal have hjemmel i lov. Sagt på en mere simpel måde, så skal det understøttes af loven. 

Sandhedspligten: En pligt, der indebærer, at de oplysninger, der meddeles til offentligheden, ikke må være urigtige eller ufyldestgørende. 

Beretningen retter en enslydende kritik af fire medarbejdere i det daværende Miljø- og Fødevareministerium. En af dem er departementschef i Fødevareministeriet Henrik Studsgaard.

Han deltog i mødet i regeringens koordinationsudvalg om aftenen 3. november – dagen før pressemødet, hvor det blev meldt ud, at alle mink skulle aflives – men han rejste ikke et spørgsmål om mulig hjemmel. Det er, selv om Henrik Studsgaard faktisk godt vidste, at der manglende hjemmel til at aflive alle mink.

Derudover får hans nuværende og tidligere kolleger, Paolo Drostby, Hanne Larsen og Tejs Binderup, kritik.

Kritik af Rigspolitiet

I kommissionens beretning fremgår det også, at minksagen kan få konsekvenser for rigspolitichef Thorkild Fogde.

- Thorkild Fogde har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage ham til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med opretholdelsen af den grove vildledning, fremgår det af kommissionens beretning.

Det samme er tilfældet for hans kollega i politiet, politiinspektør Uffe Stormly, der får en enslydende kritik med på vejen.

Det var på et pressemøde 4. november 2020, at statsminister Mette Frederiksen (S) informerede om beslutningen om at aflive alle mink.

Efterfølgende viste det sig, at regeringen ikke havde lovhjemmel til at tage den beslutning.

Minkkommissionen har i sin beretning undersøgt, hvem der skal drages til ansvar for beslutningen, der blev truffet, på trods af den manglende lovhjemmel.

Og konklusionen er altså, at der er grundlag for at drage ti embedsfolk til ansvar for "medvirken".

Dømt til at fejle

At flere topembedsfolk modtager hård kritik fra kommissionen overrasker ikke Jørgen Rosted, tidligere departementschef i Erhvervsministeriet.

Den danske centraladministration er forældet, og de var derfor de dømt til at fejle, mener han.

- Vi har et forældet politisk system, hvor embedsmænd gør et kæmpe arbejde for at hjælpe regeringen med, hvad de skal beslutte, og hvordan det skal koordineres. Samtidig skal de samme mennesker have helt styr på lovgivningen, siger den tidligere departementschef til TV 2.

Men embedsfolk bør alene have fokus på at rådgive om lovgrundlag, og så skal der være nogle dygtige politiske rådgivere, der hjælper regeringen med at få succes, mener Jørgen Rosted:

- Det er en politisk opgave, som de (embedsfolkene, red.) har løst, siger han.

Efter kommissionen er udkommet med sin beretning, er det nu op til et politisk flertal i Folketinget beslutte, om kommissionens kritik skal have konsekvenser.